Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

To skolarstillinger i psykosocial børnekræftforskning

Juliane Marie Centret

Vil du arbejde med kvantitativ forskning, statistiske analyser og videnskabelige publikationer i et nationalt forskningsprojekt?

Ved Børneonkologisk Forskningslaboratorium (BONKOLAB), Rigshospitalet, søger vi to ambitiøse skolarstuderende til forskningsprojektet SUPREME 1.0 (SUPport and social Rehabilitation programME for siblings) med opstart 1. august 2026 eller hurtigst muligt derefter.

SUPREME 1.0 undersøger en skole- og hospitalsbaseret intervention for søskende til børn og unge med kræft eller kræftlignende sygdomme. Projektet kombinerer klinisk praksis, psykosocial forskning og avancerede kvantitative analyser og er et af de første større danske interventionsstudier på området.

Vi søger to skolarstuderende, som skal arbejde tæt sammen om hver sit delprojekt:

  • Stilling 1: Gennemførlighed, deltagelse og familieperspektiver i interventionen
  • Stilling 2: Søskendes sociale og skolerelaterede trivsel

Begge stillinger indebærer arbejde med allerede indsamlede forskningsdata fra søskende, forældre og lærere samt tæt samarbejde med seniorstatistikere og epidemiologer fra Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet.

Hvad kommer du til at arbejde med?
Du bliver en aktiv del af forskningsgruppen og vil blandt andet arbejde med:

  • datarensning og datahåndtering
  • statistiske analyser
  • grafisk præsentation af resultater
  • litteratursøgning og gennemgang af forskningslitteratur
  • bidrag til udarbejdelse af videnskabelige artikler

Du vil få tæt supervision fra erfarne forskere og statistikere og få mulighed for at opnå konkret erfaring med forskningsprocessen fra data til publikation.

Vi forestiller os, at du:

  • er på kandidatniveau indenfor fx medicin, folkesundhedsvidenskab, sociologi, statskundskab eller lignende
  • har stærke kvantitative kompetencer
  • har erfaring med statistiske analyser (fx regressionsanalyser eller t-test)
  • gerne har erfaring med R
  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • har gode engelskkundskaber
  • er nysgerrig på forskning og har lyst til at prøve kræfter med forskningsverdenen
  • interesserer dig for børn, unge, sundhed og psykosociale interventioner

Hvad tilbyder vi?

  • et forskningsår i et stærkt tværfagligt forskningsmiljø
  • tæt samarbejde med seniorstatistikere og epidemiologer fra Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet
  • mulighed for medforfatterskab på internationale videnskabelige publikationer
  • mulighed for at integrere arbejdet i et kandidatspeciale
  • erfaring med klinisk og anvendt forskning i et nationalt forskningsprojekt

Det daglige arbejde vil primært foregå hos Kræftens Bekæmpelse, mens ansættelsen er forankret ved BONKOLAB, Rigshospitalet. Forskningsgruppen ledes af seniorforsker og lektor Hanne Bækgaard Larsen.

Ansættelsesvilkår

  • 37 timer ugentligt
  • Ansættelse i ét år
  • Løn: 12.000 DKK pr. måned
  • Opstart: 1. august 2026 eller hurtigst muligt derefter

Ansøgning
Send ansøgning og CV via linket på siden.

Ansøgningsfrist: 28. maj 2026.

Samtaler afholdes i uge 24 2026.

Ved spørgsmål kontakt:

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Hanne Bækgaard Larsen
    hanne.baekgaard.larsen@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    268630
  • Quick-nr.
    491635
  • Indrykningsdato
    12-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    28-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Hanne Bækgaard Larsen
    hanne.baekgaard.larsen@regionh.dk
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    268630
  • Quick-nr.
    491635
  • Indrykningsdato
    12-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    28-05-2026
På baggrund af dette job