Kl. Mikrobiologi - Læger
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Læge (trin 1) ved Klinisk Mikrobiologi, Aarhus Universitetshospital
Klinisk Mikrobiologi søger en læge (trin 1, uklassificeret stilling) i 1 år fra 1. juni 2026 til 31. maj 2027.
Stillingen indgår i afdelingens 6-skiftede lægelige forvagtsrul, der består af dagtjeneste med efterfølgende vagt uden for tjenestestedet til kl. 23, alle ugens dage. Afdelingen har overlæger i døgndækkende bagvagt.
Den, der ansættes i stillingen, skal varetage opgaver i relation til klinisk mikrobiologisk diagnostik og rådgivning, og deltage aktivt i afdelingens interne undervisning. Du skal også dagligt kunne bidrage til det gode tværfaglige arbejds- og uddannelsesmiljø. Det er et krav, at man har erfaring med klinisk mikrobiologi og har afsluttet en introduktionsstilling i specialet samt har god klinisk erfaring.
Afdelingen er én af landets største og højest specialiserede mikrobiologiske afdelinger, som varetager den kliniske mikrobiologi for hospitaler, speciallæger og alment praktiserende læger i hele Region Midtjylland. Vi arbejder således med alle specialets fagområder, herunder bakteriologi, virologi, mykologi, parasitologi og infektionshygiejne.
Afdelingen uddanner speciallæger i klinisk mikrobiologi i såvel introduktions- som hoveduddannelse.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads og et speciale i stor udvikling med et godt interkollegialt arbejdsklima. Der vil i afdelingen være gode muligheder for at blive introduceret til forskning, da afdelingen er forskningsaktiv og har gode forskningsfaciliteter.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.
Hvis du vil høre mere om stillingen eller afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig ledende overlæge Marianne Kragh Thomsen på tlf. 7845 5652. Du kan i øvrigt læse mere om afdelingen på www.auh.dk
Ansøgningsfrist: 13. maj 2026
Samtaler planlægges afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Marianne Kragh Thomsen
7845 5652 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Læge - Speciale
Klinisk mikrobiologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
64975 - Quick-nr.
491244 - Indrykningsdato
05-05-2026 -
Ansøgningsfrist
13-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Marianne Kragh Thomsen
7845 5652 - Stillingstype
Læge - Speciale
Klinisk mikrobiologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
64975 - Quick-nr.
491244 - Indrykningsdato
05-05-2026 -
Ansøgningsfrist
13-05-2026