Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 1, 4200 Slagelse

Uklassificeret reservelæge til Distriktspsykiatrien, Slagelse og Ringsted


Uklassificeret reservelæge søges til Distriktspsykiatrien i Slagelse og Ringsted

Brænder du for psykiatri – og ønsker du at udvikle dine kompetencer yderligere inden for specialet? Så har du nu mulighed for at blive en del af et stærkt fagligt miljø i Distriktspsykiatrien i Slagelse og Ringsted.

Vi søger en reservelæge til uklassificeret, vagtfri stilling snarest mulig eller efter aftale. Stillingen er 1-årig.

Om stillingen

Du vil indgå i det ambulante arbejde med udredning og behandling af patienter med svære psykiske lidelser. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med tværfaglige kolleger, og der vil være rig mulighed for faglig udvikling og supervision.

Vi forventer, at du har erfaring fra psykiatrien, for eksempel gennem en introduktionsstilling.

Du vil få:

  • Tæt supervision ved speciallæge og specialpsykolog
  • Et stærkt tværfagligt miljø med fokus på læring, faglighed og kollegial støtte
  • Mulighed for at udvikle kompetencer inden for diagnostik, psykofarmakologi og behandlingsplanlægning
  • Erfaring med ambulant psykiatrisk behandling af patienter med komplekse problemstillinger

Arbejdsopgaver

Dine primære opgaver vil være:

  • Indledende vurderinger
  • Medicinsk behandling og opfølgning
  • Udredninger afhængig af erfaring og kompetencer (du vil blive oplært)
  • Samtaler med patienter og pårørende
  • Tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, sekretærer og kommunale samarbejdspartnere
  • Deltagelse i behandlingskonferencer og supervision

Arbejdssted

Det forventes at du vil kunne betjene begge vores matrikler:

  • Distriktspsykiatrien Slagelse
  • Distriktspsykiatrien Ringsted

Til Slagelse tilbydes daglig busordning for læger med transport tur/retur fra København (DGI Byen og Valby), hvor dele af transporttiden indregnes som arbejdstid.

Ved ansættelse i Ringsted foregår transport ved egen foranstaltning.

Om Psykiatrien Vest

Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital – et område i udvikling med fokus på høj faglighed, uddannelse, recovery og tværfagligt samarbejde.

Vi arbejder målrettet for:

  • Høj kvalitet i patientbehandlingen
  • Reduktion af tvang
  • Tæt samarbejde med kommuner og somatik
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på supervision og læring

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med Yngre Læger.

Opstart: snarest mulig, efter aftale.

Samtaler afholdes løbende. Stillingen kan blive besat inden ansøgningsfristen udløber.

I henhold til Region Sjællands personalepolitik indhentes tilfredsstillende straffe- og børneattest ved ansættelse.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte, ledende overlæge Janne-Elin Yttri eller ledende specialpsykolog Lise Mandrup Møller.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital:

Et sted i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Startløn

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Janne Yttri
  • Adresse
    Fælledvej 1, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    052165
  • Quick-nr.
    491857
  • Indrykningsdato
    18-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-07-2026 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 1, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Janne Yttri
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    052165
  • Quick-nr.
    491857
  • Indrykningsdato
    18-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-07-2026 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

I-stilling til Psykiatrien Vest, Psykiatrien Slagelse

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Læge & Introduktionsstilling & Reservelæge  |  Psykiatri

Opslået
23-06-2026

Ansøgningsfrist
17-07-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Uddannelse er fremtiden – vi sætter skarpt på næste skridt.

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Læge & Overlæge & Speciallæge  |  Psykiatri

Opslået
09-07-2026

Ansøgningsfrist
02-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge til Onlineklinikken, Psykiatrien SYD

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  H.C. Andersens Boulevard 33, 1, 1553 København V
Læge  |  Psykiatri

Opslået
01-06-2026

Ansøgningsfrist
19-07-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge til nyoprettet stilling i Psykiatrisk Visitationsklinik i Afdeling for Sundhed, Forløb og Forebyggelse

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Læge  |  Psykiatri & Speciallæge

Opslået
02-07-2026

Ansøgningsfrist
10-08-2026