Region Hovedstaden
Maglevænget 11, 2750 Ballerup
Er du sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent og vil du prøve noget nyt efter sommerferien? Åbent afsnit søger dig!
På Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital søger vi 2 nye kolleger, der trives i aftenvagter, og som har lyst til at yde god sygepleje for vores patienter.
Vi er et afsnit med stor faglighed og omsorg for både patienterne og hinanden.
Lidt om os
Vi er en blandet gruppe af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
Tværfagligt har vi en fysioterapeut, en ergoterapeut, en socialrådgiver, en lægesekretær og en overlæge.
Vi arbejder struktureret, er team-orienterede og bruger hinandens fagkompetencer aktivt, så vi kan skabe gode patientforløb samt et fagligt inspirerende og udviklende miljø i afsnittet.
Kan du se dig selv være en del af os?
Gruppen er præget af stor diversitet. Det er noget, vi vægter meget højt – både i forhold til samarbejdet samt kvaliteten af den behandling, vi tilbyder.
Det kommer bl.a. til udtryk i forhold til køn, alder, uddannelse og specialeerfaring. Nogle er ekstroverte, andre introverte, og nogle ligger lige midt imellem. Nogle snakker meget, andre griner utrolig højt, én er den, der tysser lidt på de andre, og en helt anden er dén, som taler, før der tænkes, og til tider kommer med sjove kommentarer..
Alt i alt;er vi en tæt knyttet personalegruppe som er, rummelige og har plads til flere forskellige personligheder. Det betyder også, at vi møder patienterne som- og hvor, de er.
Lidt om dine kommende opgaver og vores forventninger til dig
- Det er vigtigt, at du har lyst- og evne til at bidrage til vores gode arbejdsmiljø og medvirke til at alle møder glade og trygge op på arbejde.
- Du er bekendt med low arousal og affektsmitte.
- Du arbejder aktivt med miljøterapi.
- Det er vigtigt, at du er team orienteret og kan koordinere sygepleje på tværs af vagtlag, da du bliver fast kontaktperson for max 3 patienter, hvor du, sammen med de andre faste kontaktpersoner i teamet, er med til at skabe et sammenhængende forløb med inddragelse af pårørende, øvrige netværk, tværfaglige- og tværsektorielle samarbejdspartnere.
- I sygeplejen kommer du bl.a. til at arbejde med KAT, patientplaner, sygeplejefaglige samtaler og pårørendesamtaler.
- Har du særlige kompetencer, som afsnittet ikke ligger inde med, er der god mulighed for at få disse i spil.
Vores afsnit
Afsnittet er normeret til 16 patienter. Typisk i alderen 18 år og opefter med behandlingskrævende tilstande inden for depression, bipolar lidelse, skizofreni og angst. Rigtig mange har også dobbeltdiagnoser. Vi har et stort fokus på, at patienterne inddrages i deres forløb, lige så vel som vi lægger stor vægt på pårørendeinddragelse og børnesamtaler.
Vi er ligeledes afsnit for to Patientstyrede senge, hvor udvalgte ambulant-tilknyttede patienter kan få en kontrakt og indlægge sig selv i afsnittet i 5 dage uden om akutmodtagelsen.
Derudover har vi ugentligt tidspunkter sat af til sygeplejefaglig refleksion og undervisning.
Vi kan tilbyde både Mentorordning, Supervision, at du bliver en del af et stort Psykiatrisk center med masser af muligheder, massageordning, motion og fitness i Centrets egne lokaler samt kurser hos ”Skolen for Recovery” som ligger på matriklen. Derudover kommer alle medarbejdere på kursus i KAT (Kognitiv Adfærds Terapi).
Patienterne siger:
”Tak til afsnit 11 for største rummelighed, omsorg og professionalisme”
”Godt at I er her, når vi andre tror, vi ikke kan være her. Bliv ved og vid, at det giver overskud, tryghed, tro og håb”
”Har så meget positivt at sige, at det bør forkortes til: Tak for jer”
Er du interesseret i at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Hansen på telefon 2617 4593 eller på mail Mette.langballe.hansen@regionh.dk.
Du kan også se mere om os på vores instagram profil pcb_afsnit11
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 28.maj 2026.
Vi afholder samtaler den 3., 4. og 5. juni 2026, men der kan ved behov afholdes ansættelsessamtaler løbende. Anfør gerne i ansøgningen, hvilken dag og tid på dagen, du vil foretrække; så kigger vi på, om det er noget vi har mulighed for at imødekomme.
Der indhentes altid referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Da vi gerne vil sikre den bedst mulige introduktion til afsnittet, vil vi ikke ansætte i sommerferie-perioden, derfor er ansættelsesdato tidligst den 1. september 2026.
Du har weekendvagt hver 3. weekend med 8 timers vagter.
Ansættelse som sygeplejerske:
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Ansættelse som social- og sundhedsassistent:
Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup -
Kontaktperson
Mette Sørensen
mette.soerensen.05@regionh.dk - Adresse
Maglevænget 11, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
268672 - Quick-nr.
491705 - Indrykningsdato
12-05-2026 -
Ansøgningsfrist
28-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 11, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Mette Sørensen
mette.soerensen.05@regionh.dk - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
268672 - Quick-nr.
491705 - Indrykningsdato
12-05-2026 -
Ansøgningsfrist
28-05-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Social- og sundhedsassistent til fast team på Lyngdal
Den Sociale Virksomhed | Tyringevej 5, 3460 Birkerød
Social- og sundhedsassistentOpslået
09-04-2026Ansøgningsfrist
17-05-2026 -
Social-og sundhedsassistent til afsnit A1 i Retspsykiatrien på Psykiatrisk Center Sct. Hans
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
11-05-2026Ansøgningsfrist
25-05-2026 -
Vi søger social – og sundhedsassistenter på Afsnit 8 på Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Maglevænget 8, 2750 Ballerup
Social- og sundhedsassistentOpslået
29-04-2026Ansøgningsfrist
17-05-2026 -
Social og Sundhedsassistent til vikariat eller fastansættelse i åbent udredningsafsnit 2421
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistentOpslået
27-04-2026Ansøgningsfrist
18-05-2026 -
Social- eller sundhedsfaglig medarbejder til nattjeneste på botilbud
Den Sociale Virksomhed | Brøndbyøster 156A, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistentOpslået
05-05-2026Ansøgningsfrist
09-06-2026