Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Chefkonsulent til Enhed for Kvalitet og Patientforløb på Rigshospitalet
Rigshospitalet søger chefkonsulent, som har erfaring med og brænder for at arbejde med opgaver vedr. sammenhængende patientforløb og det nære sundhedsvæsen. Den rette kandidat skal både kunne navigere i kliniknære problemstillinger og understøtte hospitalets direktion i at lykkes med Rigshospitalets transformation og nye rolle i det samlede sundhedsvæsen.
Forandringer knyttet til sundhedsreformen fylder meget på hospitalet i denne tid, og som stab har vi en vigtig funktion i at understøtte de processer, der forbereder Rigshospitalet på den nye rolle. Som chefkonsulent hos os vil du derfor få opgaver, der taler ind i de store forandringer i sundhedsvæsenet netop nu, bl.a. samarbejdet på tværs af sektorer og målsætningen om at skabe lige sundhedstilbud til alle i et sundhedsvæsen, som er mere nært og mere sammenhængende, og rustet til fremtidens krav og vilkår.
Rigshospitalet er en stor og kompleks organisation med en meget bred vifte af sundhedsfaglige specialer. Dine opgaver vil derfor spænde bredt, og du vil komme til at samarbejde med klinikere og ledere i hele huset. Derudover samarbejder vi ofte med andre hospitaler samt andre administrative enheder i Region Hovedstaden, og disse samarbejder vil i den kommende tid med implementeringen af sundhedsreformen blive endnu vigtigere. En af de vigtigste opgaver i stillingen bliver således at være tovholder i forhold til det nære sundhedsvæsen, herunder konkrete indsatser for at muliggøre, at Rigshospitalet kan understøtte resten af sundhedsvæsenet (kædeansvar), bl.a. i samarbejdet med andre hospitaler, praksis og kommunerne.
Andre eksempler på opgaver vil være sagsbehandling af officielle henvendelser til Rigshospitalet om det nære sundhedsvæsen samt at indsamle og videreformidle svar på høringer.
Din uddannelse og erfaring
Vi forventer, at du har en relevant akademisk kandidatuddannelse, fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.scient.san.publ. eller en mellemlang sundhedsfaglig uddannelse med relevant akademisk overbygning. Vi forestiller os, at du har en bred interesse for sundhedsvæsenet og et godt overblik over de store dagsordener og aktører på området.
Hvis du har flere års erfaring med lignende stillinger som chefkonsulent i regionalt/kommunalt/anden stabsfunktion vil det vægte højt. Det vigtige er, at du brænder for at arbejde på et stort hospital og har kompetencer, der kan bidrage til at styrke vores opgaveløsning, herunder understøttelse af hospitalets direktion, og at få implementeret indsatser til gavn for driften på hospitalet via afdelingsledelserne. Du skal være stærk i mundtlig og skriftlig formidling, og vi vil prioritere højt, hvis du har erfaring fra sundhedsvæsenet.
Derudover forventer vi, at du:
- Arbejder selvstændigt og trives med udviklingsopgaver, hvor du ofte selv skal finde løsningerne
- Er skarp og beslutningsdygtig og har styr på proces, deadline og fremdrift
- Er en god mundtlig formidler og kan repræsentere enheden eksternt
- Har erfaring med at udvikle strategier, handleplaner og anbefalinger med blik for implementering i praksis
- Har gode samarbejdsevner, blik for helheden og kan sikre dialog og involvering af samarbejdspartnere
- Tager initiativ, er proaktiv og trives med højt tempo og udfordrende og omskiftelige opgaver og rammer
- Bidrager til et stærkt fællesskab om opgaveløsningen og værner om et godt kollegaskab i enheden
- Kan varetage mødeledelse og opgaver som mentor for kollegaer
- Kan bidrage til at udvikle gode arbejdsgange og sætte eget præg på, hvordan opgaverne løses
Dine daglige opgaver vil være:
- Samarbejde med stabens dataenhed om Rigshospitalets ’SKAL- opgaver’, som bl.a. vedrører opfyldelse af patientrettigheder som rettidig afsendelse af GOP (Genoptræningsplaner) og epikriser og opfyldelse af faglige krav som fx som ajourføring af FMK (Fælles Medicinkort)
- Løft af indsatser som f.eks. palliation og smertebehandling i samarbejde med afdelingerne
- Samarbejdet med andre hospitaler og øvrige samarbejdspartnere om implementeringen af sundhedsreformen
- Sagsbehandling af henvendelser fra Rigshospitalets direktionspostkasse samt at indsamle og videreformidle svar på høringer
- Opgaver i relation til opgaveflyt fra kommunerne (det nære sundhedsvæsen) til hospitalerne, herunder sekretariatsbetjening og understøttelse af direktionen i den sammenhæng
- Praksiskonsulentarbejdet i samarbejdet med specialkonsulent i enheden
- Understøtte enhedens interne organisering i klynger i samarbejde med enhedschefen
- Det er et krav at du kan understøtte og sekretariatsbetjene komplekse processer med mange aktører og forskellige fagligheder
Organisatorisk placering
Stillingen er forankret i Enhed for Kvalitet og Patientforløb under staben Værdi & Sammenhæng som er en del af den centrale administration på Rigshospitalet. Enheden har 24 ansatte og spænder vidt fra sygeplejersker med specialkompetencer, der servicerer hele RH, til højtspecialiserede indsatser vedr. hjemmebehandling, risikomanagement, patientsikkerhed og patienttilfredshed, kræftforløbskoordinatorer, koordinatorer for Grønland og Færøerne og tværgående kvalitetsindsatser.
Kontakt og ansøgning: Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte stabschef Palle Jørgensen tlf. 2929 0893 eller enhedschef Signe Worm på tlf. 2113 9078
Du kan finde generel information om Rigshospitalet som arbejdsplads på www.rigshospitalet.dk
Ansøgningsfrist er den 05/06-2026. Samtaler finder sted den 17/6 og d.25/6.
Om staben Værdi og Sammenhæng
Du vil blive en del staben Værdi og Sammenhæng. Staben rummer 4 enheder:
- Digitalisering og Kliniknær Analyse
- Enhed for Kvalitet og Patientforløb
- Forskning og Innovation
- Værdi for Patienten
Samt Med-Tek huset og Platformsforsøg.
Om Rigshospitalet
Rigshospitalet skal være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Læs mere om vores strategi Fremtidens Rigshospital
Fakta
- På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere fordelt på Blegdamsvej på Østerbro og Valdemar Hansens Vej i Glostrup
- Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling
- Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland
- Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer/uge og ansættelsen forventes at ske pr. 1. august 2026 (eller efter nærmere aftale) og i henhold til gældende overenskomst. Dit primære arbejdssted bliver Rigshospitalet med adresse på Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Palle Jørgensen
Palle.joergensen.02@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
268591 - Quick-nr.
491547 - Indrykningsdato
08-05-2026 -
Ansøgningsfrist
05-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Palle Jørgensen
Palle.joergensen.02@regionh.dk - Stillingstyper
Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
268591 - Quick-nr.
491547 - Indrykningsdato
08-05-2026 -
Ansøgningsfrist
05-06-2026