Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Ergoterapeut til Ilulissat Regionssygehus

Vi søger en ergoterapeut på Ilulissat Regionssygehus. Stillingen er en fastansættelse på 40 timer ugentligt.

Regionssygehuset i Ilulissat ligger i Region Avannaa med 12.000 indbyggere. Du bliver en del af et samlet sundhedsvæsen, som vil skabe gode patientforløb.

Arbejdsopgaverne er varierede og udføres selvstændigt i et fagligt miljø. Derfor ønsker vi en terapeut, som kan arbejde selvstændigt, som ikke er bange for udfordringer og som kan bidrage til fortsat udvikling. Vi foretrækker en ergoterapeut med erfaring og kvalifikationer med behandling af indlagte og ambulante kirurgiske, neurologiske og medicinske patienter, men det er ikke et krav. Samtidig skal du være god til at hjælpe med at sætte rammerne for hvilke opgaver, der skal løftes og hvordan. I Grønland arbejder man bredt som generalist.

Du bliver en del af et team sammen med tre fysioterapeuter. De fire terapeuter udgør et solidt team, der sikrer et behandlingstilbud til alle borgere.

Du kommer til at indgå i tæt tværfagligt samarbejde med tolke, læger og sygeplejersker på Ilulissat Regionssygehus, samt terapeuter på landshospitalet i Nuuk. Arbejdet omfatter også samarbejde med Avannaata Kommunia.

Vi tilbyder:

  • Et spændende arbejde med alsidige arbejdsopgaver
  • Godt og tæt samarbejde med tre fysioterapeuter
  • Samarbejde med øvrige kollegaer på sygehuset og i kommunen
  • Mulighed for faglig sparring.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet ergoterapeut med dansk autorisation
  • Har interesse for undersøgelse og behandling indenfor både det kirurgiske, medicinske og ambulante område
  • Har interesse i genoptræning af håndpatienter
  • Kan se dig selv arbejde i en omskiftelig hverdag
  • Har gode kommunikative egenskaber
  • Har IT-kompetencer på brugerniveau (Vi arbejder i EPJ-system og digitale konsultationsplatforme).

Grønlandske sprogfærdigheder er en fordel, men ikke et krav.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 15. september 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 19. juni 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved fysioterapeuterne på e-mail: ILU-Fysioterapi-Distrib@peqqik.gl eller på telefon +299 947145 mellem kl. 08:00-16:00 (grønlandsk tid). Du er også velkommen til at kontakte ledende regionslæge Kasper Stougaard på e-mail: KBST@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

 

Søg denne stilling

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-09-2026
  • Quick-nr.
    491583
  • Indrykningsdato
    11-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-09-2026
  • Quick-nr.
    491583
  • Indrykningsdato
    11-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Grønland der minder om dette

Jobbet ligger i Grønland

Ergoterapeut delestilling mellem Qeqqata Kommunia og Regionssygehuset Sisimiut

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Ergoterapeut

Opslået
30-04-2026

Ansøgningsfrist
01-06-2026

Jobbet ligger i Grønland

Miljøterapeut søges til Grønlands eneste specialafdeling i psykiatri

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Ergoterapeut

Opslået
06-05-2026

Ansøgningsfrist
29-05-2026