Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa

Afdelingslæge/overlæge til almenpsykiatrisk sengeafsnit, Psykiatrien Sygehus Sønderjylland

Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser, og ønsker du en varieret hverdag med faglige udfordringer og tæt tværfagligt samarbejde? Så er det måske dig, vi søger som ny afdelingslæge eller overlæge i Afsnit 55, Psykiatrien Sygehus Sønderjylland.

Vi tilbyder en spændende og meningsfuld stilling, hvor du som afdelings-/overlæge får ansvar for at tilrettelægge udrednings- og behandlingsforløb i tæt samarbejde med det øvrige personale på afsnittet.

Du vil selvstændigt varetage behandling af patienter med akutte psykiatriske problemstillinger samt længerevarende behandlingsforløb. Du sikrer, at patienter får en behandlingsplan, der lever op til gældende lovgivning og faglige retningslinjer.

Stillingen indebærer et tæt samarbejde med afsnittets oversygeplejerske og overlæge samt tværsektorielt samarbejde med lokalpsykiatri og kommunale aktører – alt sammen med fokus på at sikre sammenhængende og helhedsorienterede forløb.

Vi søger en fagligt stærk og engageret læge, som:

  • Arbejder struktureret og effektivt med høj grad af professionalisme
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Trives i en rolle med ansvar og kan fungere som sparringspartner for kolleger og medarbejdere
  • Bidrager aktivt til faglig kvalitet og udvikling, herunder udarbejdelse af kliniske retningslinjer og undervisningsmateriale
  • Har en fleksibel tilgang til opgaver og kan bidrage bredt i afdelingen efter behov
  • Engageret og omsorgsfuld i kontakten til patienter, pårørende og kolleger
  • Interesse for organisationsudvikling
  • Struktureret tilgang til behandling
  • Lyst til at styrke den faglige profil i afsnittet
  • Fleksibel, selvstændigt arbejdende og udviklingsorienteret

 

Afdelingen har et stærkt læringsmiljø og rummer både medicin- og psykologistuderende samt læger og psykologer under uddannelse. Undervisning og supervision er derfor en naturlig del af jobbet. Er du speciallæge, vil du desuden have mulighed for at vejlede kommende speciallæger.

Vi arbejder aktivt med at forebygge tvangsforanstaltninger og reducere brugen af bæltefikseringer. Vores arbejde er baseret på metoder som Safewards og Traume Bevidst Tilgang, samt specialiserede tilgange til håndtering af selvskadende adfærd. Relationsbehandling er et bærende princip i vores praksis.

Siden medio 2024 har psykiatrien kunne tilbyde behandling til patienter med både psykiatriske diagnose og misbrugsproblematik (dobbeltdiagnose).

Du vil blive en del af bagvagtslaget.


Faglig bedømmelse
Din faglige bedømmelse vil blive baseret på de 7 kompetenceområder. Vi opfordrer derfor til, at du i ansøgningen forholder dig til disse områder og i videst muligt omfang dokumenterer dine kvalifikationer inden for dem.


Om afsnit 55
Afsnit 55 er et integreret akut modtageafsnit med plads til 16 patienter. Afsnittet modtager voksne patienter fra 18 år og opefter med en bred vifte af psykiatriske diagnoser, hvilket skaber en hverdag præget af faglige udfordringer, variation og mulighed for kontinuerlig udvikling.

Hos os bliver du en del af en stærk tværfaglig personalegruppe, hvor forskellige fagligheder spiller tæt sammen. Teamet består blandt andet af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, socialrådgiver, socialpædagog, ergoterapeut samt peer-medarbejdere.

Vi værdsætter mangfoldighed – både fagligt og menneskeligt. Derfor rummer vores medarbejdergruppe både mænd og kvinder i forskellige aldre og med forskellige erfaringsniveauer. Fælles for alle er et engageret arbejdsmiljø, hvor samarbejde, respekt og høj faglighed er i centrum.

 

Om Psykiatrien Sygehus Sønderjylland
Afdelingen består af en fælles akut modtagelse (FAM, Psykiatrisk Skadestue), der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på 4 almenpsykiatriske sengeafsnit, ældrepsykiatriske sengeafsnit og psykoterapeutisk sengeafsnit med tilhørende ambulatorium.

I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der ældrepsykiatrisk ambulatorium, oligofreniteam, OPUS samt klinik for selvmordsforebyggelse.
 

Afdelingen tilpasser sin organisering og indfører pr. 1. juni 2026 fire klynger under afdelingsledelsen. Hver klynge vil rumme sengeafsnit og ambulante enheder. En ledende overlæge indføres som ny stillingsfunktion, som sammen med oversygeplejersker/funktionsledere vil stå for den daglige ledelse og udvikling af den enkelte klynges sengeafsnit og ambulante enheder. Ligeledes tilpasses sengeafsnit, så et sengeafsnit fremadrettet dækker en kommune sammen med en lokalpsykiatri. Disse organisatoriske og ledelsesmæssige tiltag skyldes et ønske om at styrke den strategiske ledelse af afdelingen og styrke det samlede patientforløb på tværs af indlæggelse på sengeafsnit og ambulante indsatser i lokalpsykiatrierne.

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, design

AI-genereret indhold kan være ukorrekt.


 

Yderligere information
Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2026 eller efter aftale.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte cheflæge Klaus Müller-Nielsen på telefon 9944 5402 eller kmn@rsyd.dk


Praktisk information
Ansættelse er efter gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 18. juni

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Klaus Müller-Nielsen
    Klaus.Muller-Nielsen@rsyd.dk
    2899 4640
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    235977
  • Quick-nr.
    491810
  • Indrykningsdato
    15-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Klaus Müller-Nielsen
    Klaus.Muller-Nielsen@rsyd.dk
    2899 4640
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    235977
  • Quick-nr.
    491810
  • Indrykningsdato
    15-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2026
På baggrund af dette job