Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
Molekylærbiolog ved Klinisk Genetisk Afdeling, OUH
Vil du være med til at gøre en universitetshospitalsafdeling i rivende udvikling endnu bedre? Vil du være en del af en afdeling, der sætter patienten først - både de, der kommer i dag, og fremtidens patienter? Er du vild med genetik og med at gøre en forskel, så er vi det helt rigtige sted for dig.
Vi søger en engageret molekylærbiolog til et 1-årigt barselsvikariat pr. d. 1. august 2026 eller snarest herefter.
Du vil indgå i en gruppe med 11 klinisk driftsansatte molekylærbiologer samt en ledende molekylærbiolog, og du vil samarbejde med afdelingens bioanalytikere, læger og øvrige personale. Afdelingen varetager alle funktioner inden for specialet klinisk genetik, og dine arbejdsopgaver vil blive defineret ud fra dine kompetencer og erfaring.
I laboratoriet udføres en bred vifte af genetiske analyser i klinisk regi, fra de klassiske cytogenetiske analyser som kromosomanalyser, FISH-analyser og kromosom mikroarrayanalyser til enkeltgens- og panelundersøgelser samt exom- og genom-analyser. KGA varetager de prænatale analyser for hele regionen, hvor også analyser som NIPT og helgenomsekventering er en del af tilbuddet til gravide. Laboratoriet er DANAK-akkrediteret og foretager mere end 6500 kliniske analyser om året.
Vi har en velfungerende genetisk rådgivningsfunktion med mere end 3000 forløb pr. år, og afdelingen er desuden med i flere europæiske referencenetværk for sjældne sygdomme (ERN). Der er på afdelingen også etableret et Center for Arvelige og Komplekse Sygdomme. Til afdelingen er desuden knyttet forskningsenheden Klinisk Genetik under Klinisk Institut, SDU og forskningsstøtteenheden Clinical Genome Center, som understøtter forskere i alt fra idégenerering til udførsel af konkrete genetiske analyser.
Vi ser gerne, at du
- Er cand.scient. eller har lignende akademisk uddannelse med molekylærgenetisk viden.
- Har praktisk kendskab til eller erfaring med tolkning af genetiske analyser ud fra ACMG guidelines.
- Har teoretisk kendskab til nogle af de teknikker, der anvendes i laboratoriet.
- Er helhedsorienteret, omhyggelig og kvalitetsbevidst.
- Har kendskab til at arbejde akkrediteret.
- Trives med rutinemæssige opgaver og strukturende arbejdsgange.
- Har gode samarbejdsevner.
- Er indstillet på selvstændigt arbejde, men også tæt samarbejde med afdelingens øvrige akademikere, bioanalytikere og øvrige personale.
Driftsopgaverne på afdelingen består af at
- Varetage fortolkning af resultater fra genetiske analyser (f.eks. WGS/WES, kromosom mikroarray, genpaneler) i samarbejde med læger.
- Forestå svarafgivelsen på analyser i samarbejde med læger.
- Bidrage til kvalitetssikringen og arbejde i relation til akkrediteringen.
- Deltage i relevante tværgående opgaver i afdelingen.
Vi tilbyder
- Et job med mulighed for personlig og faglig udvikling i et akademisk miljø.
- Et alsidigt job, hvor du har mulighed for at præge afdelingens kultur og udvikling.
- Tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige engagerede personale.
- Et godt arbejdsmiljø med respekt for den enkelte.
Hvis du har spørgsmål
Kan du henvende dig til ledende molekylærbiolog Sabrina B. Frederiksen, tlf.: 2370 8106 / 6541 1908.
Stillingsbeskrivelse for molekylærbiolog kan læses her.
Løn og ansættelse
I henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.
Samtaler forventes afholdt uge i 26.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Sabrina Brøner Frederiksen
Sabrina.Broner.Frederiksen@rsyd.dk - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C - Stillingstype
Molekylærbiolog - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
235781 - Quick-nr.
491759 - Indrykningsdato
13-05-2026 -
Ansøgningsfrist
16-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Sabrina Brøner Frederiksen
Sabrina.Broner.Frederiksen@rsyd.dk - Stillingstype
Molekylærbiolog - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
235781 - Quick-nr.
491759 - Indrykningsdato
13-05-2026 -
Ansøgningsfrist
16-06-2026