Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Overlæge på halv tid søges til Steno Diabetes Center Grønland
Vil du være primus motor i opbygningen og vedligeholdelsen af et stærkt og attraktivt arktisk forskningsmiljø og samtidig fortsætte med aktivt klinisk arbejde?
Steno Diabetes Center Grønland (SDCG) tilbyder en halvtidsstilling som overlæge med klinisk ansvar for en begrænset gruppe patienter med komplekse forløb og forskningsansvar. Centeret bedriver primært epidemiologisk og sundhedstjenesteforskning og udfører i stigende grad både kvalitativ og interventionsorienteret forskning.
Som forskningsansvarlig ved SDCG får du ansvar for at lede den forskningsaktivitet, der foregår på centeret, og du forventes at vejlede både speciale- og ph.d.-studerende.
Forskning og formidling i samarbejde med det øvrige personale og internationale forskningsmiljøer vil være en fast del af arbejdet, og du forventes at igangsætte eller bidrage til fondsansøgninger. Der vil være et tæt samarbejde med Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), Center for Folkesundhed i Grønland og det grønlandske sundhedsvæsen, som alle er vigtige samarbejdspartnere.
Vi tilbyder:
- En fagligt krævende og alsidig stilling med mangeartede opgaver og udfordringer, som har stor betydning for den fortsatte udvikling af SDCG
- Mulighed for at opbygge og præge et stærkt forskningsmiljø med fokus på komplekse patientforløb samt bidrage til kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og standardisering inden for disse sygdomsområder i hele Grønland
- Samarbejde med stærke og engagerede ledelses- og fagmiljøer i det grønlandske sundhedsvæsen
- Gode rammer for faglig udvikling, supervision samt undervisning af fagpersonale i regioner og sundhedscentre i relation til håndtering af patienter med diabetes, hypertension og KOL
Vi søger en overlæge med:
- En stærk sundhedsvidenskabelig forskningsprofil og erfaring på lektor‑/professorniveau
- Gode samarbejdsevner og motivation for at indgå i bredt tværfagligt forskningssamarbejde i Grønland og internationalt
- Solid erfaring med projektledelse samt evne til at bidrage til et fagligt stærkt og socialt velfungerende arbejdsmiljø
- Erfaring med indsamling og analyse af kvantitative og eventuelt kvalitative data
- Erfaring med vejledning af både speciale‑ og ph.d.-studerende
- Det er en fordel, hvis du tidligere er lektor‑ eller professorkvalificeret. Det er ligeledes en fordel, hvis du er affilieret med et universitet
Om os:
Steno Diabetes Center Grønland (SDCG) blev etableret d. 1. juli 2020 som en integreret del af Sundhedsvæsenet i Grønland. Området finansieres i fællesskab af Novo Nordisk Fonden og Grønlands Selvstyre.
Vores vision er at forbedre den almene sundhed og livskvalitet for alle mennesker i hele landet med diabetes og udvalgte livsstilsrelaterede sygdomme såsom forhøjet blodtryk og kronisk obstruktiv lungesygdom. Der fokuseres på behandling og patientuddannelse, forskning, tværgående samarbejde, kompetenceudvikling, telemedicin og kvalitet.
Centerledelsen består af en lægefaglig chef og en administrativ leder. Forskningsteamet udgøres af en tværfaglig sammensætning af administrative, sundhedsfaglige og forskningsmæssige medarbejdere. Teamet er dynamisk og vil variere i størrelse over tid.
Bevillingen fra Novo Nordisk Fonden finansierer en del af driften og ansættelser inden for forskningen, suppleret af bevillinger fra eksterne fonde.
Drejebogen for Steno Diabetes Center Grønland kan ses HER.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 1. august 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 9. juni 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Lægefaglig direktør Jesper Olesen på tlf. (+299) 530508 eller e-mail JEOL@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Speciallæge - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-08-2026 - Quick-nr.
491907 - Indrykningsdato
19-05-2026 -
Ansøgningsfrist
09-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Speciallæge - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-08-2026 - Quick-nr.
491907 - Indrykningsdato
19-05-2026 -
Ansøgningsfrist
09-06-2026