Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Overlæge søges til Rigshospitalets Kar- og interventionsradiologiske sektor

På Afdeling for Røntgen og Skanning, Diagnostisk Center, Rigshospitalet, er en stilling som overlæge ledig til besættelse pr. 01.08.2026 eller efter aftale.                                                              

Stillingen er placeret i den Kar og- interventionsradiologisk sektor.

Om afdelingen

Afdeling for Røntgen og Skanning varetager almindelige og højt specialiserede radiologiske undersøgelser og interventioner for patienter tilknyttet Rigshospitalet. Vi har landsdels- og landsfunktion indenfor flere funktioner. Der modtages patienter fra hele Danmark, Færøerne og Grønland.

Den Kar- og interventionsradiologiske sektor (Karsektoren i daglig tale) råder over tre angiorum og sektoren foretager ca. 1.850 akutte og elektive procedurer årligt indenfor en bred vifte af henvisende specialer, dog primært for de kar-, abdominal- og urinvejskirurgiske specialer. Udover karinterventioner (arterier, vener og lymfekar) foretages også et stort antal galdevejsinterventioner.

Sektorens lægelige bemanding udgøres pt. af en professor, 6 overlæger og en speciallæge.

Rigshospitalets vision er ”at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen”. Konkret betyder det, at vi udover den højeste faglighed omkring den enkelte undersøgelse, har blik for patientens forløb i sundhedsvæsenet. Du vil blive spurgt til råds ikke blot af dine nærmeste kollegaer, men også kollegaer nationalt og internationalt. Da vi på nogle områder er de eneste i Danmark, der foretager behandlingen, er der også en formidlingsopgave til vores kollegaer. På Interventionsområdet har vi tæt samarbejde med andre interventionsafdelinger i Danmark, bl.a. med understøttelse af vagtfunktion på andre universitetshospitaler. Der er i sektionen et kæmpe drive for udvikling og innovation, hvor nye behandlinger tages hjem til Danmark, dokumenteres og gør en forskel for vores patienter.

Som specialist skal du ikke have svaret eller løsningen på alt, men som team og afdeling kan vi meget. Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø, hvor alle har et ansvar for at bidrage til det åbne og velfungerende samarbejde.

Ansvarsområder og arbejdsopgaver

Ansøger vil sammen med sektorens øvrige overlæger dele det daglige ansvar for konferencer, beskrivelser, undersøgelser og interventioner indenfor sektorens ansvarsområde.

Ansøger forventes desuden at deltage aktivt i undervisning, forskning og udvikling.


Kvalifikationer
Ansøger skal være speciallæge i radiologi og enten være overlæge eller speciallæge med minimum 5 års erfaring indenfor kar- og galdevejsinterventioner.           

Erfaring indenfor behandling af vaskulære malformationer og forskningserfaring vægtes højt.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for Overlægeforeningen og Danske Regioner.                                                                                    

Organisatorisk refererer overlægen til sektorens daglige driftsansvarlige overlæge og afdelingens cheflæge.

Vagt
Stillingen har vagtfunktion med rådighedsvagt uden for tjenestestedet. Vagten er for tiden 7-skiftet.
Stillingen er ikke forbundet med udetjeneste.

Undervisning og forskning
Der lægges vægt på, at ansøgeren har forsknings- og gerne undervisningserfaring med henblik på at kunne deltage i varetagelsen af den postgraduate uddannelse, forskning og udvikling indenfor specialet.

Ansøgning

Bedømmelse af ansøger sker på grundlag af motiveret ansøgning, publikationsliste (publikationer skal ikke medsendes) og CV med oplysninger om kompetencer inden for hver af de 7 lægeroller.

Yderligere oplysninger
Yderligere information om stillingen og stillingsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til enten daglig driftsansvarlig overlæge Søren Thorup Heerwagen, tlf. 3545 8637 eller cheflæge Martin Lundsgaard Hansen, tlf. 3545 6109.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Martin Lundsgaard Lundsgaard Hansen
    martin.lundsgaard.hansen@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    268482
  • Quick-nr.
    491267
  • Indrykningsdato
    05-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Martin Lundsgaard Lundsgaard Hansen
    martin.lundsgaard.hansen@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    268482
  • Quick-nr.
    491267
  • Indrykningsdato
    05-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-05-2026
På baggrund af dette job