Bedøvelse og Operation Nord
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Ledende anæstesiologisk overlæge søges til specialiseret operationsområde med høj faglighed i Bedøvelse og Operation Nord
Vi søger en fremsynet og ambitiøs ledende overlæge til anæstesiafsnit ØST 2 for Plastik- og Brystkirurgi med medansvar for anæstesi til mikrokirurgiske operationer, der varetages på anæstesiafsnit OP Nord 1.
Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse pr. 1.august 2026 eller efter aftale.
Om Bedøvelse og Operation Nord
Bedøvelse og Operation Nord ledes af en chefsygeplejerske og en cheflæge og består af 8 afsnit.
Fem afsnit, der samarbejder med afdelingerne for hhv. Plastik-og Brystkirurgi, ØNH - Øjne og Tand-mund-kæbekirurgi, Ortopædkirurgi og Hjerne-Rygkirurgi samt Forberedelse og Opvågningsafsnit og et meget selvstændigt afsnit der dækker børn, unge og obstetrik med tilhørende opvågning. Afsnittene ledes hver af 1-2 oversygeplejersker og en funktionsledende overlæge.
Derudover et dagkirurgisk afsnit, der varetager elektive operationer og opvågning indenfor ortopædkirurgi, neurokirurgi og øre-næse-halskirurgi.
Anæstesiologien på AUH er opdelt i Intensiv og tre Bedøvelses- og Operationsområder, og de fire afdelinger arbejder med et tværgående forum for forskning, uddannelse og udvikling. Alle afdelinger deltager aktivt i undervisning og uddannelse af mange personalegrupper, og det er vigtigt for os, at bidrage imødekommende til disse opgaver.
Om stillingen:
Som ledende overlæge indgår du i et ledelsesteam sammen med afsnittets oversygeplejerske og har det daglige ledelsesansvar for fire speciallæger/overlæger. Din primære tilknytning vil være til OP Øst 2.
Du vil desuden, i tæt samarbejde med oversygeplejersken og den plastikkirurgiske funktionsleder, indgå i den fælles ledelse af operationsområdet med ansvar for driften af op til seks operationsstuer i dagtid.
Vi søger en leder, der har en nærværende, tydelig, involverende og dialogbaseret lederstil, og som vægter samspillet med medarbejderne højt.
Vi søger en fagligt stærk profil med dokumenteret erfaring inden for afsnittets kliniske områder samt anæstesi til plastikkirurgiske og brystkirurgiske indgreb. Det er en forudsætning, at du har kompetencer inden for anlæggelse af perifere nerveblokader, ultralydsvejledning samt perioperative patientforløb.
Du har erfaring med tværfagligt teamsamarbejde i en travl operationsafdeling og besidder stærke samarbejds- og kommunikationsevner. Du er beslutningsdygtig, handlekraftig og bidrager med overblik i en kompleks hverdag – gerne kombineret med en god portion humor.
Se funktionsbeskrivelse her
Vi søger en profil, der
- er speciallæge i anæstesiologi med bred erfaring fra det Plastik- og Brystkirurgiske speciale
- har ledelseserfaring samt har gennemført eller er i gang med Region Midtjylland´s lederudviklingsprogram og gerne vil arbejde med personaleledelse
- har erfaring med nerveblokader, ultralyd og perioperative patientforløb. Vi ser gerne dokumenteret interesse for ERAS (Enhanced Recovery after Surgery)
- besidder gode samarbejdsevner, beslutningskraft og en løsningsorienteret tilgang
- udviser ro, overblik, engagement og godt humør
- har relevant anæstesiologisk efteruddannelse og gerne erfaring med forskning og undervisning
- har lyst og evne til at håndtere komplekse anæstesiologiske opgaver
- motiveres af organisatorisk udvikling og trives med forandringer
- bidrager naturligt til dialog, tillid og uddelegering af ansvar
- tager initiativ og kan inspirere fagligt såvel som ledelsesmæssigt
- værdsætter og styrker det gode teamsamarbejde både internt og med vores kirurgiske partnere
Der lægges desuden vægt på, at du vil arbejde ud fra AUH/Bedøvelse og Operations strategiske landkort og værdigrundlag.
Vi tilbyder dig
- en spændende og udfordrende stilling i en afdeling med høj faglighed og gode samarbejdsrelationer
- et stærkt og dedikeret team, hvor arbejdsglæde og trivsel vægtes højt
- gode muligheder for at præge både faglig og organisatorisk udvikling
- tæt sparring med ledelseskolleger og afdelingsledelse og mulighed for ledelsesmæssig udvikling
- et miljø hvor nytænkning, kvalitet og sammenhæng i patientforløb er i fokus
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen som ledende overlæge indplaceres under afdelingsledelsen efter Aftalen vedrørende lægelige chefer.
Ansættelsen er betinget af en gyldig autorisation og børneattest. Du er under din ansættelse forpligtet at orientere din nærmeste leder, hvis der sker ændringer i din autorisation.
Vagt:
Der er vagtforpligtigelse knyttet til stillingen. Vagten er tilstedeværelsesvagt.
Ansøgnings- og ansættelsesproces:
Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for lægerollerne medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, akademiker og professionel.
Den faglige vurdering af ansøgeren vil ske på baggrund af en samlet bedømmelse af kompetencer inden for alle syv lægeroller, som skal beskrives af ansøger i et vedlagt skema.
Skemaet kan hentes her og skal udfyldes af ansøger og vedhæftes ansøgningen i Word-format.
Ansøgning, CV, udfyldt bedømmelsesskema samt øvrige relevante bilag, herunder dokumentation for uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig aktivitet, vedhæftes ligeledes ansøgningen og stiles til : Cheflæge Karina Bækby Houborg
Har ovenstående vakt din interesse, håber vi, at du sender en motiveret ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Cheflæge Karina Bækby Houborg tlf. 2029 2148, mail karina.baekby.houborg@rm.dk
Ansøgningsfrist: 26.maj 2026
Ansættelsessamtaler: Samtalerne finder sted i uge 26, 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Karina Bækby Houborg
Karina.Baekby.Houborg@rm.dk
+45 7845 0299 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
64969 - Quick-nr.
491495 - Indrykningsdato
08-05-2026 -
Ansøgningsfrist
26-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Karina Bækby Houborg
Karina.Baekby.Houborg@rm.dk
+45 7845 0299 - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
64969 - Quick-nr.
491495 - Indrykningsdato
08-05-2026 -
Ansøgningsfrist
26-05-2026