Region Syddanmark
Engparken 1, 7200 Grindsted
Afdelingslæge til Hjertemedicinsk Ambulatorium, Friklinikken
Vil du være en del af et fagligt kompetent miljø med fokus på gode udredningsforløb? Friklinikken søger en afdelingslæge til vores hjertemedicinske team med tiltrædelse 1. september 2026
Om Hjertemedicinsk Ambulatorium
I ambulatoriet udfører vi ekkokardiografi, døgnblodtryksmåling, arbejds-EKG og hjerterytmemonitoreringer.
Vi har sammedagsudredning, det vil sige et ambulant forløb, der tilstræber en hurtig afklaring af patientens symptomer. I øvrigt samarbejder vi tæt med regionens øvrige kardiologiske afdelinger.
Stillingen er vagtfri. Der er mulighed for en fleksibel ordning vedr. timeantal.
Om stillingen
Din hovedopgave er diagnostisk udredning af patienter med hjerte- og karsygdomme og eventuel efterfølgende medicinsk behandling og opfølgning.
Stillingen indebærer en høj grad af patientkontakt, som bl.a. beror på fælles beslutningstagning. Opgaverne løses i et tværfagligt og ligeværdigt samarbejde med Friklinikkens øvrige sundhedspersonale.
Erfaring og kompetencer
Du er speciallæge i kardiologi og som person lægger vi vægt på, at du:
- er en selvstændig igangsætter og har lyst til at arbejde selvstændigt
- tager ansvar for fagområdets opbygning og drift
- brænder for at skabe resultater, så vi fastholder vores effektivitet
- trives i en flad struktur og har gode tværfaglige samarbejdsevner
Vi tilbyder
- Et spændende og udfordrende arbejde med stor medindflydelse
- Et arbejde med stor patientkontakt
- Gode og engagerede kollegaer
- Et ambulatorium i udvikling og en arbejdsplads med plads til nysgerrighed, åbenhed og fleksibilitet
Om Friklinikken
Friklinikken er en offentlig institution under Region Syddanmark. Fysisk er vi placeret på Grindsted Sygehus.
Friklinikkens kerneopgave er at tilbyde patienter undersøgelse og behandling inden for ventetidsrettighederne og levere sundhedsydelser af høj kvalitet. Vi tilstræber en anerkendende og imødekommende tilgang til vores patienter og deres pårørende. Vi er meget opmærksomme på at have et godt arbejdsmiljø og tillægger det stor værdi. Fælles fokus på kerneopgaven sikrer, at vi hjælper hinanden internt og på tværs til at give patienterne effektive forløb med kvalitet og tryghed.
Vi er ca. 100 engagerede og kompetente medarbejdere, der hele tiden arbejder ud fra det aktuelle behov for sundhedsydelser. Se mere på vores hjemmeside www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Du er velkommen til at kontakte Klinikchef Torsten Wentzer Licht på telefon 29258387 eller mail Torsten.Wentzer.Licht@rsyd.dk for nærmere oplysninger.
Ansøgningsfrist torsdag d. 21. maj 2026.
Tiltrædelse 1. september 2026.
Vi henstiller til, at du søger elektronisk.
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus, Friklinikken -
Kontaktperson
Torsten Wentzer Licht
torsten.wentzer.licht@rsyd.dk - Adresse
Engparken 1, 7200 Grindsted - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
235887 - Quick-nr.
491395 - Indrykningsdato
07-05-2026 -
Ansøgningsfrist
21-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus, Friklinikken - Adresse
Engparken 1, 7200 Grindsted -
Kontaktperson
Torsten Wentzer Licht
torsten.wentzer.licht@rsyd.dk - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
235887 - Quick-nr.
491395 - Indrykningsdato
07-05-2026 -
Ansøgningsfrist
21-05-2026