Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C

Klinisk ergoterapispecialist Ortopædkirurgisk afdeling, OUH Odense

Vil du være med til at styrke og videreudvikle ergoterapien til de ortopædkirurgiske patienter og samtidig være med til at sætte spot på interdisciplinært samarbejde omkring kliniknær udvikling på sengeafsnittet og i håndergoterapien, samt være en del af et ortopædkirurgisk tværfagligt akademi (OTA)?

Vi søger en klinisk ergoterapispecialist med ansættelse 1. august 2026, eller snarest derefter.

Vi ønsker at styrke den ergoterapifaglige udvikling ved at sætte et øget fokus på:

  • udvikling af ergoterapi hos både de indlagte ortopædkirurgiske patienter og ambulante håndpatienter.
  • udvikling af det tværprofessionelle teamsamarbejde mellem social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, læger og fysioterapeuter.
  • styrkelse af ergoterapeuternes kliniske karriereveje.
  • inddragelse af de ergoterapeutiske kompetencer i vores ortopædkirurgiske tværfaglige akademi (OTA).

Om afdelingen:

I ortopædkirurgisk afdeling er vi en bred sammensat personalegruppe i relation til alder og erfaring. Vi lægger særligt vægt på at have et stærkt sammenhold – også på tværs af faggrupper, så vi kan bevare et omsorgsfuldt og anerkendende arbejdsfællesskab. Vi føler os alle ansvarlige for den gode stemning, og bestræber os på at have en sund og ordentlig kommunikation, hvor vi udviser respekt for hinandens forskelligheder og fagligheder. Vi arbejder struktureret og prioriterer at patienterne får et trygt og sammenhængende forløb.

 

På sengeafsnittet arbejder vi i tværfaglige teams bestående af ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Målet med teamsamarbejdet er, at vi alle er helt tæt på patienterne og deres pårørende gennem hele indlæggelsen og dermed i fællesskab kan styrke den rehabiliterende indsats døgnet rundt. Teamet planlægger, koordinerer og udfører de behandlende og rehabiliterende opgaver i samarbejde med patienterne. Det er derfor essentielt, at du kan arbejde interdisciplinært med patienten i fokus og kan skabe overblik i arbejdsopgaverne, som er mangfoldige. Det vil, i et tæt samarbejde med de kliniske sygeplejespecialister og ledelsen, være en prioriteret opgave kontinuerligt at have fokus på udviklingen i netop denne samarbejdsform i afsnittet.

I håndergoterapien varetages genoptræning af patienter på højt specialiseret niveau og vi modtager patienter fra hele landet i forbindelse med landsdelsfunktioner.

Om stillingen

Ambitionen er, at den kliniske ergoterapispecialist samarbejder med andre specialister og forskere omkring den faglige og organisatoriske udvikling af specialerne og dermed understøtter en løbende kompetenceudvikling af personalet.     

 

Sammen med det ortopædkirurgiske tværfaglige akademi (OTA), oversygeplejerskerne, de kliniske sygeplejespecialister, de specialeansvarlige klinikere sætter du retning for udviklingen og aftaler strukturen for onboarding og kompetenceudvikling af personalet.

Du vil som klinisk ergoterapispecialist være medansvarlig for at understøtte, udvikle og implementere en evidensbaseret ergoterapeutisk praksis indenfor de ortopædkirurgiske patientforløb, herunder både indlagte ortopædkirurgiske patienter og ambulante håndpatienter. Du vil være særlig opmærksom på fremtidens ergoterapi indenfor det ortopædkirurgiske speciale, herunder indtænke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Du medvirker til at udvikle sammenhængende patientforløb ud fra en rehabiliterende tilgang til gavn for mere sammenhængende patientforløb. Du vil fungere som rådgiver i ergoterapi for oversygeplejerskerne.

 

Da dette er en ny stilling i ortopædkirurgisk afdeling, forventes det, at ansøger til stillingen har kompetencer til at være med til at forme stillingen ind i den eksisterende struktur med både de kliniske sygepleje-, fysioterapispecialister, det tværfaglige akademi (OTA) og i særdeleshed med ledelsen.

Det ortopædkirurgisk tværfagligt akademi (OTA) er et samarbejdsforum hvor ledere, kliniske forskere i ergoterapi, fysioterapi og sygepleje, klinisk sygeplejespecialist med tværgående funktion og afdelingens øvrige kliniske specialister har en prioriteret opgave i at understøtte udvikling, uddannelse og forskning.

 

Funktionsbeskrivelse for stillingen kan hentes her

 

Stillingen er på 37 timer og er en kombinationsstilling mellem klinisk udvikling og klinisk arbejde (20/80) Udvikling foregår i alle vagtlag, og vores patienter møder alle faggrupper i alle vagtlag, hvorfor stillingen også indeholder arbejde frem til kl. 18 samt i weekender.

Hos os kan du få:

  • Et spændende job, hvor du kan være med til at præge udviklingen af ergoterapi i en højt specialiseret afdeling.
  • En klinisk praksis med fokus på onboarding, kompetenceudvikling af den enkelte kollega og udvikling af samlede kliniske praksis.
  • Et tæt samarbejde med afdelingens øvrige specialister, specialeansvarlige, forskere og funktionsledere.
  • Et tæt samarbejde med det ortopædkirurgiske tværfaglige akademi (OTA)
  • En individuel karriereplan, der også understøtter din egen udvikling.

Se gerne Linkedln eller Instagram for de mange spændende og gode historier fra vores afsnit / OTA


Du har:

  • Autorisation som ergoterapeut.
  • Relevant master eller kandidatuddannelse.
  • Meget gerne erfaring i undersøgelse, behandling og genoptræning af indlagte ortopædkirurgiske patienter.
  • Kan se værdien i tæt tværfagligt samarbejde og kan arbejde selvstændigt, effektivt og omsorgsfuldt.
  • Pædagogisk kompetence, hvor du er god til formidling og erfaring med supervision og refleksion med kollegerne.
  • Lyst til, i samarbejde med OTA, de øvrige kliniske specialister og forskere i afdelingen, at udvikle den faglige viden i ortopædkirurgisk ergoterapi.
  • Evnen til at tænke nyt og innovativt indenfor fremtidens ergoterapi
  • Lysten og evnen til at gå forrest hvad angår forandringer, forbedring og optimering af arbejdsgange, det faglige niveau og kompetenceudvikling  af personalet.
  • Evner at være rollemodel for dine kolleger, og i særdeleshed være selvledende

Løn- og ansættelsesforhold

Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Region Syddanmark. Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, er der 3 måneders prøvetid.

Yderligere oplysninger:

Har ovenstående vakt din interesse, send da en ansøgning senest d. 29.5 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 24 2026

Hvis du ønsker at besøge os i afdelingen eller mangler oplysninger om stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Laura K. Andersen på tlf. 29409141 eller Chefsygeplejerske Malene Mink Kristensen på tlf.: 21620629

Vi ser frem til at høre fra dig!

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Ann Hofstedt
    ann.hofstedt@rsyd.dk
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    235907
  • Quick-nr.
    491508
  • Indrykningsdato
    08-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Ann Hofstedt
    ann.hofstedt@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    235907
  • Quick-nr.
    491508
  • Indrykningsdato
    08-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-05-2026
På baggrund af dette job