Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse

Samarbejdende og visionær cheflæge til Medicin 2 (Hjertemedicinsk afdeling) på Midt- og Vestsjællands Hospital

Som cheflæge i Medicin 2 får du mulighed for, med dine stærke ledelseskompetencer, at sætte retning og skabe resultater. Du behøver ikke være den mest specialiserede fagperson i afdelingen, men vi forventer, at du kan udvikle medarbejderne, sikre høj kvalitet i patientbehandlingen og skabe en velfungerende organisation. Medicin 2 er hospitalets hjertemedicinske afdeling med to sengeafsnit og to ambulatorier og et integreret endokrinologisk ambulatorium. I et ligeværdigt ledelsessamarbejde med chefsygeplejersken og afdelingens lederteam får du ansvar for den strategiske udvikling og drift af afdelingen. Opgaven er at sikre patientforløb af høj kvalitet i afdelingen og samtidigt understøtte et godt arbejdsmiljø for personalet.


Du får mulighed for at styrke og udvikle samarbejds- og arbejdskulturen internt i afdelingen og indgå i et konstruktivt og tværfagligt samarbejde med de øvrige afdelinger på hospitalet og samarbejdspartnere i Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland.


Du skal stå i front for udvikling af den samlede faglige kvalitet i patientforløbene, opfyldelse af indikatorer og målsætninger, udvikling af området med hjertesygdomme og gode uddannelsesforløb for læger og lægestuderende.


Vi forventer, at:

• Du er bredt uddannet speciallæge med kendskab til det medicinske område

• Du har ledelseserfaring og ambitioner om at udvikle dine ledelseskompetencer

• Du har lysten til at have indblik i flere fagområder, og du er nysgerrig på fag og personale

• Du er beslutningskompetent

• Du vil gerne drive ledelse med blik for helheden, også økonomisk, driftsmæssigt og arbejdsmiljømæssigt

• Du er nysgerrig på kollegaers udfordringer og fælles løsninger

• Du udviser loyalitet overfor lederteamet i Medicin 2 og for Afdelingsledelsesgruppen

• Du kommunikerer åbent og lydhørt


Derudover forventer vi, at du med en tillidsbaseret og anerkendende ledelsesstil og tydelig kommunikation kan holde fokus på primæropgaven i en presset hverdag, at du har styr på datadrevet kvalitetsledelse og at du kan se udfordringerne fra flere sider for at få de mest optimale løsninger.


Vi forventer også, at du har et løbende fokus på økonomi-og ressourcestyring, og ser nye muligheder for udvikling af sikre patientforløb gennem innovation, kvalitetsudvikling og klinisk forskning. Vores mål er at skabe en afdeling, der taler ind i regionens sundhedsprofil og ind i borgernes behov for lighed i sundhed.


Derfor skal du vælge Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse

På Midt- og Vestsjællands Hospital har vi fokus på fagligheden, det tværfaglige samarbejde, kvalitet, uddannelse og forskning.

Hos os spiller speciallæger en central rolle i både den kliniske drift og den faglige udvikling. Du bliver en del af et miljø med høj specialisering, tydelige faglige ambitioner og gode muligheder for at præge udviklingen inden for dit speciale i tæt samarbejde med engagerede kolleger på tværs af afdelinger og matrikler.

Dit primære arbejdssted vil være i Slagelse og i Næstved, som er let tilgængelig med offentlig transport med direkte togforbindelser fra bl.a. Odense, København og resten af Sjælland. Hospitalet ligger i kort afstand fra stationen. For pendlere i bil er der gode parkeringsforhold, og der er mulighed for overnatning på personalehotel ved behov.

Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på faglig kvalitet, kontinuitet i patientforløb og rammer, der understøtter både klinisk arbejde, uddannelse og forskning. Samtidig lægger vi vægt på et bæredygtigt arbejdsliv, hvor fleksibilitet, kollegial sparring og ordnede forhold er en naturlig del af hverdagen.


Vil du være med til at præge hjertemedicinen i Midt- og Vestsjælland? Så hører vi meget gerne fra dig.


Ansøgningsfrist: Søndag den 07.06.2026

Samtaler afholdes: Den 15.06.26 og den 22.06.26 på Midt- og Vestsjællands Hospital, Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse.

Forventet start: 1. september 2026.

Har du lyst til at besøge os eller vil du vide mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte kontaktdirektør Henrik Stig Jørgensen 4086 1694.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Henrik Jørgensen
    henjor@regionsjaelland.dk
    40861694
  • Adresse
    Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Leder, Cheflæge
  • Speciale
    Speciallæge
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    051908
  • Quick-nr.
    491621
  • Indrykningsdato
    08-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Henrik Jørgensen
    henjor@regionsjaelland.dk
    40861694
  • Stillingstype
    Leder & Cheflæge
  • Speciale
    Speciallæge
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    051908
  • Quick-nr.
    491621
  • Indrykningsdato
    08-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2026
På baggrund af dette job