Region Sjælland
Havnevej 7, st., 4000 Roskilde
Unik mulighed for at blive en del af Distriktspsykiatrien for ældre i Roskilde – er du den sygeplejerske vi mangler?
Vores distriktspsykiatriske ældreambulatorie i Roskilde står i et generationsskifte, hvor gode erfarne kræfter takker af, imens nye skal tage stafetten videre. Vi søger derfor nu en ny kollega til vores FACT Ældreteam som ellers er fuld besat og sjældent har udbudte stillinger. Derfor har du nu en unik mulighed for at blive en del af en enhed med fokus på høj faglighed og god patientpleje.
Din nye arbejdsplads
Distriktspsykiatrien for ældre er en del af Psykiatrien Øst i Region Sjælland, og er beliggende i flotte omgivelser i Roskilde, Havnevej 7. Vores team består af 14 ansatte med forskellige faglige baggrunde som fx læger, sygeplejersker, sekretærer og psykolog. Ydermere bidrager vi også til uddannelse af sygeplejersker, læger og psykologer.
Hos os bliver du en del af det tværfaglige samspil omkring patienten og de pårørende. Vores patientgruppe kan være komplekse og vi har derfor tæt samarbejde med almenpsykiatrien, kommuner, somatikken, plejecentre etc. Vi behandler patienter over 70 år med psykiske lidelser, eller alle med demens og samtidig psykiatriske udfordringer uanset alder. Vores fokus er at skabe stabile og sammenhængende forløb i tæt samarbejde med patienten og dennes omgivelser.
Hos Distriktspsykiatrien for ældre får du indflydelse på dine arbejdsopgaver, og et bredt arbejdsområde med mange udviklingsmuligheder. Vi arbejder ud fra F-ACT modellen som resten af Regionens ambulante psykiatri, hvorfor vores behandlingstilbud er evidensbaseret og individuelt tilpasset den enkelte patients behov.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Hos os bliver du en del af en engageret og fagligt stærk personalegruppe med højt til loftet, og som behandler patienter med stor diversitet i såvel svære psykiatriske diagnoser samt sociale problemstillinger.
- Grundig introduktion til arbejdsopgaver igennem sidemandsoplæring og onboarding.
- Spændende og kombineret selvstændig og tværfagligt arbejdsområde.
- Muligheden for at variere mellem opsøgende funktion og ambulante samtaler i FACT for at sikre de bedst mulige patientforløb.
- Indflydelse og fleksibilitet på din hverdag inden for ambulatoriets generelle åbningstid.
- Mulighed for selvstændige ansvarsområder efter interesse, fx forskellige netværker, dobbeltdiagnosebehandling eller andre spændene områder.
- Gode muligheder for faglig udvikling, sparring og tværfaglige konferencer/supervision.
- Biler til hjemmebesøg, om end der kan være dage hvor egen bil er nødvendigt.
Hvad forventer vi af dig?
Selvom vi med FACT i højere grad deler patienterne og de komplicerede forløb, er der fortsat en høj grad af selvstændigt virke i distriktspsykiatrien. Vi forventer derfor at du:
- Kan arbejde selvstændigt med en kompliceret patientgruppe med både somatiske og psykiatriske sygdomme. Herunder selvstændigt planlægge og strukturere dit arbejde.
- Har psykiatrisk erfaring, gerne med interesse og viden om ældrepsykiatri og sygdomme opstået i alderdommen. Gerne med erfaring fra distrikt/ambulant behandling.
- Besidder gode samarbejdsevner, og er motiveret for aktivt at udvikle behandlingen og afsnittets læringsmiljø, samt bidrage til det gode og trygge arbejdsmiljø.
- Forstår betydningen af aktivt at medinddrage patienten, de pårørende og øvrige relevante samarbejdspartnere i behandlingen
- Er indehaver af kørekort til personbil.
- Har erfaring med at arbejde og dokumentere i Sundhedsplatformen, eller indstillet på at opnå kompetencen.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og med opstart 1. august eller snarest muligt derefter. Du vil blive aflønnet efter DSR gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest ved alle nyansættelser ligesom vi ved eventuel ansættelse vil bede om reference fra leder på tidligere arbejdsplads.
Søg jobbet
Lyder ovenstående interessant, så hører vi gerne fra dig både med ansøgning eller evt. en forudgående kaffeaftale, hvor du kan høre mere.
Ansøgningsfrist 3. juni.
Samtaler forventes at finde sted i uge 24, formentlig 9 juni.
Har du lyst til at tale med den daglige ledelse, er du ligeledes velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Asbjørn Arbøll Andersen på tlf. 93568536 – mail: asand@regionsjaelland.dk
Du bliver en del af Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien Øst:
Distriktspsykiatrien i Roskilde arbejder ud fra F-ACT (Flexible Assertive Community Treatment) modellen og består af 4 FACT teams (ca. 65 medarbejdere) som tilbyder ambulant udredning og behandling af borgere med psykiske lidelser. Denne stilling er til Ældreteamet, målrettet borgere over 70, som dækker hele Psykiatrien Øst fra Faxe kommune og helt op til Lejre. Ud over FACT Ældre ligger der på matriklen også FACT City som dækker Roskilde kommune, samt FACT bipolar og FACT Bosted, som ligeledes dækker hele optageområdet.
Psykiatrien Øst er et Universitetssygehus. Vi er forskningsaktive bl.a. inden for områderne: Personlighedsforstyrrelser, Debuterende psykoser (OPUS) og Recovery. Forskningen foregår i samarbejde med den Psykiatriske Forskningsenhed. Psykiatrien Øst har i alt fem sengeafsnit og Psykiatrisk Akut Modtagelse i Roskilde. Der findes distriktspsykiatri i Køge og Roskilde, distriktspsykiatri for ældre, psykiatrisk klinik der behandler ikke-psykotiske tilstande, og klinik for selvmordsforebyggelse. Der er regionsfunktioner for henholdsvis angst, ADHD, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelse, skizofreni og andre psykoser samt dobbeltdiagnoser.
Vi har fokus på evidens, kvalitetssikring og patientsikkerhed, og behandlingen er baseret på dialog og relationer i intensive behandlingsforløb.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Asbjørn Andersen
asand@regionsjaelland.dk
93568536 - Adresse
Havnevej 7, st., 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
051881 - Quick-nr.
491492 - Indrykningsdato
08-05-2026 -
Ansøgningsfrist
03-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Havnevej 7, st., 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Asbjørn Andersen
asand@regionsjaelland.dk
93568536 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
051881 - Quick-nr.
491492 - Indrykningsdato
08-05-2026 -
Ansøgningsfrist
03-06-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Har du en leder i maven? - Så læs videre – vi har en helt særlig mulighed, som måske er noget for dig.
Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
04-05-2026Ansøgningsfrist
25-05-2026 -
Vil du være med til at gøre en forskel? Vi søger en sygeplejerske til Hæmatologisk afdeling, afsnit M, Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
23-04-2026Ansøgningsfrist
10-05-2026 -
Klinisk sygeplejespecialist søges til lunge- og infektionsmedicin, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
28-04-2026Ansøgningsfrist
24-05-2026 -
Sygeplejerske eller SSA søges til U1 Intensiv – Børne- og Ungdomspsykiatrien i Roskilde
Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
30-04-2026Ansøgningsfrist
12-05-2026 -
Faglig stærk sygeplejerske til Endoskopiafsnittet, Sjællands Universitetshospital, Køge søges
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
09-04-2026Ansøgningsfrist
21-05-2026