Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

Introduktionsstillinger i Samfundsmedicin

Introduktionslæger søges til Socialmedicinsk Klinik, Afdeling for Socialmedicin, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Ved Socialmedicinsk Klinik på Frederiksberg Hospital er der 2 introduktionsstillinger i samfundsmedicin til besættelse pr. 01.09.2026.  

Om specialet

Samfundsmedicinere arbejder med befolkningens sundhed i sammenhæng med samfundsforhold. Der anvendes såvel klinisk lægefaglighed som samfundsvidenskabelig viden og metode til at udvikle og forbedre befolkningens sundhed bl.a. gennem analyse og rådgivning samt ved planlægning, implementering og evaluering af tiltag for den enkelte borger, i sundhedsvæsenet og i samfundet. På Socialmedicinsk Klinik arbejder vi mest på individniveau, med fokus på den enkelte borgers sundhed og funktionsevne samt de sociale årsager til og sociale konsekvenser af sygdom.

Om klinikken

Socialmedicinsk Klinik er en del af Afdeling for Socialmedicin og har fokus på udredning af funktions- og arbejdsevne samt arbejdsfastholdelse og rehabilitering. Socialmedicinsk Klinik har ca. 50 ansatte, heraf 25 læger inkl. speciallæger i samfundsmedicin, almen medicin, arbejdsmedicin og psykiatri, 6 ph.d.-studerende, et stort sekretariat, socialrådgivere, fysioterapeuter og psykologer. Klinikken er personalemæssigt organiseret i 2 lægeteams og et tværfagligt team. Afdelingen omfatter også Klinik for Funktionelle Lidelser, hvor der ofte er en H-læge tilknyttet.

Som I-læge i vil du særligt blive beskæftiget med én af afdelingens kerneopgaver, kendt som Klinisk Funktion, hvilket drejer sig om vurdering af helbredsproblemer og funktionsevne af borgere med komplekse somatiske, psykiske og sociale problemer, som bliver henvist af kommuner.  

Andre læger i klinikken arbejder med øvrige opgaver, som du vil blive bekendt med og have mulighed for at observere:

  • Regionspatienter, som er patienter henvist af praktiserende læger og hospitalsafdelinger, hvor fokus er på arbejdsfastholdelse
  • Lægefagligt rådgivning i regionens kommuner ifm. sager om sygemeldte borgere i sager om fleksjob og førtidspension
  • Løbende lægefagligt rådgivning i regionens kommuner ifm. sager om løbende sager, inkl. sygedagpenge og kontanthjælp

Vi kan tilbyde dig

  • En afdeling, der prioriterer undervisning, uddannelse og forskning højt
  • Supervision og vejledning af høj kvalitet med fokus på struktureret feedback
  • En dejlig arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone
  • Tværfagligt samarbejde herunder også faglig sparring fra et bredt funderet fagligt team
  • Vagtfri stilling

Nyansatte gennemgår et introduktionsprogram med tæt supervision de første 4 uger med henblik på oplæring i de specifikke opgaver i afdelingen. Derfor kan man ikke forvente at kunne afholde ferie de første 4 uger af ansættelsen.    

En introduktionslæges arbejdsuge

Som introduktionslæge i Socialmedicinsk Klinik vil du typisk have to patienter om ugen. Patienterne bliver henvist af kommuner, som typisk stiller en række spørgsmål, f.eks. om behandlingsmuligheder, prognose og skånebehov.

På en dag med patientfremmøde, har du to timer til at forberede dig og læse de relevante kommunale akter og notater i Sundhedsplatformen. Det kan dreje sig om flere hundrede sider, hvorfor det er vigtigt at du er hurtig til skabe overblik over komplekse forhold. Herefter er der afsat to timer til samtale og undersøgelse, hvor patientens helbredsmæssige og sociale forhold afdækkes og funktionsevnen beskrives grundigt.

Samme dag vil du konferere patientens sag på tværfaglig konference. Herefter skrives AOP færdig og sendes til supervision. Nogle patienter skal ses af andre fagligheder, andre kan afsluttes med det samme. Når patienten er klar til at blive afsluttet, skal du skrive en attest (LÆ275), hvor konklusionen med anbefalinger til det videre forløb i kommunen er hovedfokus.

I starten af ansættelsen er der afsat en hel dag til at skrive AOP/LÆ275. Vi forventer, at du bliver mere og mere effektiv indenfor de første måneder, hvilket vil frigive tid hos dig til andre aktiviteter. De andre aktiviteter vil være af uddannelsesmæssig karakter og kan f.eks. være følgevagter i kommunerne, forskningsaktivitet, administrative opgaver, forberedelse af oplæg, besøgsdage, fokuserede ophold og arbejde med uddannelses dokumenter.    

Om fredagen er der ikke patientaktivitet. Her mødes alle ansatte på afdelingen og har interne møder, f.eks. personalemøder, teammøder, undervisning med eksterne oplægsholdere, Journal Club, YL-frokost, sparringsmøder og supervision for yngre læger med en psykolog.  

Kvalifikationer

  • Tilladelse til selvstændigt virke som læge
  • Mindst et års postgraduat klinisk erfaring udover KBU
  • Ansøgere med følgende kvalifikationer vil blive foretrukket:
    • Læger med interesse i samfundsmedicin/klinisk socialmedicin
    • Læger med interesse for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
    • Læger med interesse for udvikling og evt. forskning indenfor området
    • Læger med et bredt kendskab til det danske sundhedsvæsen
    • Et bredt fagligt fundament med erfaring, gerne fra almen praksis, intern medicin og psykiatri

Der lægges vægt på gode kommunikations- og samarbejdsevner og evne til at bevare et professionelt overblik, også i komplicerede sager. Desuden lægges vægt på initiativ, engagement og en positiv indstilling.

Vi vil bede om en reference. Der må gerne skrives navn, telefonnummer og e-mailadresse ind i ansøgningen. 

Ansøgningsfrist d. 7. juni 2026.

Der forventes afholdt samtaler mandag den 22. juni.

Løn- og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan rekvireres hos uddannelsesansvarlig overlæge Lise Vestergaard Jespersen på telefon 38 64 98 00 eller mail: lise.vestergaard.jespersen@regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Lise Vestergaard Jespersen
    lise.vestergaard.jespersen@regionh.dk
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    268633
  • Quick-nr.
    491639
  • Indrykningsdato
    12-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Lise Vestergaard Jespersen
    lise.vestergaard.jespersen@regionh.dk
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    268633
  • Quick-nr.
    491639
  • Indrykningsdato
    12-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2026
På baggrund af dette job