Region Sjælland
Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Sundhedsfaglig visitator til fastansættelse på 1-1-2 AMK-Vagtcentralen i Næstved
Et fantastisk sted at arbejde! – er du vores nye kollega?
Er du erfaren sygeplejerske, paramediciner eller behandler og leder du efter et arbejde med fokus på høj faglighed, et stærkt kollegialt fællesskab og et arbejdsmiljø med fokus på robuste balancer?
Vil du bruge din faglighed og erfaring til at gøre en forskel for borgerne der ringer 1-1-2? – så er det måske dig vi leder efter til vores team af sundhedsfaglige visitatorer på AMK vagtcentralen.
Alle borgere skal mødes fordomsfrit og med empati og professionalisme. Vi møder mange forskellige slags mennesker med hver deres udfordringer, også udsatte borgere, der har svært ved at finde hjælp i det eksisterende system.
Vores brede samarbejdsflade giver en alsidig hverdag, hvor to dage aldrig er ens og hvor du hver eneste dag gør en stor forskel for Regionens borgere.
Hvem er du?
Sundhedsfaglig visitation er en specialist opgave. Det er herfor vigtigt for os, at du har:
- Uddannelse og gyldig autorisation som sygeplejerske, paramediciner eller ambulancebehandler
- Bred erfaring inden for det akutte somatiske eller præhospitale område og anvendelsen af ABCDE principperne
- Kan tage styringen i samtaler, når det er nødvendigt og er i stand til at træffe velovervejede, fagligt funderede beslutninger i akutte situationer
- Kan have mange bolde i luften og samtidig bevare overblikket
- Besidder en vis psykisk robusthed, da funktionen til tider kan være mentalt krævende
- Er fortrolig med IT – også under pres
- Er en holdspiller med bevidsthed om egne styrker og svagheder – hos os kan ingen alt men vi hjælpes ad
- Besidder gode kommunikative evner, herunder kan agere i, og deeskalerer konflikt
- Er i stand til at tale og forstå dansk, engelsk og let nordisk
Vi investerer i dig og vi garanterer at du bliver godt klædt på til opgaven.
Fokus på personlig og faglig udvikling er en integreret del af hverdagen hos os. Vi har et velstruktureret og gennemprøvet oplæringsprogram på 8 uger, hvor du er fast tilknyttet erfarne mentorer med løbene feedback.
Vi har en National uddannelse specifik målrettet funktionen som sundhedsfaglig visitator som alle tilbydes indenfor 2 år.
Vi sørger for, at du er klar og tryg ved opgaveløsningen inden du selvstændigt skal varetage 112 opkald.
Arbejdsfællesskabet og trivslen i teamet er i højsæde hos os.
Du er aldrig alene på arbejde. Vi skaber resultater i kraft af hinanden og vores kultur er præget af psykologisk tryghed både mellem kollegaer og ledelse. Vi spiller hinanden gode og det er den kollektive faglighed, der gør at vi sammen er stærke og gør en forskel.
Praktisk information
Vi søger sundhedsfaglige visitatorer til fast stilling på 37 timer med tiltrædelse pr. 1. september eller efter aftale.
Stillingen indebærer arbejde hver 2. eller 3. weekend og i skiftende vagter. Fremmøde i vagter af 8/10/12 timer.
Oplæringsforløb og efterfølgende rutine er i 8 timers vagter med arbejde hver 2. weekend.
Vi afholder løbende samtaler, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning.
Du er meget velkommen til at kontakte sektionsleder Britta Thomsen ved spørgsmål og vi byder gerne på en uformel snak og rundvisning, så du kan se hvordan vi arbejder.
Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen; Hjemmebehandling; Logistik og Planlægning; Lægevagten; Vaccinationsindsatsen samt den præhospitale forskningsenhed.
Når du arbejder i Præhospitalt Center, bliver du en del af holdet bag den akutte og præhospitale indsats i Region Sjælland. Her arbejder dispatchere, planlæggere, forskere, behandlere og administrative medarbejdere side om side for at sikre, at hjælpen når frem.
Nogle sidder ved telefoner, andre udvikler løsninger, planlægger ruter eller forsker i bedre behandling. Fælles er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp – hvad enten det handler om akutberedskab, lægevagt, befordring, hjemme-behandling, uddannelse eller nye måder at gøre tingene på.
Du får en hverdag, hvor fagligheder mødes, og hvor din viden bliver brugt. Med ansvar, sparring og kolleger, der hjælper hinanden i mål. Og et arbejdsliv, hvor du kan mærke, at det du laver, gør en forskel for mennesker, du måske aldrig møder.
Hvis du vil arbejde et sted, hvor samarbejde er nødvendigt, udvikling sker midt i driften, og opgaven altid starter hos borgeren, så er der plads til dig hos os.
Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook, LinkedIn og Instagram-profil, , hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Præhospitalt Center -
Kontaktperson
Britta Thomsen
bkto@regionsjaelland.dk
57684100 - Adresse
Ringstedgade 61, 4700 Næstved - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
052171 - Quick-nr.
491872 - Indrykningsdato
18-05-2026 -
Ansøgningsfrist
30-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Præhospitalt Center - Adresse
Ringstedgade 61, 4700 Næstved -
Kontaktperson
Britta Thomsen
bkto@regionsjaelland.dk
57684100 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
052171 - Quick-nr.
491872 - Indrykningsdato
18-05-2026 -
Ansøgningsfrist
30-06-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske til Intensiv i Slagelse
Slagelse Sygehus | Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
18-05-2026Ansøgningsfrist
15-06-2026 -
Konsultationssygeplejerske fra almen praksis søges til regionsdrevet klinik i Mørkøv
Holbæk Sygehus | Ringstedvej 7A, 4440 Mørkøv
SygeplejerskeOpslået
07-05-2026Ansøgningsfrist
31-05-2026 -
Konsultationssygeplejerske / Praksissygeplejerske
Næstved Sygehus | Ringstedgade 61A, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
16-04-2026Ansøgningsfrist
22-05-2026 -
Sygeplejerske til OPUS team i Psykiatrien Øst i Region Sjælland
Psykiatrien | Rådhusholmen 5, 2670 Greve
SygeplejerskeOpslået
29-04-2026Ansøgningsfrist
27-05-2026 -
Sygeplejerske søges til Lungemedicinsk Infiltratenhed og Lungeambulatorium, Sjællands Universitetshospital, Næstved
Næstved Sygehus | Ringstedgade 61, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
13-05-2026Ansøgningsfrist
21-06-2026