Region Hovedstaden
Valdemar Hansen Vej, 2600 Glostrup
Reservelæge søges til Bedøvelse under Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte på Rigshospitalet i Glostrup
Du får nu muligheden for at blive vores nye kollega i Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte på Rigshospitalet-Valdemar Hansens Vej i Glostrup i en vagtfri, uklassificeret stilling som reservelæge.
Hvem er vi:
Afdeling for Bedøvelse, Smerte og Respirationsstøtte (BSR) består af 3 enheder med fire afsnit, hvoraf de 3 første er beliggende på Valdemar Hansens Vej (VHV) i Glostrup.
Bedøvelse Valdemar Hansens Vej, som består af
- Afsnit for Anæstesi
- Afsnit for Opvågning og Operation.
Respirationscenter Øst
Tværfagligt Smertecenter beliggende på Ole Maaløes Vej.
Hvem søger vi:
En yngre læge med interesse for specialet anæstesiologi, der ønsker en ansættelse i vores enhed Bedøvelse med afsnit for Anæstesi, Opvågning og operation med tjeneste i dagstid på hverdage og som har lyst til at engagere sig i undervisning, udvikling og forskning.
Det vil være en forudsætning, at du på ansættelsestidspunktet har gennemført en introduktionsstilling i specialet anæstesiologi. Kompetencer i tillæg hertil indenfor forskning, innovation og undervisning vil blive set på som gunstige.
Der kan være mulighed for en deltidsansættelse eller delestilling med Respirationscenter Øst afhængig af ansøgers præferencer.
Til samtalerne kan dette uddybes og dine tanker og overvejelser omkring stillingen drøftes.
Om enheden Bedøvelse
Enheden varetager anæstesi til planlagte og akutte operationer for øjensygdomme og degenerative rygsygdomme.
Afsnittet er stort og velfungerende og udfører ca. 6000 antal anæstesier årligt, heraf knapt 500 til børn over to år. Vi betjener 11 operationslejer alle hverdage.
Desuden yder vi anæstesi til MR-scanninger, tandlægebehandling, anlæggelse af PEG-sonder og ECT-behandlinger.
Vi har stort fokus på optimerede perioperative forløb, høj patientsikkerhed og -tilfredshed.
Dine arbejdsopgaver i Bedøvelse
Dine opgaver i afsnittet vil primært være på operationsgangen, den perioperative klinik samt Afsnit for Dagkirurgi og Opvågning. Hos os kommer du til at arbejde med og får indsigt i alle faser af det perioperative forløb samt mulighed for at opøve kompetence i klassiske anæstesiteknikker. Du bliver en del af et erfarent team, der støtter din faglige udvikling og der kan tilbydes bl.a. systematisk oplæring indenfor sovende fiberintubation og anlæggelse af blood patch og herved udbygge rollen som medicinsk ekspert.
Du forventes at deltage og være engageret i optimering af patientforløb og deltage samt forestå undervisning i afsnittet. Du skal være drevet af nysgerrighed og have en naturlig lyst til at arbejde i et team sammen med afsnittets øvrige personale samt personale fra de kirurgiske afdelinger.
Der er tilknyttet to kliniske lektorater til afdelingen, som modtager 3. og 8. semester medicinstuderende. Der vil være mulighed for at koordinere og varetage undervisningen af vores medicinstuderende i tæt samarbejde med afdelingens kliniske lektorer. Dermed vil du ud over stor undervisningserfaring styrke rollen som leder/administrator/organisator. Afdelingen varetager også uddannelse af læger fra andre afdelinger og derved mulighed for erfaring med både præ- og postgraduat undervisning.
Speciallægerne i afsnittet deltager i akut kald (MAT) i den neurologiske akutmodtagelse og i sengeafdelingerne og fungerer desuden teamleder på hjertestopholdet. Reservelægen vil ikke varetage vagtfunktion selvstændigt, men kan udføre vagtrelaterede opgaver under supervision af en speciallæge i dagstid på hverdage.
Lægestaben i anæstesien består aktuelt af 13 speciallæger og 2 reservelæger.
Respirationscenter Øst - RCØ
RCØ er en højt specialiseret forsknings- og behandlingsenhed, som varetager udredning, behandling og livslang opfølgning af børn og voksne med kronisk respirationsinsufficiens, ofte som følge af neuromuskulære sygdomme, svær fedme, komplekse søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser og andre sjældne respiratoriske lidelser.
Patienterne kommer primært fra Region Hovedstaden samt Region Sjælland, og Færøerne. Størstedelen af de tilknyttede patienter behandles med enten invasiv ventilation, non-invasiv ventilation (NIV) eller CPAP-behandling i eget hjem.
Der er et velfungerende lægefagligt team aktuelt bestående af 4-5 speciallæger og en reservelæge, som arbejder tæt sammen med afsnittets øvrige personale. RCØ har udover den direkte patientbehandling også stort fokus på innovation, forskning, kvalitetssikring og telemedicin. Der er aktuelt tilknyttet 2 phd- og en forskningsårsstuderende til afsnittets forskningsenhed. Der arbejdes med at styrke patientnær og forbedret diagnostik, behandling og overvågning gennem patientinddragelse, nationale registerstudier, brug af telemedicin og udvikling af innovative overvågningsløsninger. Forskningen sigter mod at styrke livskvalitet, behandlingsudbytte og ressourceanvendelse. Arbejdet foregår i et tæt tværfagligt samarbejde med fokus på værdi for patienten.
Dine arbejdsopgaver på RCØ såfremt der også ønskes ansættelse her
Arbejdsopgaver indbefatter diagnostik og behandling af indlagte og ambulante patienter, samt rådgivning herunder analyse af monitorering af fysiologiske parametre samt vejrtrækning under søvn (polygrafi), opstart og kontrol af både invasiv eller non-invasiv respiratorbehandling og CPAP behandling.
Hvad kan vi yderligere stille dig i udsigt som vores nye kollega?
Et fagligt og socialt godt arbejdsmiljø, som vi værner om. Vi har skabt en enhed, hvor der er plads til faglige diskussioner, og hvor alle er indstillet på at være fælles om opgaven og bidrager til at få dagen til at gå op.
Vores fokus er altid at skabe værdi for patienten, og forsøge at forfine og udvikle vores arbejdsgange for at blive endnu bedre til at yde den bedste behandling.
Du får mulighed for at få en varieret hverdag med opgaver, der spænder vidt. Du vil blive introduceret grundigt og sat ind i alle funktioner, når du starter. Du bliver i løbet af den 1-årige stilling tilbudt ca. 1 dag/måned sv.t. 10 uddannelsesdage, som kan tilrettelægges efter dit valg. Enten kan dagene bruges til at arbejde med et forskningsprojekt, som tager udgangspunkt i dine interesser og afdelingens fokusområder under vejledning af afdelingens kliniske lektorer. Eller du kan vælge at bruge dagene på et udviklingsprojekt med faglig fordybelse i eks. børneanæstesiologi, konferencedeltagelse, et fokuseret ophold i andet afsnit i BSR eller anden afdeling på Rigshospitalet efter konkret aftale.
Du får chancen for at møde ind med højt humør, stor mulighed for at præge din dagligdag og med dit faglige engagement bidrage til enheden og samt mulighed for at gøre en indsats for dit CV målrettet ansøgning til hoveduddannelse i Anæstesiologi.
Løn og ansættelsesforhold i overensstemmelse med gældende overenskomst for yngre læger i Regionerne.
Ansøgningen udformes efter dine kompetencer indenfor de 7 lægeroller, jævnfør Sundhedsstyrelsens publikation "De 7 lægeroller", og du bedes vedlægge CV og bevis for autorisation i Danmark.
Per juni 2026 indtræder en ledende overlæge for Bedøvelse, som du som reservelæge vil have som nærmeste leder.
Yderligere oplysninger og stillingsbeskrivelse kan fås hos:
Cheflæge Fie Juhl Vojdeman
Mobil: 2343 9790
Mail: fie.juhl.vojdeman@regionh.dk
Stillingen ønskes tiltrådt 1. juni 2026 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er tidsbegrænset til 12 måneder.
Ansøgningsfrist: 29. maj 2026
Samtaler afholdes løbende
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup -
Kontaktperson
Fie Juhl Vojdeman
fie.juhl.vojdeman@regionh.dk - Adresse
Valdemar Hansen Vej, 2600 Glostrup - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
268457 - Quick-nr.
491193 - Indrykningsdato
04-05-2026 -
Ansøgningsfrist
29-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Valdemar Hansen Vej, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Fie Juhl Vojdeman
fie.juhl.vojdeman@regionh.dk - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
268457 - Quick-nr.
491193 - Indrykningsdato
04-05-2026 -
Ansøgningsfrist
29-05-2026