Region Nordjylland

Region Nordjylland

Stolbjergvej 8, 9500 Hobro

Sygeplejersker til AMA, Hobro

AMA Hobro søger sygeplejersker til et barselsvikariat og en fast stilling!

Kære sygeplejerske. Ønsker du at være med til at gå forrest i forhold til sundhedsstrukturens visioner om det nære sundhedsvæsen, og samtidig prøve kræfter med de akut syge patienter som kræver specialiseret sygepleje såvel som den multisyge patient? Så er det til os du skal sende en ansøgning til. Vi står klar til at tage imod dig med et veltilrettelagt introduktions- samt oplæringsprogram OG en masse fantastiske kollegaer. Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring, så er det vigtigste for os, at du får en god oplæring og introduktion til afdelingen. Derfor har vi stort fokus på, at du føler dig taget godt imod og på den måde bliver tryg og kompetent til at varetage de opgaver og funktioner, vi har her i afdelingen.  

Om afdelingen 

Vi hedder Akut, intern medicinsk afsnit (forkortet AMA). Før var vi to afsnit, et medicinsk afsnit og en akut afdeling, men for fem år siden blev vi lagt sammen til ét, dog stadig med 5 etagers mellemrum.  
Her slut oktober, er vi ENDELIGT lagt fysisk sammen, og er blevet én stor dejlig afdeling og personalegruppe. En spændende og udfordrende, men længeventet proces!  

AMA Hobro er en akut, intern medicinsk afdeling, hvor vi har alle typer medicinske patienter, hvis forløb ikke fordrer, at behandlingen af patienten skal varetages på en specialafdeling.  

Vi modtager patienter døgnet rundt enten fra deres eget hjem via egen læge, vagtlæge, AMK eller fra andre afdelinger fra AAUH.  

Ift det akutte aspekt varetager vi mange funktioner selvstændigt, idet vi ikke har et hjertestopshold ved hjertestop eller andre akutte situationer. Vi står selv med i MAT-teamet sammen med læge, paramediciner og anæstesisygeplejerske, indtil patienten er stabil eller kan overflyttes til intensiv eller anden specialafdeling.  
Netop derfor lægger vi stor vægt på simulationstræninger i hjertestop, scenarietræning og undervisning, så vi er trygge og godt klædt på til de akutte situationer.  

Vi har også en småskadeklinik tilknyttet, hvortil vi løbende uddanner behandlersygeplejersker, der kan varetage patienter med småskader.  

Derudover er der en del ambulant aktivitet tilknyttet afdelingen, såsom hjertesvigts- og AFLI-klinik, kardiologisk ambulatorium, medicinsk dagafsnit/subakut, lungeambulatorium samt et stort medicinsk ambulatorium.  

Hverdagen hos os er dermed alsidig og fyldt med fagligt spændende udfordringer, da vi beskæftiger os med mange medicinske specialer, indgår i den akutte sygepleje samt har mulighed for at have funktioner i småskadeklinikken eller dele af det ambulante område.  

Hvem er vi?  

Vi er en dejlig blandet flok af både unge og ældre sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter med forskelligt erfaringsniveau. Vi samarbejder tæt med læger, fysioterapeuter, diætister og ergoterapeuter. Hos os er det gode samarbejde helt essentiel og kollegial sparring en selvfølge, da det giver et godt arbejdsmiljø, og det bidrager til gode patientforløb. Her skal det være rart at komme på arbejde! Derfor vil man også opleve en uformel omgangstone, humor og godt kollegaskab med mange gode grin. Da vi godt kan lide hinandens selskab, afholder vi også sociale arrangementer uden for arbejdstid.  

Hvad enten du er uerfaren eller en erfaren sygeplejerske er udviklingspotentialerne mange her i vores afsnit trods det faktum, at der er tale om et mindre sygehus. 

Hvad kan vi tilbyde?  

  • Kompetencekort, så mentor og man selv kan følge sin udvikling.  

  • Følgedage i afdelingen.  

  • Mentorordning (man bliver koblet til 2. faste sygeplejersker)  

  • Introduktion til tavlemøder og tværfagligt samarbejde.  

  • Oplæring i højtspecialiserede opgaver som f.eks NIV- og Airvobehandling samt løbende vurderinger med a-gas.  

  • Simulationstræning x 2 årligt - Scenarietræning ud fra ABCDE med læger og anæstesi  

  • Ugentlig undervisning, både af spændende mennesker udefra, læger, studerende eller andre med relevante emner på hjertet  

  • Personalemøder der er fastlagt til hver 3. måned  

  • Mulighed for arbejde i ambulatorier på sigt.  

  • Mulighed for behandleruddannelse på sigt.  

  • Godt-fra-start-kursus til nyuddannede sygeplejersker.  

  • Godt greb om sygeplejen - kursus for de erfarne sygeplejersker.  

  • Generelt er vi et afsnit, der vægter udvikling og kvalitet højt. Både generelt, men også hos den enkelte medarbejder. Derfor er vi aktive med nøglefunktioner, kurser, uddannelse alt efter, hvad der giver mening for den enkelte. Mulighederne er flere, da vi er et alment medicinsk afsnit.  

Vi søger  

  • En sygeplejerske der har lyst til og mod på at blive udfordret fagligt såvel som personligt.  

  • Kan prioritere i opgaver, arbejde selvstændigt og struktureret.  

  • Har et godt humør og som bidrager til det gode arbejdsmiljø i en til tider travl og uforudsigelig hverdag.  

  • Er nysgerrig og reflekterende og tænker kreativt i løsningen af opgaver, samt synes det er spændende at være med til at præge udviklingen af sygeplejen i afdelingen, med det holistiske menneskesyn og det gode patientforløb i fokus.  

Løn og ansættelsesforhold:  

  • Der er ansøgningsfrist den 21/6-2026. Stillingen er fast med opstart den 1/8-26 eller efter nærmere aftale  

  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer. 

  • 37 timer eller efter ønske  

  • Arbejde hver 3. weekend i 8 timers vagter eller hver 4. weekend i 12-timers vagter. Plus enkelte “hængevagter” i perioder.  

  • Gennemsnitligt 6-8 nattevagter fordelt på fire uger.  

  • Stor indflydelse på vagtplan via vores vagtplanlægningssystem - arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen.  

  • Løntillæg for at arbejde på medicinsk afdeling.  

  • Gode muligheder for personlig udvikling samt videreuddannelse.  

Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.  

Om Region Nordjylland  
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.  

Lyder ovenstående som noget for dig? Eller har du lyst til at høre mere? Så send endelig en ansøgning. Ved spørgsmål kontakt da afsnitsledende sygeplejerske, Marlene Juhl; 29216859. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Marlene Kroon Uldall Juhl
    marlene.juhl@rn.dk
  • Adresse
    Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    143882
  • Quick-nr.
    492019
  • Indrykningsdato
    20-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
  • Kontaktperson
    Marlene Kroon Uldall Juhl
    marlene.juhl@rn.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    143882
  • Quick-nr.
    492019
  • Indrykningsdato
    20-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Operationssygeplejerske søges til Plastik- og Brystkirurgisk Afsnit

Aalborg Universitetshospital  |  Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Sygeplejerske

Opslået
04-05-2026

Ansøgningsfrist
21-05-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejersker til Afsnit M5, Aalborg Universitetshospital, Thisted

Aalborg Universitetshospital  |  Højtoftevej 2, 7700 Thisted
Sygeplejerske

Opslået
24-04-2026

Ansøgningsfrist
20-05-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

2 sygeplejersker til Lungemedicinsk Afdeling

Aalborg Universitetshospital  |  Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Sygeplejerske

Opslået
15-04-2026

Ansøgningsfrist
22-05-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til Neuroenhed Nord Brønderslev

Almen praksis - Region Nordjylland  |  Nørregade 77, 9700 Brønderslev
Sygeplejerske

Opslået
15-05-2026

Ansøgningsfrist
03-06-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til Psykiatrisk Skadestue og Modtagelse

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Sygeplejerske

Opslået
18-05-2026

Ansøgningsfrist
14-06-2026