Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C
Vær med til at få hverdagen til at hænge sammen – vagtplanlægger søges til Neurokirurgisk Afdeling U
Vi søger en lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til vores sekretariat i Neurokirurgisk Afdeling U.
Om stillingen
Du bliver en del af en sekretærgruppe på 11 engagerede kolleger med forskellige funktioner og kompetencer. I fællesskab understøtter vi afdelingens drift og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Din primære opgave bliver – i tæt samarbejde med en kollega – at planlægge lægernes vagter. En velfungerende vagtplan er afgørende for både patientsikkerhed og arbejdsmiljø, og du får derfor en vigtig rolle i at sikre balance mellem drift og individuelle hensyn.
Derudover vil du også arbejde med administrative opgaver som fx overenskomst og sparring med samarbejdspartnere.
Vi har for nylig været igennem en besparelsesproces, som naturligt har medført forandringer i vores hverdag. Vi er dog kommet godt igennem processen og arbejder videre med omstrukturering i arbejdsgange m.m. Vi har et stærkt sammenhold – også når der er travlt. Derfor søger vi en kollega, der trives i en dynamisk hverdag og har lyst til at bidrage aktivt til vores fællesskab.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Vagtplanlægning i samarbejde med kollega
- Sikre overholdelse af arbejdstidsregler, overenskomst og lokalaftaler
- Overblik over normtid, ferie og afspadsering
- Planlægning og registrering af kurser, møder og fravær
- Frigivelse af vagtplaner inden deadlines
- Eventuelt skrivning for læger
Vi søger en kollega, der:
- Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (krav)
- Har interesse for – og gerne erfaring med – vagtplanlægning og HosInfo
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket, også når der er mange hensyn
- Har gode samarbejdsevner og kommunikerer tydeligt og respektfuldt
- Tager ansvar og bidrager aktivt til opgaveløsningen
- Trives i en hverdag med forandringer og forskellige opgavetyper
- Bidrager til et positivt arbejdsmiljø
I din ansøgning vil vi gerne høre konkrete eksempler på:
- Hvordan du har arbejdet med planlægning eller koordinering, hvor mange hensyn skulle balanceres – og hvordan du greb det an
- Hvordan du sikrer en oplevelse af retfærdighed i en vagtplan, samtidig med at driften hænger sammen
- Hvordan du håndterer samarbejde med forskellige faggrupper i en travl hverdag
Hvem er vi?
Neurokirurgisk Afdeling U er en specialiseret afdeling med både sengeafsnit, operationsgang og ambulatoriefunktion. Vi arbejder med udredning og behandling af blandt andet hjernetumorer, hjerneblødninger, rygsygdomme og kroniske smerter.
Vi lægger vægt på høj faglighed, ordentlighed og samarbejde på tværs af faggrupper. Vores omgangstone er uformel, og vi har en kultur, hvor der er kort vej fra idé til handling.
Vi tilbyder:
- En vigtig funktion med mulighed for indflydelse på egen opgaveløsning
- Et stærkt kollegialt fællesskab og tæt tværfagligt samarbejde
- Grundig oplæring og mulighed for kompetenceudvikling
- Kursus i vagtplanlægning og HosInfo
- Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
- En arbejdsplads med fokus på både faglighed og trivsel
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt i dagtid. Har du andre ønsker til ansættelsesbrøk, skal det ikke afholde dig fra at søge stillingen.
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Christina Ursin Strandberg på tlf. 21 67 60 21.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag d. 27. maj 2026 fra kl. 13.30, hvorfor relevante kandidater vil blive kontaktet tirsdag d. 26. maj 2026 mhp. ansættelsessamtale.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Christina Ursin Strandberg
christina.ursin@rsyd.dk - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
235828 - Quick-nr.
491203 - Indrykningsdato
04-05-2026 -
Ansøgningsfrist
24-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Christina Ursin Strandberg
christina.ursin@rsyd.dk - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
235828 - Quick-nr.
491203 - Indrykningsdato
04-05-2026 -
Ansøgningsfrist
24-05-2026