Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Attraktiv stilling som klinisk sygeplejespecialist til Afsnit for Lindrende Behandling
Vil du være med til at udvikle den specialiserede palliation dér hvor det virkelig gør en forskel - i mødet med patient og pårørende i den kliniske hverdag?
Vores kliniske sygeplejespecialist gennem 7 år har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en ny klinisk sygeplejespecialist til vores sengeafsnit pr. 1. august 2026 eller efter aftale.
Som klinisk sygeplejespecialist får du en central rolle i udviklingen af sygeplejen i afsnittet. Kernen i stillingen er det praksisnære udviklingsarbejde, hvor du i tæt samarbejde med sygeplejerskerne og de tværfaglige kollegaer arbejder målrettet med at styrke kvaliteten i patientforløbene.
Stillingen er delt mellem kliniske dage og dage dedikeret til udviklingsarbejde, fordi vi ser de to områder som gensidigt afhængige; det kliniske nærvær skaber fundamentet for meningsfuld og anvendelig udvikling, der kan forankres i praksis.
Du vil derfor være tæt på den kliniske hverdag og bidrage til, at udvikling opleves relevant og brugbar for kollegaerne. Samtidig bliver du en del af et stærkt fagligt makkerskab med en erfaren klinisk sygeplejespecialist, som vil være din sparringspartner i både udviklings- og implementeringsopgaver i tæt samarbejde med afdelingens ledelse.
Du vil blandt andet få en vigtig rolle i at:
- igangsætte, facilitere og følge op på udviklingstiltag i klinikken
- omsætte evidens og retningslinjer til konkret sygepleje i hverdagen
- understøtte kolleger i refleksion og faglig udvikling tæt på patientforløbene
- bidrage til kompetenceudvikling gennem sparring, undervisning og sidemandsoplæring
- styrke den somatiske indsats i den palliative behandling
- deltage i relevante tværfaglige udviklings – og forskningsprojekter
Stillingen forudsætter, at du trives med at arbejde i en daglig klinisk praksis med komplekse sygdomsforløb, og at du samtidig har en faglig nysgerrighed og motiveres af at arbejde i spændingsfeltet mellem klinisk praksis, udvikling og implementering.
I Afsnit for Lindrende Behandling arbejder vi tværfagligt ud fra den palliative forståelse om at lindre lidelse og understøtte livskvalitet hos patienter med livstruende sygdom og deres familier. Den palliative tilgang rummer en helhedsforståelse, hvor de fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle dimensioner integreres i pleje og behandling.
Vi er en tværfaglig afdeling med sygeplejersker, læger, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter og sekretærer. Det tværfaglige samarbejde er en grundsten i vores arbejde, og vi prioriterer den fælles dialog højt – blandt andet gennem daglige tværfaglige morgenmøder, tværfaglig undervisning og supervision.
Afdelingen består af et ambulatorium med en udekørende funktion og et sengeafsnit med seks pladser, hvor vi prioriterer tæt samarbejde og kontinuitet i patientforløbene.
Vi tilbyder en attraktiv specialiststilling med høj grad af faglig indflydelse. Du bliver en del af en engageret personalegruppe i et arbejdsmiljø præget af refleksion, sparring og læring som en naturlig del af hverdagen. Stillingen er på 37 timer ugentligt med weekendvagt hver 4. weekend (12 timers vagter, weekend rul kan genforhandles efter 6 mdr.).
Vi forventer, at du er uddannet sygeplejerske med en master- eller kandidatuddannelse og har solid klinisk erfaring samt stærke somatiske kompetencer – gerne fra arbejde med komplekse patientforløb. Erfaring med palliation er en fordel, men ikke en forudsætning.
Det er centralt, at du:
- har erfaring med – eller stærk motivation for – praksisnær implementering af udviklingstiltag
- formår at skabe følgeskab og engagement blandt kolleger
- arbejder systematisk og evidensbaseret med blik for den kliniske hverdag
- trives i et tæt tværfagligt samarbejde
Derudover lægger vi vægt på, at du er engageret, reflekteret og i stand til at navigere i en hverdag præget af variation og uforudsigelighed, og kan bevare overblik og høj faglig kvalitet i patientforløbene.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Har stillingen vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Julie Nordenhof Saabye på telefon 3868 9611 eller klinisk sygeplejespecialist Janni Mendahl på telefon 38681983. Du er også meget velkommen til at komme forbi til en uformel snak og en kop kaffe i afdelingen.
Ansøgningsfristen er den 22. juni, og vi forventer at afholde samtaler den 23. juni samt eventuelt en anden samtalerunde den 25. juni.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Julie Nordenhof Saabye
julie.nordenhof.saabye.01@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
268464 - Quick-nr.
491216 - Indrykningsdato
04-05-2026 -
Ansøgningsfrist
21-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Julie Nordenhof Saabye
julie.nordenhof.saabye.01@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
268464 - Quick-nr.
491216 - Indrykningsdato
04-05-2026 -
Ansøgningsfrist
21-06-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Ansvarshavende sygeplejerske søges til velfungerende team i åben psykiatrisk akutmodtagelse, PCN Hillerød
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
15-06-2026Ansøgningsfrist
06-07-2026 -
En anæstesisygeplejerske til det neurokirurgiske speciale i Afdeling for Bedøvelse, Operation og Traumecenter Nordfløjen (6023) på Rigshospitalet.
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
10-06-2026Ansøgningsfrist
19-06-2026 -
Kom og bliv vores nye anæstesisygeplejerske på 7023 (øre-næse-hals-, tand-mund-kæbe og øjenkirurgi) i afdelingen for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter Nordfløjen på Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
10-06-2026Ansøgningsfrist
22-06-2026 -
Anæstesisygeplejerske til Nordfløjen, ortopæd-, plastik- og brandsårskirurgi, Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
16-06-2026Ansøgningsfrist
13-07-2026 -
Sygeplejerske til en anderledes psykiatrisk afdeling i Ballerup - her får du tid og rum til at arbejde med den psykiatriske sygepleje
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 10, 2750 Ballerup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
10-06-2026Ansøgningsfrist
24-06-2026