Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
Palle Juul-Jensens Blvd. 99, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
Afsnitsledelsessekretær søges til afsnitsledelsen i det ungdomspsykiatriske sengeafsnit, AUH/Gødstrup
Har du lyst til at understøtte afsnitsledelsen i at sikre driften og udvikle vores ungdomspsykiatriske sengeafsnit?
Vi søger en dygtig sekretær for ledelsen i det ungdomspsykiatriske sengeafsnit.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge med delt ansættelse i Sengeafsnit 2 og 4 for Unge, med fremmøde primært på Skejbymatriklen, men med mulighed for fremmøde i Gødstrup.
Hvem er vi?
Vi er et sengeafsnit, som varetager udredning og behandling af unge med psykiatriske lidelser, og er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA). Afsnittet er fordelt på to matrikler og ledes af to oversygeplejersker samt en ledende overlæge.
Som sekretær for afsnitsledelsen er det din primære opgave at understøtte afsnitsledelsen i de ledelsesmæssige funktioner gennem dagligt tæt samarbejde. Der vil være mulighed for at sætte sit eget præg på stillingen.
Der er således ikke patientkontakt eller direkte patientrelaterede opgaver i funktionen. Der er endvidere et tæt samarbejde med sekretærgruppen og afsnitsledelsessekretærerne for de øvrige afsnitsledelser i BUA.
Dine primære opgaver vil være
- planlægning af introduktion for nye medarbejdere
- modtagelse af nye medarbejdere og introduktion til procedurer
- mødebooking og kalenderstyring
- arbejdstidsregistrering m.v. – PDC-vagtplan
- referent ved diverse møder og samtaler, herunder også fortrolige personsamtaler, efterfølgende journalisering i ESDH
- tovholder i forbindelse med diverse arrangementer
- planlægning af MUS
- ferieplanlægning
- kursustilmelding
- forberede materiale til afsnitsledelsen
- sekretærbistand i arbejdsgrupper, hvor afsnitsledelsen er formand
- godkendelse af fakturaer i ØS
- vedligehold af elektroniske drev
- back-up funktion for sekretærkollegaer ved ferie, sygdom og fravær
- ad hoc-opgaver til understøttelse af ledelsen.
Vores forventninger til dig er, at du
- vil indgå i et fortroligt og loyalt samarbejde med afsnitsledelsen
- har gode samarbejdsevner og har lyst og evne til at indgå i mange forskellige samarbejdsrelationer
- evner at have mange forskelligartede opgaver i gang sideløbende
- har et godt overblik og evne til at prioritere
- er engageret, servicemindet og har en positiv løsningsorienteret tilgang til arbejdet
- evner at arbejde selvstændigt og tage ansvar
- har fokus på optimering af arbejdsgange og i samarbejde med afsnitsledelsen medvirker til udvikling og implementering af disse
- er indstillet på at indgå i opgavedeling med de andre afsnitsledelsessekretærer i forbindelse med sygdom, ferie og andet fravær
- har IT-erfaring, gerne fra M365, Emply, ESDH men ikke et ultimativ krav
- erfaring fra lignende stilling ønskes
- er uddannet lægesekretær, sundhedsadministrativ koordinator, kontorassistent eller have en anden relevant administrativ uddannelse.
Vi tilbyder dig
- mulighed for at understøtte afsnitsledelsen i at udvikle vores afsnit i samarbejde med de øvrige medarbejdere
- et spændende job på en arbejdsplads i vedvarende udvikling og forandring
- individuelt tilpasset oplæring og mentorordning af afsnitsledelsessekretær fra andet afsnit
- selvstændighed, medindflydelse og mulighed for udvikling af kompetencer
- en spændende og udfordrende stilling blandt dygtige kolleger
- høj vægtning af faglig og personlig udvikling
- medarbejdere og ledelse, der er kendetegnet bl.a. igennem deres dedikerede engagement og motivation for varetagelse af kerneopgaven
- en organisation, hvor samarbejde og kommunikation er prioriterede veje til et godt arbejdsmiljø
- mulighed for fleksibilitet i arbejdstidstilrettelæggelse efter individuel aftale med afsnitsledelsen.
Kort om Sengeafsnit for Unge AUH/Skejby og Gødstrup
Afsnittet består af sengeafsnit i Gødstrup og sengeafsnit på AUH/Skejby, hvor sengepladserne fordeles således
- Sengeafsnit 4 Gødstrup har 5 sengepladser (6 disponible sengepladser)
- Sengeafsnit 2 Skejby med 11 sengepladser, heraf 5 skærmede (12 disponible sengepladser)
Sengeafsnit for Unge er et alment ungdomspsykiatrisk sengeafsnit, der tager sig af den sygehusbaserede indsats for unge mellem 14 og 18 (op til 21 år) med psykiatriske problemstillinger.
Afsnittet har en akut modtagerfunktion og udfører observations- og behandlingsopgaver og vi har på daglig basis et særdeles tæt samarbejde sengeafsnittene i mellem. Vi har stort fokus på at skabe gode patientforløb med inddragelse af patienter- og pårørende og sikre gode overgange mellem sygehus og familie/bosted. I mødet med patienten arbejder vi ud fra den mentaliserings baserede tilgang.
I afsnittet er også tilknyttet Klinik for Ungdomsretspsykiatri.
Der er omkring 80 medarbejdere i det samlede sengeafsnit. Personalegruppen er tværfagligt sammensat med læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, peer-medarbejdere og sekretærer.
Sengeafsnittet 2 og 4 har en fælles ledelse bestående af henholdsvis oversygeplejerske Rikke Nielsen og funktionsledende overlæge Martin N. Hansen. Der er aktuelt en vakant oversygeplejerskestilling i Gødstrup.
Vi vægter højt at have en relation medarbejdere og ledere imellem, som er præget af tæt samarbejde, respekt, loyalitet og tillid.
Det praktiske
Arbejdstid er i tidsrummet 7.30 - 15.30, på hverdage.
Timetal er 37 timer ugentligt eller efter aftale.
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Henvendelse
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Rikke Nielsen tlf. 2162 1149, eller funktionsledende overlæge Martin N. Hansen 4048 3520.
Ansøgningsprocessen
Ansøgningsfristen er den 8. juni 2026
Tiltrædelse er d. 15. august 2026 eller snarest herefter.
Samtaler forventes afholdt den 11. juni 2026 om formiddagen
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV).
De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.
Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på www.bua.rm.dk
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering, som skal vedligeholdes efter gældende retningslinje.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 4 stationære afsnit og 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1. december 2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Rikke Elisabeth Møller Nielsen
rikenils@rm.dk
2162 1149 - Adresse
Palle Juul-Jensens Blvd. 99, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
15-08-2026 - Regionens jobnr.
65234 - Quick-nr.
491881 - Indrykningsdato
18-05-2026 -
Ansøgningsfrist
08-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Palle Juul-Jensens Blvd. 99, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus -
Kontaktperson
Rikke Elisabeth Møller Nielsen
rikenils@rm.dk
2162 1149 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
15-08-2026 - Regionens jobnr.
65234 - Quick-nr.
491881 - Indrykningsdato
18-05-2026 -
Ansøgningsfrist
08-06-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær søges til Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard, 11, 8200 Aarhus
LægesekretærOpslået
05-05-2026Ansøgningsfrist
31-05-2026 -
Lægesekretærer / Sundhedsadministrative koordinatorer søges til Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
LægesekretærOpslået
07-05-2026Ansøgningsfrist
12-06-2026 -
Lægesekretær/SAK'er søges til Urinvejskirurgisk Klinik, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
18-05-2026Ansøgningsfrist
07-06-2026 -
Vil du være vores nye afdelingssekretær i S4?
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
LægesekretærOpslået
11-05-2026Ansøgningsfrist
31-05-2026 -
Uddannet sundhedsadministrativ koordinator eller uddannet lægesekretær til Kvindeklinikken (gynækologisk team), Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
LægesekretærOpslået
08-05-2026Ansøgningsfrist
29-05-2026