Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Jordemoder eller sygeplejerske til delestilling på barselsgangen på Rigshospitalet
Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler – Rigshospitalet, Juliane Marie Centret
Vil du arbejde med barselspleje, hvor du både møder familier i komplekse forløb og familier med behov for særlig støtte i den første tid efter fødslen?
Vi søger en jordemoder eller sygeplejerske til en delestilling på barselsgangen mellem Barselsafsnit 4021, Center for sårbare gravide og barslende, og Barselsafsnit 5033/34. Stillingen er på 37 timer om ugen med opstart 1. juli eller efter aftale, og du vil indgå i skiftende vagter.
Hos os arbejder vi med barselspleje, hvor høj faglighed, tværfagligt samarbejde og omsorg for hele familien er afgørende. Barselsgangen på Rigshospitalet består af tre barselsafsnit, som arbejder tæt sammen om patientforløbene. Når Mary Elizabeths Hospital åbner i slutningen af 2027, vil barselsafsnittene blive samlet på én etage, hvor samarbejdet om fremtidens barselspleje styrkes yderligere.
I stillingen vil du arbejde på tværs af to barselsafsnit med forskellige patientgrupper. Center for sårbare gravide og barslende, afsnit 4021 modtager sårbare familier, herunder kvinder og familier med psykiske udfordringer, sociale belastninger og behov for særlig støtte i overgangen til forældreskab. Her arbejdes der med tidlig indsats, familiedannelse og ammevejledning, og der er et tæt tværfagligt samarbejde med blandt andet psykolog, socialrådgiver, psykiatri og sundhedsplejersker. Du vil møde familier, hvor relations arbejde, kommunikation og støtte er en central del af den faglige opgave. Afsnittet varetager desuden Foetus mors forløb efter fødslen, incl. barselspleje.
Barselsafsnit 5033/34 er et specialiseret barselsafsnit, hvor vi modtager kvinder med medicinske og kirurgiske sygdomme eller komplikationer efter fødslen. Det betyder, at du hos os møder familier, hvor fødselsforløbet kan være komplekst, og hvor klinisk blik, tværfagligt samarbejde og omsorg for hele familien er afgørende. Afsnittet rummer en opvågning, hvor kvinder observeres og behandles efter kejsersnit eller andre fødselskomplikationer.
På tværs af afsnittene arbejder vi i tæt samarbejde med Afdeling for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, når både mor og barn har behov for behandling. Samtidig har vi stort fokus på sammenhængende patientforløb og samarbejder tæt med fødegangen for at sikre gode overgange for familierne.
Du vil få en varieret hverdag, hvor du arbejder med både relationelle og komplekse kliniske problemstillinger. Arbejdet tager afsæt i at skabe trygge og sammenhængende forløb for familien med fokus på tilknytning, amning og overgangen til forældreskab. Du bliver en del af to afsnit med høj faglighed og engagerede kollegaer, hvor samarbejde og tværfaglighed er en central del af hverdagen.
Vi søger dig, der er autoriseret jordemoder eller sygeplejerske, og som har interesse for både sårbare familier og komplekse barselsforløb. Du trives i et specialiseret og udviklende miljø, har gode samarbejdsevner og stærke kommunikative kompetencer.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os for en uformel samtale eller komme forbi til en kop kaffe og se afsnittene.
Vicechefjordemoder Hlin Mogensdottir
Tlf. 3545 0743
Oversygeplejerske Iben Toftegaard
Tlf. 3545 7926
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest onsdag d. 20. maj 2026. Vi vil indkalde og afholde samtaler løbende.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet -
Kontaktperson
Iben Toftegaard
Iben.Toftegaard@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
268487 - Quick-nr.
491279 - Indrykningsdato
05-05-2026 -
Ansøgningsfrist
20-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Iben Toftegaard
Iben.Toftegaard@regionh.dk - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
268487 - Quick-nr.
491279 - Indrykningsdato
05-05-2026 -
Ansøgningsfrist
20-05-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Jordemoder til Kendt Jordemoderordning på Herlev Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
JordemoderOpslået
30-04-2026Ansøgningsfrist
25-05-2026 -
Oplæringsstilling som Sonograf i Center for Føtalmedicin og Graviditet på Rigshospitalet
Rigshospitalet | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
JordemoderOpslået
09-04-2026Ansøgningsfrist
15-05-2026 -
Koordinerende jordemoder – vær med til at forme fremtidens barselsområde på Rigshospitalet
Rigshospitalet | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
JordemoderOpslået
28-04-2026Ansøgningsfrist
26-05-2026 -
Bliv jordemoder på Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
JordemoderOpslået
04-05-2026Ansøgningsfrist
26-05-2026 -
Jordemødre til faste stillinger på fødegangen på Herlev Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
JordemoderOpslået
30-03-2026Ansøgningsfrist
01-07-2026