Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Klinisk underviser til en nyoprettet stilling i Juliane Marie Centret (JMC)
Vi opnormerer i vores team af kliniske undervisere, da vi ser ind i en spændende fremtid med flere studerende og elever, samt indflytning til Mary Elizabeths Hospital i slutningen af 2027.
Vi søger en klinisk underviser med en tydelig sygeplejefaglig og pædagogisk profil, som brænder for uddannelse af studerende og elever i klinisk praksis. Vi tilbyder en spændende, udfordrende og udviklende stilling, med mulighed for at sætte et tydeligt præg på uddannelsesopgaven i centret. Herunder at deltage i udvikling af nye uddannelsesprogrammer, i forbindelse med indflytningen til Mary Elizabeths Hospital, så vi i de nye rammer kan være helt i front nationalt og internationalt mht. at levere fremtidens uddannelsesmiljø.
Juliane Marie Centret er klinisk uddannelsessted for ca. 300 sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistent elever. Du bliver ansvarlig for ca. 75 uddannelsesforløb årligt på tværs af JMCs afdelinger og afsnit.
Du kommer til at indgå i et stærkt og ambitiøst team af kliniske undervisere, som brænder for prægraduat uddannelse til studerende og elever i klinisk praksis. Vi er også et team der sætter stor pris på et tæt og godt kollegaskab præget af humor og omsorg for hinanden.
Du bliver en del af en fremsynet uddannelseskultur, hvor JMC er kendt for at uddanne på et højt fagligt niveau, for at være gode samarbejdspartnere og for at sætte studerende og elever i centrum. Fokus er også at understøtte de studerendes udvikling af professionsidentitet, med henblik på at sikre en god transition fra studie til et bæredygtigt arbejdsliv.
Teamet består af fire kliniske undervisere og en klinisk uddannelsesansvarlig/teamleder. Du bliver en nøglespiller i den fortsatte udvikling af JMCs prægraduate uddannelsestilbud, med udgangspunkt i Rigshospitalets vision og strategi, Regionens uddannelsesstrategi samt uddannelsernes centrale begreber og teorier. Du er sammen med de andre undervisere ansvarlig for at:
- Faglig ledelse af uddannelsesopgaven, herunder planlægge, udføre, evaluere og udvikle klinisk undervisning og vejledning.
- Samarbejde med ledere, kliniske vejledere og andet personale i de afsnit du er tilknyttet.
- Udvikle og tilbyde undervisning, faglig sparring og supervision til kliniske vejledere, daglige vejledere og oplæringsvejledere.
- Varetage ekspertrolle i forhold til uddannelsesopgaven.
- Samarbejde og sparre med andre faggrupper om uddannelsesopgaven.
- Deltage i de pædagogiske opgaver, der rækker ind i det postgraduate område på afdelings- og afsnitsniveau.
- Varetage undervisning og deltagelse i netværk og arbejdsgrupper på tværs af Rigshospitalet og Region H.
- Deltage i pædagogiske udviklings- og forskningsprojekter i centret og på tværs af Rigshospitalet.
- Samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner.
Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer
- En tydelig sygeplejefaglig profil og dansk autorisation som sygeplejerske.
- Relevant kandidatuddannelse.
- Erfaring med undervisning og tilrettelæggelse af uddannelsesforløb.
- Erfaring med faglig ledelse og god organisatorisk forståelse.
- Gerne erfaring med centrets specialer.
- Har pædagogisk blik og kan skabe inkluderende læringsmiljøer for uddannelsessøgende med forskellige forudsætninger, behov og perspektiver.
- Kan fungere selvstændigt i komplekse sammenhænge, og trives i mange forskellige samarbejdsrelationer.
- Er god til overblik, delegering og prioritering.
- Har personlig gennemslagskraft.
- Sætter pris på humor i dagligdagen og tæt kollegaskab.
Om Juliane Marie Centret
Juliane Marie Centret (JMC) er den del af Rigshospitalet, der tager sig særligt af børn, fertilitet, graviditet, gynækologi samt vækst og reproduktion.
Centrets seks afdelinger rummer specialer, der tilsammen knytter an til hele menneskets livscyklus.
Fra graviditet og fødsel til sygdomsbehandling i alle livets faser.
En meget stor del af Juliane Marie centrets specialer flytter til Mary Elizabeths Hospital, som er Rigshospitalets nyeste byggeri. I bygningen skal alle gravide, børn og unge samles, når byggeriet står klar i 2027. Indtil da fortsætter byggeriet med at tage form, mens der rundt omkring på Rigshospitalet arbejdes på at implementere de tiltag, der skal gøre Mary Elizabeths Hospital til et banebrydende hospital, der samtidig er trygt og hjemligt, for børn, unge, gravide og deres familier.
Stillingen er fuldtid og er til besættelse pr. 17. august 2026.
Du refererer til den klinisk uddannelsesansvarlige og teamet af kliniske undervisere er en stabsfunktion til centerledelsen.
Aflønning sker efter DSR A-skala overenskomst.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte klinisk uddannelsesansvarlig Sara Tackie på tlf.nr. 6168-3226.
Stillingsbeskrivelse kan rekvireres på mail til sara.huld.sveinsdottir.tackie.01@regionh.dk
Ansøgningsfrist tirsdag den 16. juni.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 22. juni.
Søg stillingen via linket på siden.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet -
Kontaktperson
Sara Huld Sveinsdóttir Tackie
sara.huld.sveinsdottir.tackie.01@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Underviser - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
17-08-2026 - Regionens jobnr.
268771 - Quick-nr.
491916 - Indrykningsdato
19-05-2026 -
Ansøgningsfrist
16-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Sara Huld Sveinsdóttir Tackie
sara.huld.sveinsdottir.tackie.01@regionh.dk - Stillingstyper
Underviser - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
17-08-2026 - Regionens jobnr.
268771 - Quick-nr.
491916 - Indrykningsdato
19-05-2026 -
Ansøgningsfrist
16-06-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Vi arbejder med udvikling af det prægraduate område – vil du være med? Klinisk underviser til Abdominalcenter K
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
UnderviserOpslået
30-04-2026Ansøgningsfrist
08-06-2026 -
Klinisk underviser søges til Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
UnderviserOpslået
20-05-2026Ansøgningsfrist
05-06-2026