Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C

Klinisk sygeplejespecialist med tværgående og koordinerende funktion Ortopædkirurgisk Afdeling O, OUH – Odense & Svendborg

Brænder du for at udvikle sygeplejen, har et højt drive og evner at skabe motivation og fremdrift – også i et tæt tværfagligt samarbejde?

Motiveres du af at omsætte idéer til handling – og trives du i en rolle, hvor du arbejder tæt på klinikken samtidig med, at du driver udvikling på tværs af faggrupper og afsnit?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye kliniske sygeplejespecialist med en koordinerende funktion med ansættelse fra 1. august 2026, eller snarest derefter.

Stillingen er på 37 timer og refererer til chefsygeplejersken.

Stillingen er som udgangspunkt fordelt med 60 % udviklings- og koordinationstid i regi af OTA og 40 % fokuseret på at supervisere i klinisk praksis (bedside) med fokus på understøttelse af de kliniske sygeplejespecialister

Om stillingen

Som koordinerende klinisk sygeplejespecialist med base i OTA (ortopædkirurgisk tværfagligt akademi) får du en central rolle i udviklingen af både sygeplejen på tværs af afdelingens 6 afsnit og 2 matrikler (Odense og Svendborg), og en stor rolle i at bidrage med nye perspektiver og idéer til en mere sammenhængende og interdisciplinær udvikling af de ortopædkirurgiske patientforløb.

OTA – Ortopædkirurgisk tværfagligt akademi

OTA er afdelingens tværfaglige akademi for uddannelse, udvikling og forskning med fokus på sammenhæng og høj kvalitet i patientforløb.

Ledelse, klinikere og forskere arbejder tæt sammen om at koordinere, prioritere og skabe fremdrift i udvikling, uddannelse s- og forskningsaktiviteter.

OTA er etableret for cirka ét år siden og er fortsat i udvikling med store ambitioner om at styrke det tværfaglige samarbejde og fremtidens patientforløb i samarbejde med klinikere i afdelingen.

Stillingen som koordinerende klinisk sygeplejespecialist er nyoprettet, og du får en central rolle i at forme funktionen i tæt samarbejde med Trine Ahlmann, koordinator for OTA og postdoc.

Ambitionen er klar: Faglighederne skal samarbejde omkring patienten – ikke parallelt.

Se Kommisorium

Link til Linkedln og Instagram Afdeling / OTA

Dine primære opgaver

Du får en tværgående funktion med særligt ansvar inden for sygeplejen for at:

  • Være koordinerende klinisk sygeplejespecialist ind i OTA og omsætte OTA’s tværfaglige ambitioner til klinisk praksis
  • Sikre sammenhæng og retning i sygepleje på tværs af afsnit og matrikler
  • Samarbejde tæt med OTA-koordinator, Afdelingsledelsen, OTA-deltagere og kliniske specialister og fungere som koordinerende bindeled indenfor sygeplejen
  • Understøtte implementering af fælles strategier og udviklings- og forskningstiltag
  • Bidrage til at styrke det tværfaglige og interdisciplinære samarbejde

Derudover vil du:

  • Bidrage til udviklingen af sygeplejen i forbindelse med overgangen til Nyt OUH – med fokus på sammenhængende patientforløb, nye arbejdsgange og udnyttelse af de fysiske og digitale rammer
  • Koordinere tværgående undervisning, kompetenceudvikling og introduktion af nyansatte
  • Bidrage til udvikling af tværfaglige arbejdsgange, kvalitet og dokumentationspraksis
  • Skabe tværfaglig sammenhæng i patientinformation og digitale løsninger (fx MineAftaler, Virtuelle kontakter og MyMedCards)
  • Bidrage til udvikling af evidensbaseret praksis
  • Indgår som repræsentant for Afdeling O i relevante nationale og tværgående fora og repræsenterer afdelingens samlede tværfaglige perspektiv på det ortopædkirurgiske patientforløb.

Se funktionsbeskrivelse

Om afdelingen

Ortopædkirurgisk Afdeling O, OUH er en stor og højt specialiseret afdeling med aktiviteter på to matrikler i Odense og Svendborg.

Afdelingen rummer alle ortopædkirurgiske subspecialer, herunder håndkirurgi, børneortopædi, fod- og ankelkirurgi, traumatologi, hofte- og knækirurgi (alloplastik), ITAR (infektion, tumor, amputation og rekonstruktion), skulder- og albuekirurgi samt traume- og idrætsrelateret knækirurgi.

Den kliniske aktivitet er organiseret i både ambulatorie-, senge- og operationsfunktioner på begge matrikler, og patientforløb varetages på tværs af specialer og funktioner.

Vi varetager højt specialiseret sygepleje og behandling og har et tæt tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, terapeuter og læger. Samtidig samarbejder vi tæt med kommuner og praktiserende læger for at sikre sammenhængende patientforløb.

Vi forventer, at du

  • Er autoriseret sygeplejerske
  • Har relevant kandidatuddannelse
  • Har solid klinisk erfaring – gerne fra kirurgisk speciale

Derudover vægter vi, at du:

  • Har stærke koordinerende og organisatoriske kompetencer
  • Trives med selvledelse og ansvar i en tværgående funktion
  • Har drive og evne til at omsætte idéer til handling
  • Er nysgerrig, idérig og tør udfordre eksisterende praksis med nye perspektiver
  • Kan arbejde på tværs af afsnit, faggrupper og matrikler
  • Kan styrke både det monofaglige og tværfaglige samarbejde
  • Er en tydelig formidler med stærke pædagogiske kompetencer, der kan omsætte viden til praksis
  • Har blik for samarbejde, fællesskab og kultur, og ønsker aktivt at bidrage til udviklingen af en interdisciplinær tilgang i afdelingen.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Region Syddanmark. Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, er der 3 måneders prøvetid.

Yderligere oplysninger:

Har ovenstående vakt din interesse og kan du se dig selv i stillingen, send da en ansøgning senest d. 27.5- 2026.

Koordinator for Ortopædkirurgisk Tværfaglige Akademi Trine Ahlmann Pedersen kan kontaktes på trine.ahlmann.pedersen@rsyd.dk eller tlf.:20100632

Chefsygeplejerske Malene Mink Kristensen kan kontaktes på malene.kristensen@rsyd.dk eller tlf.: 21620629

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Ann Hofstedt
    ann.hofstedt@rsyd.dk
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    235916
  • Quick-nr.
    491545
  • Indrykningsdato
    08-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Ann Hofstedt
    ann.hofstedt@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    235916
  • Quick-nr.
    491545
  • Indrykningsdato
    08-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Psykiatrisk Afdeling Esbjerg, Afsnit E, kombinationsstilling sygeplejerske og udskrivelseskoordinator.

Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg  |  Gl.Vardevej 101, 6715 Esbjerg N
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
29-04-2026

Ansøgningsfrist
31-05-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Klinisk Sygeplejespecialist

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
16-04-2026

Ansøgningsfrist
10-05-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Ambulantsygeplejerske med stedfortræderfunktion pr. 01.07.2026 til Lokalpsykiatri Odense

Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense  |  Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
07-05-2026

Ansøgningsfrist
21-05-2026