Region Sjælland
Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Fast aftenvagt – Sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter søges til S1, højintensivt afsnit med akutfunktion, Psykiatrien Syd, Vordingborg
Bliv en nøglespiller i aftenvagten – kom og vær med til at skabe stabilitet og god pleje og behandling til patienterne
Her møder du både det akutte og det langvarige – og får mulighed for at gøre en forskel i hele patientens forløb.
Vil du arbejde et sted, hvor faglighed, relationer og respekt er fundamentet – og hvor vi aktivt arbejder for at nedbringe brugen af tvang? Motiveres du af at skabe ro, tryghed og værdige patientforløb i aftentimerne? Så er det måske dig, vi søger til S1.
Om stillingen
Vi søger social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker til faste aftenvagter – eller med primær tilknytning til aftenvagt – minimum 32 timer ugentligt.
Vores ambition er at skabe større stabilitet i aftenvagten og samtidig styrke vores faglige indsats i arbejdet med at forebygge og reducere tvang.
Om afsnittet
S1 er et højintensivt sengeafsnit med 22 senge, fordelt på afsnit 29 og 32. Vi arbejder i kontaktpersonsordning og i et stærkt tværfagligt fællesskab.
Vi modtager både akutte patienter og patienter med længerevarende forløb – og indlæggelsesvarigheden spænder fra under et døgn til flere år. Det betyder, at du får en unik mulighed for at arbejde med hele spektret i psykiatrien: fra den akutte indsats til det længerevarende relationsarbejde.
Vores faglige fokus
Vi arbejder målrettet med nedbringelse af tvang gennem relationer, deeskalering og Safewards’ 10 interventioner. Vi har et interventionsteam, som går forrest i arbejdet med at skabe ro og håndtere konflikter skånsomt.
Derfor har vi brug for dig
For at give hver enkel patient den bedst mulige pleje og behandling og styrke de forebyggende indsatser har vi brug for stabile kræfter i aftenvagten der kan styrke vores team.
Vil du være med til at gøre en forskel? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Om jobbet
Ansøgningsfristen er 15.5.26, men samtalerne afholdes løbende, så få din ansøgning afsted i dag! Ansættelsesstarten er 1. juli 2026, og stillingen er på 37 timer i aftenvagt.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Kirsten Benner - Adresse
Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
051696 - Quick-nr.
491150 - Indrykningsdato
04-05-2026 -
Ansøgningsfrist
15-05-2026 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien - Adresse
Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg -
Kontaktperson
Kirsten Benner - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
051696 - Quick-nr.
491150 - Indrykningsdato
04-05-2026 -
Ansøgningsfrist
15-05-2026 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Er du den sygeplejerske, vores patienter ikke vidste, de havde brug for – men aldrig vil undvære?
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
10-06-2026Ansøgningsfrist
03-07-2026 -
Sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter søges til S1, højintensivt afsnit med akutfunktion
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
SygeplejerskeOpslået
23-06-2026Ansøgningsfrist
17-07-2026 -
Sygeplejerske med særligt fokus på dobbeltdiagnoser (IDD), Distriktspsykiatrien Holbæk
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Rosenvænget 15B, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
04-06-2026Ansøgningsfrist
29-06-2026 -
Klinisk sygeplejespecialist til Lungemedicinsk enhed – Medicinsk Afdeling, SUH Nykøbing
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
SygeplejerskeOpslået
10-06-2026Ansøgningsfrist
28-06-2026 -
Vi opnormerer for at styrke arbejdet med integreret dobbeltdiagnose behandling i vores F-ACT teams i Distriktspsykiatrien i Køge
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Sygehusvej 25, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
15-06-2026Ansøgningsfrist
08-07-2026