Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C

Sygeplejerske til skleroseambulatoriet, Neurologisk Afdeling, OUH

Når faglighed, selvstændighed og samarbejde går hånd i hånd – sygeplejerske til skleroseklinikken.

Brænder du for specialiseret sygepleje, kontinuitet i patientforløb og tværfagligt samarbejde?
Vi tilbyder nu en spændende stilling som sygeplejerske i Skleroseklinikken pr.  1. august 2026 eller efter aftale, så kom og bliv en del af vores hold.


Om os
Skleroseklinikken er en del af Neurologisk Afdeling N på OUH og består af et engageret, tværfagligt team på cirka 15 læger, sygeplejersker og sekretærer. Vi arbejder tæt sammen om udredning, behandling og sygepleje til patienter med sklerose – fra den ny-diagnosticerede, unge patient til den ældre med kronisk sygdom.

Hos os er dialog, videndeling og faglig nysgerrighed bærende elementer i hverdagen, og vi lægger stor vægt på patient- og pårørendeinddragelse med fokus på mestring af eget liv og sygdom.


Din rolle som sklerosesygeplejerske:
Som sygeplejerske i Skleroseklinikken får du mulighed for at fordybe dig i et højt specialiseret område og opbygge stærke relationer til patienterne. Du er med til at sikre kvalitet, kontinuitet og sammenhæng i patientforløbene og får gradvist stor selvstændighed i opgaveløsningen.

Efter grundig introduktion og oplæring vil dine opgaver bl.a. være:

  • virtuelle konsultationer (telefon og video)
  • selvstændige sygeplejekonsultationer med fokus på mestring og hverdagsliv med kronisk sygdom
  • koordinering og planlægning af opstart og opfølgning på immunmodulerende behandling
  • ad hoc-kontakter og opfølgninger efter behov


Fagligt fællesskab og udvikling

  • Dagligt morgenpitstop med fælles overblik og opgavedrøftelse med kolleger på tværs af ambulatoriet
  • Ugentlige, tværfaglige konferencer med læger og sygeplejersker
  • Aktiv deltagelse i udviklings- og forskningsprojekter
  • Uddannelsesfunktion for læger og sygeplejestuderende


Baklofenambulatoriet er en integreret del af klinikken
Baklofenambulatoriet er en integreret del af klinikken, og Afdeling N har regionsfunktion inden for baklofenbehandling og vurdering til pumpebehandling. De fynske Baklofenpumpepatienter er tilknyttet ambulatoriets udekørende funktion, som varetages af særligt kompetenceudviklede sygeplejersker.

 

Din ansættelse:
Stillingen er på 37 timer ugentligt, men har du andre ønsker, er vi klar til en drøftelse.
Ansættelsesbrøken er delt mellem ambulatorie og sengeafsnit
Arbejdstiden i Skleroseklinikken ligger primært kl. 8.00–15.30.
I sengeafsnittet planlægges arbejdstiden i samarbejde med vagtplanlægger – weekendvagt hver 4. weekend i 8/12 timers vagter.


Du tilbydes:

  • grundigt introduktionsprogram i begge funktioner
  • mentorordning og sidemandsoplæring
  • ugentlig tværfaglig undervisning, temadage og simulationstræning
  • systematisk supervision med fokus på trivsel og arbejdsmiljø
  • høj faglighed og stærkt tværfagligt samarbejde
  • stor selvstændighed og medindflydelse på egen arbejdsplan
  • attraktive udviklings- og uddannelsesmuligheder
  • et arbejdsmiljø præget af humor, åbenhed og engagement

 

Hvem er du?
Vi søger en sygeplejerske, der:

  • har lyst til at udvikle sig fagligt – både basalt og specialiseret
  • trives med selvstændigt ansvar og komplekse patientforløb
  • er struktureret, engageret og samarbejdsorienteret
  • hurtigt skaber tillid hos patienter og pårørende
  • bidrager aktivt til et positivt og trygt kollegialt fællesskab

Er du nyuddannet eller uden erfaring i specialet, sørger vi for, at du bliver trygt og grundigt klædt på til opgaven, så tøv ikke med at sende os en ansøgning.


Løn og ansættelse:
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Region Syddanmark og den faglige organisation.
Ved nyansættelse i regionen er der 3 måneders prøvetid.

Har du behov for yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Tine Leth, Neurologisk Ambulatorium – tlf. 6113 7365 og/eller oversygeplejerske Mette Nørgaard, Neurologisk Sengeafsnit  – tlf. 2964 8980.

Du må også gerne aftale et uformelt besøg og høre mere om afdelingen.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: 08. juni 2026
Ansættelsessamtaler: Uge 25

Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Amela Zubovic
    amela.zubovic@rsyd.dk
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    235983
  • Quick-nr.
    491859
  • Indrykningsdato
    18-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    08-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Amela Zubovic
    amela.zubovic@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    235983
  • Quick-nr.
    491859
  • Indrykningsdato
    18-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    08-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske med hjerne og hjerte søges til en tværgående stilling mellem ambulatorium og sengeafsnit

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Sygeplejerske

Opslået
06-05-2026

Ansøgningsfrist
22-05-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

2 sygeplejersker med erfaring indenfor psykiatri- og misbrugsbehandling søges til F-ACT-team i Lokalpsykiatri Esbjerg pr. 1. juli eller 1. august 2026 i en fast stilling på 37 timer

Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg  |  Østergade 12, 6700 Esbjerg
Sygeplejerske

Opslået
04-05-2026

Ansøgningsfrist
20-05-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Vi søger engagerede og dygtige sygeplejersker til Medicinsk Hjerte-Lungeafsnit

OUH, Svendborg Sygehus  |  Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
Sygeplejerske

Opslået
30-04-2026

Ansøgningsfrist
21-05-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

SYGEPLEJERSKER TIL HJERTE- OG KARKIRURGISK SENGEAFSNIT T1 OG T3

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
06-05-2026

Ansøgningsfrist
25-05-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske søges til Neurorehabiliteringen, Svendborg

OUH, Svendborg Sygehus  |  Baagøes Alle 15, 5700 Svendborg
Sygeplejerske

Opslået
17-04-2026

Ansøgningsfrist
26-05-2026