Region Sjælland
Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Cheflæge Kirurgisk Afdeling, SUH Køge
Kirurgisk Afdeling søger en visionær og dedikeret cheflæge, der i tæt duoledelse med chefsygeplejersken kan lede afdelingen sikkert og ambitiøst gennem de store forandringer, der venter de kommende år. Stillingen rummer et betydeligt strategisk ansvar i forbindelse med indflytning i et nyt supersygehus, fusionen af to regioner samt implementeringen af Sundhedsreformen.
Ledelsesopgaven skal løftes med afsæt i SUH’s ledelsesværdier – ordentlighed, følgeskab, nytænkning og fællesskab – og med fokus på at skabe retning, sammenhængskraft og et stærkt fagligt og organisatorisk fundament i en kompleks og foranderlig kontekst.
Dine kvalifikationer;
Vi søger en cheflæge med en visionær tilgang og strategisk tæft, som samtidig har en stærk forståelse for det kliniknære arbejde. Du kan sætte en klar retning for afdelingens udvikling og formår at balancere fokus på patientens samlede forløb med innovative løsninger. Du er en tydelig og beslutsom leder, der prioriterer involvering, dialog og et højt informationsniveau i organisationen.
- Er beslutsom og tydelig med fokus på involvering og dialog.
- Er netværksorienteret med god kontekstforståelse og lydhørhed.
- Evner at motivere medarbejderne og sikre stabilitet og retning, især i en tid med store forandringer.
- Vil tegne afdelingen udadtil og styrke afdelingens position i Region Øst Danmark.
- Ser ledelse som en holdsport.
- Understøtter den tværgående sammenhængskraft mellem faggrupper, på tværs af sengeafsnit og ambulatorier.
- Sikrer behandlingskvalitet, forskningskultur samt et innovativt og attraktivt uddannelsesmiljø.
- Har kompetencer indenfor økonomistyring og fokus på datadrevet ledelse.
- Kan formidle budskaber tydeligt i og til organisationen.
- Forskningserfaring og relevant lederuddannelse vil blive betragtet som en fordel.
- Skal have evnen til at arbejde strategisk, med fokus på implementering i respektfuld dialog med speciallæger, mellemledere, fagspecialister, daglige ledere, sundhedsadministrative ledere og medarbejdere på alle niveauer i organisationen.
Arbejdsglæden findes ved det gode patientforløb, det tætte og stærke samarbejde i og på tværs af afdelingen og ved de høje ambitioner om at sætte nye mål for forskning, udvikling og uddannelse, når aktuelle mål er nået. Fællesskabsfølelsen vægter vi meget højt på SUH, her hilser man på hinanden på gangene, selv om vi efterhånden er over 7000 medarbejdere.
Om Kirurgisk Afdeling:
Kirurgisk Afdeling. Har ca. 300 ansatte, heraf ca. 80 læger. Afdelingen har regionens lærestolsprofessorat i kirurgi, og to andre professorater, ligesom der er både kliniske lektorer og studielektorer tilknyttet.
Afdelingen er fast forankret i den regionale udvikling af sygehusvæsenet med varetagelse af de specialiserede kirurgiske funktioner for Region Sjælland, budget er ca. 220 mio. kr.
Afdelingen er opdelt i 7 funktionsområder, som hver især ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Vi har fokus på gode patientforløb og et stærkt fagligt miljø. Kirurgisk Afdeling varetager behandlinger som højt specialiseret funktion, regionsfunktion samt hovedfunktion.
Kirurgisk Afdeling varetager behandling af akutte, benigne og maligne kirurgiske lidelser med mere end 6.000 årlige operationer. De fleste akutte patienter indlægges via hospitalets akutafdeling. Der foretages desuden udredning og behandling af patienter med akutte kirurgiske problemstillinger fra hospitalets øvrige afdelinger, ligesom der modtages patienter med specialiserede, akutte kirurgiske lidelser fra resten af regionen. Der foretages årligt omkring 3.400 akutte operationer, og ansvaret for disse patienter ligger i sektionen for akut kirurgi.
Afdelingens sektion for øvre kirurgi har regionsfunktion samt højt specialiseret funktion og varetager bariatrisk kirurgi i form af gastric bypass, gastric sleeve, reflukskirurgi og operation for parastomalehernier samt operation af større, komplicerede ventralhernier og giganthernier. Der foretages også laparoskopisk operation for inguinalhernier samt cholecystektomier.
Afdelingens sektion for nedre kirurgi varetager kirurgisk behandling af benigne kolorektale lidelser som inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa og Mb. Crohn som regionsfunktion), kompliceret divertikulit, komplicerede analfistler (regionsfunktion) samt kirurgisk behandling af analinkontinens for hele regionen. Behandling af IBD-patienter varetages i samarbejde med hospitalets gastromedicinske sektion. Sektionen varetager også udredning, behandling og palliation af patienter med kolorektal cancer samt regionsfunktion for endoskopiske procedurer med fjernelse af større bredbasede tumorer/polypper i rektum (f.eks. TEO og EMR/ESD-procedurer).
Afdelingens endoskopiafsnit foretager årligt mere end 12.000 endoskopier i form gastroskopier, koloskopier samt et stort og stigende antal avancerede endoskopiske procedurer som regionsfunktion f.eks. ERCP, transgastrisk ERCP, EMR, e-FTR,EUL og CELS. Enheden har også regionsfunktion for endoskopisk udredning af børn med gastroenterologiske lidelser i samarbejde med Pædiatrisk Afdeling, SUH.
Siden 2018 har lægestaben ved den kirurgiske funktion på Nykøbing F. Sygehus refereret til cheflægen ved Kirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital i Køge. I januar 2024 blev de to hospitaler desuden fusioneret. Funktionen i Nykøbing F. omfatter 11 kirurgiske sengepladser på Afdelingen for Mave- og Tarmsygdomme, et fællesafsnit med både kirurgiske og medicinske patienter.
Der er 10 ugentlige sammedagskirurgiske operationslejer, som primært anvendes til operationer for ukomplicerede hernie- og galdevejssygdomme. Derudover drives ét ugentligt ambulatorium, bemandet af én reservelæge og én speciallæge.
Det kirurgiske vagthold i Nykøbing F. har ansvar for modtagelse af akutte kirurgiske patienter i aften- og nattetimerne samt stuegang i Akutafdelingen i dagtid. Afdelingen udfører akut kirurgi i form af appendektomier og andre mindre akutte indgreb.
Vagtfunktionen dækkes af afdelingens faste læger, suppleret af Ph.d.-studerende på R1-niveau samt et fast korps af vikarer.
Kirurgisk Afdeling har en stor og meget aktiv forskningsenhed – Center of Surgical Science -med mere end 40 tilknyttede forskningsmedarbejdere og med et stærkt og voksende samarbejde nationalt og internationalt.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger:
Yderligere information kan fås ved henvendelse til fungerende cheflæge Lasse Bremholm Hansen, mail: labha@regionsjaelland.dk eller tlf. 47 32 30 01, chefsygeplejerske Marlene Tandrup tlf. 30 57 93 75 eller vicedirektør Peder Fabricius tlf. 93576718.
Tiltrædelse efter aftale.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.
Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital her: Velkommen - Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Peder Fabricius
pgf@regionsjaelland.dk
93576718 - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge - Stillingstype
Cheflæge - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
051831 - Quick-nr.
491404 - Indrykningsdato
07-05-2026 -
Ansøgningsfrist
28-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge -
Kontaktperson
Peder Fabricius
pgf@regionsjaelland.dk
93576718 - Stillingstype
Cheflæge - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
051831 - Quick-nr.
491404 - Indrykningsdato
07-05-2026 -
Ansøgningsfrist
28-05-2026