Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til åbent afsnit 176, Psykiatrisk Center Glostrup

Vil du gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser i et fagligt stærkt og trygt miljø? Så er det dig, vi søger!

Vores dejlige kollega går desværre på pension nu. Derfor leder vi efter en autoriseret sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, der brænder for psykiatrien og ønsker at arbejde i et åbent afsnit, hvor samarbejde, udvikling og trivsel er i fokus. Du bliver en del af et dedikeret team, der arbejder recovery-orienteret og efter miljøterapeutiske principper.

Din kommende kollega siger:

”Jeg er rigtig glad for min arbejdsplads, fordi der altid er en god stemning og fagligheden er høj, så man udvikler sig konstant. Jeg har stor indflydelse på mit eget arbejde - man arbejder både selvstændigt og i fællesskab, så man føler sig aldrig alene… og nå ja, så har vi nogle helt fantastiske patienter.”

Dine arbejdsopgaver

Afhængigt af din faglige baggrund og erfaring, kommer du til at arbejde med følgende opgaver:

  • Fast kontaktperson for en gruppe patienter og koordinerende opgaver.
  • Medicindosering og -administration (SSA skal på medicinkursus).
  • Ansvarshavende sygeplejerskefunktion ved behov.
  • Samarbejde med pårørende og afholdelse af børne- og familiesamtaler.
  • Koordinatorfunktion ift. planlægning af læge- og psykologsamtaler
  • Deltagelse i netværksmøder med kommunale og ambulante aktører

Vi lægger vægt på, at du har medindflydelse og frihed i dit arbejde og at du støttes i teamet – her står man aldrig alene.


Velkommen til afsnit 176

Du bliver en del af en engageret personalegruppe med en bred sammensætning af erfaring, alder og baggrund, hvilket skaber en stærk faglig base og en positiv arbejdskultur. Hos os er der plads til faglig sparring, gode grin og en hverdag med mening.

Vi har 19 sengepladser og arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang med miljøterapeutiske og kognitive metoder. Vi stræber efter at skabe de bedste rammer for både patienter og personale, og vi tror på, at et stærkt team er nøglen til en tryg og udviklende arbejdsplads.


Hvad kan vi tilbyde?

  • Fantastisk samarbejde: Der er mulighed for daglig fælles faglig sparring med fokus på sygeplejeudfordringer, trivsel og samarbejde.
     
  • Udviklingsmuligheder: Udover et grundigt introduktions- og oplæringsforløb tilbyder vi blandt andet løbende kurser i fx konflikthåndtering og deeskalerende teknikker
     
  • Supervision og vejledning: Du vil få regelmæssig supervision og vejledning af erfarne kolleger, der støtter din udvikling.
     
  • Fokus på din work/life balance: Vi ved, at et godt arbejdsliv kræver fleksibilitet. Derfor har du mulighed for at komme med ønsker til vagttyper, og vores dygtige vagtplanlægger arbejder for at skabe de bedst mulige vagtplaner.


Hvad forventer vi af dig?

Du er autoriseret sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent – nyuddannet eller erfaren – og har lyst til at arbejde i psykiatrien. Derudover forventer vi, at du:

  • Er empatisk og god til at skabe relationer
  • Kommunikerer respektfuldt og anerkendende
  • Bidrager aktivt til faglig udvikling og godt arbejdsmiljø


Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling i blandede vagter dag/aften eller dag/nat. Weekendarbejde som udgangspunkt hver 2. eller 3. weekend.

Tiltrædelse pr.1.juli 2026 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.

Afsnittet er døgndækket, og du vil blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Afsnit 176 ligger på Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup, som er forankret under Amager og Hvidovre Hospital.


Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du at ovenstående lyder interessant, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Søg via link senest den 31. maj 2026. Vi holder løbende ansættelsessamtaler samtaler i uge 21, 22 og 23.

Har du spørgsmål, ønsker du at vide mere om stillingen, eller har lyst til at se afsnittet, så er du meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Susanne Raagaard Troen Sørensen 30449147 eller Assisterende afsnitsleder Margit Høngaard Levin 38640576.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Susanne Raagaard Troen Troen Sørensen
    Susanne.troen.soerensen@regionh.dk
  • Adresse
    Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    268688
  • Quick-nr.
    491738
  • Indrykningsdato
    13-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    31-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Susanne Raagaard Troen Troen Sørensen
    Susanne.troen.soerensen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    268688
  • Quick-nr.
    491738
  • Indrykningsdato
    13-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    31-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- eller sundhedsfaglig medarbejder til nattjeneste på botilbud

Den Sociale Virksomhed  |  Brøndbyøster 156A, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistent

Opslået
05-05-2026

Ansøgningsfrist
09-06-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent: Vær med til at gøre en vigtig forskel for mennesker, der behandles i retspsykiatrien

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Lindegårdsparken, 1 Roskilde
Social- og sundhedsassistent

Opslået
13-05-2026

Ansøgningsfrist
31-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent til fast team på Lyngdal

Den Sociale Virksomhed  |  Tyringevej 5, 3460 Birkerød
Social- og sundhedsassistent

Opslået
09-04-2026

Ansøgningsfrist
17-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du være med til at skabe succes: På Psykiatrisk center Amager afs. B1 søger vi en passioneret assisterende afdelingsleder

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Digevej 110, 2300 København
Social- og sundhedsassistent

Opslået
08-05-2026

Ansøgningsfrist
31-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent til åbent alment afsnit B3 på Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København  |  Esther Ammundsensvej 36, 2400 København
Social- og sundhedsassistent

Opslået
05-05-2026

Ansøgningsfrist
19-05-2026