Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Overlæge til fælles klinik for bevægeforstyrrelser og hukommelsessygdomme
Vi søger en nysgerrig og modig speciallæge i neurologi med dokumenteret erfaring inden for hukommelsessygdomme og/eller bevægeforstyrrelser.
Stillingen er placeret i vores nye fælles ambulante klinik for bevægeforstyrrelser og hukommelsessygdomme ved Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Herlev og Gentofte Hospital.
Vi samler to fagligt beslægtede områder, fordi patienternes symptomer og behov ofte går på tværs. Patienter med neurodegenerative sygdomme kan have både kognitive og motoriske symptomer, og vi ønsker at skabe et ambulatorium, hvor fagligheden kommer tættere på patientens samlede forløb.
Om stillingen
Som overlæge får du en central rolle i udviklingen af den fælles klinik. Du skal både indgå i den daglige kliniske drift og være med til at forme den faglige udvikling i et ambulatorium under forandring.
Stillingen indebærer klinisk arbejde i både Hukommelsesklinikken og bevægeforstyrrelser. Du får et særligt lægefagligt ansvar for bevægeforstyrrelsesområdet og skal sammen med afsnitsledelsen udvikle patientforløb, arbejdsgange og faglige prioriteringer i den nye fælles klinik.
Klinikken er under opbygning, og du skal derfor trives med, at nogle løsninger først bliver fundet undervejs.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- klinisk udredning, behandling og opfølgning af patienter i både hukommelse- og bevægeforstyrrelser-sporet
- lægefagligt ansvar for udvikling af området for bevægeforstyrrelser i samarbejde med afsnitsledelsen
- tæt samarbejde om patienter med overlappende kognitive og motoriske problemstillinger
- bidrag til udvikling af fælles patientforløb, arbejdsgange og tværfaglige konferencer
- afprøvning, evaluering og eventuel justering af nye tiltag i klinikken
- supervision og faglig sparring med yngre læger og øvrige faggrupper
- deltagelse i afdelingens samlede lægefaglige udvikling
Vi søger dig, der
- er speciallæge i neurologi
- har dokumenteret erfaring med hukommelsessygdomme og/eller bevægeforstyrrelser
- har lyst til at arbejde klinisk i begge områder
- har lyst til at udvikle et nyt fælles ambulatorium sammen med kolleger og afsnitsledelse
- har lyst til at afprøve nye tiltag, evaluere dem nøgternt og justere, hvis de ikke virker
- trives med både klinisk arbejde, faglig udvikling og forandring
- kan arbejde selvstændigt og samtidig ser værdi i at udvikle løsninger sammen med andre
- tør pege på det, der ikke fungerer, og bidrager konstruktivt til at finde nye veje
- gerne forskningserfaring inden for det neurodegenerative område
Vi tilbyder
- en central rolle i udviklingen af en ny fælles klinik for bevægeforstyrrelser og hukommelsessygdomme
- mulighed for at præge den faglige udvikling af bevægeforstyrrelsesområdet i tæt samarbejde med afsnitsledelsen
- et miljø, hvor trivsel og psykologisk tryghed er en forudsætning for vores faglige ambitioner
- mulighed for at afprøve og evaluere nye arbejdsgange i tæt dialog med afsnitsledelsen og afdelingens ledelse
- mulighed for ledelsesuddannelse
- tæt samarbejde med engagerede kolleger på tværs af faggrupper
- mulighed for på sigt at bidrage til forskning på det neurodegenerative område
Ansættelsesforhold
Stillingen er ikke vagtfri, og du vil indgå i afdelingens relevante vagtfunktion efter aftale og kvalifikationer.
Som overlæge refererer du til cheflægen for Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme. I det daglige kliniske og organisatoriske arbejde vil du have tæt samarbejde med afsnitsledelsen for den fælles klinik.
Om klinikken
Den fælles klinik samler kompetencer fra Hukommelsesklinikken og bevægeforstyrrelser. Formålet er at styrke sammenhængen for patienter, hvor symptomerne ikke følger organisatoriske skel.
Klinikken ledes af afsnitsansvarlig overlæge Christina Jensen-Dahm og oversygeplejerske Henriette Heilmann. Du vil indgå i et tæt samarbejde med klinikkens ledelse og øvrige speciallæger om den videre udvikling af området.
Om afdelingen
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Herlev og Gentofte Hospital varetager udredning og behandling inden for en bred vifte af neurologiske sygdomme. Vi har både akutte, indlagte og ambulante patientforløb og arbejder målrettet med faglig kvalitet, trivsel og sammenhængende patientforløb.
Hos os er psykologisk tryghed og trivsel en forudsætning for faglig ambition. Vi søger derfor en kollega, der både vil bidrage fagligt og være med til at skabe et arbejdsmiljø, hvor man kan stille spørgsmål, lære og udvikle sig sammen.
Ansøgnigsfrist onsdag d. 10. juni
- samtaler forventes afholdt onsdag d. 17. juni
Mere information om stillingen
Kontakt cheflæge, Lars-henrik Krarup på telefon 3868 1174 eller mail lars-henrik.krarup@regionh.dk
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Lars-Henrik Krarup
lars-henrik.krarup@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
268754 - Quick-nr.
491861 - Indrykningsdato
18-05-2026 -
Ansøgningsfrist
10-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Lars-Henrik Krarup
lars-henrik.krarup@regionh.dk - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
268754 - Quick-nr.
491861 - Indrykningsdato
18-05-2026 -
Ansøgningsfrist
10-06-2026