Psykiatri Læger
Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
Speciallæge i Psykiatri til Team for Medicinnedtrapning og OPUS-team Regionshospitalet Horsens
Regionspsykiatrien Horsens søger en speciallæge i psykiatri til 1. september 2026 eller efter aftale, til et nyt spændende behandlingstilbud i Regionshospitalet Horsens, psykiatri. Tilbuddet er en del af et forskningsprojekt, omhandlende medicinnedtrapning, i psykiatrien i Region Midtjylland.
Vi er en afdeling med godt 300 medarbejdere, som praktiserer et åbent, nært og fleksibelt arbejdsmiljø, og hvor vi positivt hjælpes ad med opgaverne, bruger vores tværfaglighed og udviser fleksibilitet.
Vi lægger stor vægt på at inddrage patenter, pårørende og samarbejdspartnere i planlægningen og behandlingen af patienten, og står således reelt for at omsættes regionens værdier: Dialog, dygtighed og dristighed, til virkelig.
Du vil blive ansat i Klinik 1, hvor du vil referere til klinikkens funktionsledelse, som består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Du vil særligt ansættes ind i vores nye behandlingstilbud for medicinnedtrapning og OPUS-team.
Klinik 1 består af Team for psykoser, OPUS, Team for retspsykiatri og Team for ADHD. Det tværfaglige samarbejde er det bærende fundament i vores teams, hvor speciallæger, yngre læger, sygeplejersker og psykologer leverer en samlet indsats i patientforløbene.
Om projektet
Projektet har fokus på medicinnedtrapning for stabile patienter med skizofreni, som er motiveret af reduktion i medicin – altid med afsæt i den enkeltes ønsker, håb og situation. Det handler ikke om, at alle skal trappe ned – men om at sikre den bedst mulige behandling. Projektet er et treårigt forskningsprojekt, hvor der tilknyttes en Ph.d.-studerende, herefter fastforankres projektet i klinik 1 i Regionspsykiatrien Horsens, tilbuddet vil være regionsdækkende og dækker derfor psykiatriens øvrige afdelinger.
Projektet tager udgangspunkt i et allerede etableret tilbud, om medicinnedtrapning, i Psykiatrien i Region Hovedstaden. Du kan læse mere om deres projekt her.
Som speciallæge i medicinnedtrappende tilbud og i klinik 1 får du blandt andet følgende opgaver:
- Forestå og koordinere behandlingsarbejdet
- Ansvar for udarbejdelse af behandlingsplaner i samarbejde med de øvrige medarbejdere
- Medansvarlig for kvalitet og drift af medicinnedtrappende tilbud
- Medansvarlig for at nå de ledelsesprioriterede indsatser på kvalitetsområdet generelt
- Varetagelsen af supervisions- og undervisningsvirksomhed over for personalet
- Instruktionsbeføjelser over for de øvrige ansatte vedrørende undersøgelse og behandling
Vi kan tilbyde:
- En god arbejdsplads med kompetente kolleger
- En arbejdsplads som gerne vil udvikle sig
- Et udfordrende og afvekslende job
- En velorganiseret kvalitetsorganisation
- En struktureret introduktion
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Mulighed for at indgå i et spændende forskningsprojekt
Dine kvalifikationer:
- Speciallæge i psykiatri
- Evne til samarbejde
- Der lægges vægt på erfaring som underviser for tværfagligt personale, læger og andre faggrupper samt på en god evne til kommunikation overfor såvel medarbejdere som øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere
Der er knyttet en formaliseret bagvagtsfunktion til afdelingens speciallægegruppe med et fleksibelt antal vagter efter aftale.
Ansættelsesvilkår og løn
Stillingen er en fast stilling på 37 timer/ugentligt. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Bedømmelsen vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de syv kompetenceområder. Ansøgning bedes vedlagt dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne. Sidstnævnte indskrives i skema til faglig bedømmelse, som kan hentes her.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Justyna Kiwit, tlf. 7847 5083 eller cheflæge Lene Høgh, tlf. 2481 2577.
Ansøgningsfrist er 2. juni 2026 Ansættelsessamtaler afholdes 16. juni 2026
Om Regionspsykiatrien Horsens
I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i klinikkerne, mens vores tre sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier.
Regionspsykiatrien Horsens (RPH) er beliggende på Regionshospitalet Horsens og med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 223.000 indbyggere. Afdelingen hører organisatorisk til Regionshospitalet Horsens, som er beliggende lige ved siden af.
Du kan læse mere om vores afdeling her.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Horsens -
Kontaktperson
Lene Høgh
leehoe@rm.dk
24812577 - Adresse
Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
65267 - Quick-nr.
491963 - Indrykningsdato
20-05-2026 -
Ansøgningsfrist
02-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Horsens - Adresse
Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens -
Kontaktperson
Lene Høgh
leehoe@rm.dk
24812577 - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
65267 - Quick-nr.
491963 - Indrykningsdato
20-05-2026 -
Ansøgningsfrist
02-06-2026