Region Midtjylland

SVO Gårdhaven Æblehaven

Liseborgvej 63, 8800 Viborg

Hjertevarme tilkaldevikarer søges til Gårdhaven - en del af Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland

Vil du gøre en forskel – også når du arbejder på timebasis? Trives du i relationelle opgaver og formår du at se mennesket før rygsækken? Så kan Gårdhaven være det rette sted for dig at blive tilkaldevikar. 

Vi byder løbende nye borgere velkommen. Det betyder, at flere mennesker har brug for trygge, kendte ansigter omkring sig. Og derfor har vi behov for flere tilkaldevikarer, der har lyst til at blive en del af vores hverdag – når behovet opstår.  

Hos os bliver du mødt med tillid. Du bliver ikke forventet at kunne det hele fra start – vi ansætter dig som menneske, og sørger for introduktion, oplæring og faglig sparring, så du føler dig klædt på til opgaven. 

Et meningsfuldt arbejde – også som vikar 

På Gårdhaven arbejder vi med voksne, der bærer på tunge erfaringer og har oplevet svigt. Det er mennesker, der har brug for ro, forudsigelighed og relationer, der holder – også når du “kun” er her i få dage eller enkelte vagter. 

Traumeforståelse, ydmyghed og relationsarbejde er vigtigere end mange års erfaring. Har du hjertet med dig og lyst til at lære, støtter vi dig hele vejen. 

Vi søger dig, der… 

  • Har en relevant faglig baggrund eller er under uddannelse som fx pædagog, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, socialrådgiver, ergo- eller fysioterapeut – eller lignende 
  • Har lyst til at arbejde relationelt med mennesker i sårbare livssituationer 
  • Kan bevare overblik og ro i uforudsigelige situationer 
  • Ser mennesket bag adfærden og er åben for læring og refleksion 
  • Erfaring fra socialpsykiatri er en fordel – men ikke et krav. 

Gårdhaven er et døgndækket botilbud, som løbende udvikler sig. Med nye borgere og nye kollegaer arbejder vi målrettet på at skabe trygge rammer, hvor både beboere, faste medarbejdere og vikarer oplever sammenhæng og fælles retning. 

Hos os får du: 

  • God introduktion og løbende støtte i opgaverne 
  • Et stærkt kollegafællesskab, der også inkluderer vikarer 
  • Indblik i socialpsykiatrisk arbejde i Region Midtjylland 
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor din indsats gør en reel forskel – også på timebasis 

 
Om Gårdhaven 
Gårdhaven er en del af Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland. Vi er et døgndækket botilbud for mennesker, der i kortere eller længere perioder har brug for en specialiseret, rummende og omsorgsgivende indsats. Beboerne lever med komplekse demenstilstande, svære psykiatriske sygdomme og eventuelt misbrugsproblematikker. 

Vores kerneopgave er at skabe et trygt og meningsfuldt liv for mennesker med komplekse psykiske udfordringer. 

Ansøgning og ansættelse  
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffeattest, hvilket accepteres elektronisk. 

Ansøgningsfrist er d. 15. juni. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt eller senest d. 1. juli 2026. 

Ved spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte tilbudsleder Rikke Dupont på tlf.: +45 6150 3408 eller mail: riduso@rm.dk 

 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. 

 

 

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Rikke Dupont
    riduso@rm.dk
    6150 3408 e
  • Adresse
    Liseborgvej 63, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    65128
  • Quick-nr.
    491523
  • Indrykningsdato
    08-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Liseborgvej 63, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Rikke Dupont
    riduso@rm.dk
    6150 3408 e
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    65128
  • Quick-nr.
    491523
  • Indrykningsdato
    08-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Pædagoger, Social- og sundhedsassistenter og Sygeplejersker som timeafløsere til Sengeafsnit S3

Regionshospitalet Randers  |  Dronningborg Blvd. 15, 8930 Randers, Danmark, 8930 Randers
Sygeplejerske

Opslået
10-04-2026

Ansøgningsfrist
01-06-2026