Region Hovedstaden

Diakonissestiftelsens Hospice

Dronningensvej 24, 2000 Frederiksberg

Diakonissestiftelsens Hospice søger fysioterapeut med lyst til specialiseret palliation

Da vi sender vores ene fysioterapeut på orlov, søger vi en ny kollega med lyst til at arbejde sammen med os inden for specialiseret palliation. Stillingen er et étårigt vikariat på 32 timer pr. uge med fremmøde alle hverdage. Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2026.  

Diakonissestiftelsens Hospice har 16 sengepladser samt et udgående hospiceteam, der varetager den palliative indsats for ca. 22 hjemmeboende patienter. Den ledige stilling er både på hospice og i det udgående team.  

Dine kolleger bliver et team bestående af overlæger, sygeplejersker, fysioterapeut, musikterapeut, kokke, præst, socialrådgiver, sekretærer og teknisk personale. Vi har desuden en gruppe af frivillige, der er en stor og vigtig del af vores hus.  

Vi arbejder ud fra en holistisk tilgang og overbevisning om, at alles viden er nødvendig for at sikre det bedste forløb for både patienter og pårørende.  

Kvalifikationer:  

Vi søger en fysioterapeut som:  

  • Har erfaring indenfor palliation og har lyst til at fordybe sig i den specialiserede palliation. 
  • Er uddannet lymfødem terapeut eller har erfaring indenfor området.  
  • Er kompetent til og kan se en værdi i at arbejde tværfagligt.  
  • Er opsøgende og initiativrig.   
  • Kan arbejde selvstændigt og har en reflekteret tilgang. 
  • Er klar til at løse ikke-veldefinerede opgaver af forskellig karakter. 
  • Har et personligt overskud og er i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer. 

Vi tilbyder: 

  • En god onboarding og efterfølgende kontinuerlig sparring med din fysioterapeutkollega.  
  • Fokus på faglig og personlig udvikling gennem intern undervisning, supervision, refleksion med hele den tværfaglige gruppe på hospice samt ekstern netværksgruppe for fysioterapeuter 2 gange årligt.  
  • En erfaren personalegruppe med stor fællesskabsfølelse. Vi kan lide at være sammen – også i sociale sammenhænge udenfor hospice.
  • Mulighed for at arbejde tæt sammen med patienterne og deres pårørende.  
  • Daglig observation, undersøgelse og behandling af symptomer samt iværksættelse af relevant palliativ fysioterapi i tæt samarbejde med dine sundhedsprofessionelle kollegaer. Du har en væsentlig rolle på vores tværfaglige konferencer, hvor alles faglige input er vigtige. 
  • Faglig udvikling af den palliative indsats ud fra et fysioterapeutisk perspektiv. 
  • Mulighed for at undervise og vejlede sygeplejerskerne på Hospice og i det udgående Hospiceteam. 

Om arbejdspladsen:  

Vores vision er vedvarende at udvikle og bevare Hospice på en måde, hvor patienter og pårørende oplever nærvær, gode rammer og empatiske og kompetente medarbejdere. Vi mener at palliation er en faglig indsats der skal baseres på viden, træning og tværfaglig koordinering.  

Vi gør meget for at sikre det gode arbejdsmiljø gennem respekt for hinandens faglighed, kompetencer og forskelligheder. Vi prioriterer tid til faglige diskussioner, etisk refleksion og tværfaglige konferencer, som vi ved medvirker til at bevare hospice som en sund og dynamisk arbejdsplads.  

På Hospice har vi stor glæde af at arbejde i æstetiske rammer i vores smukke hus. Huset giver gode forhold for både patienter, pårørende og personale.  

Det praktiske:  

Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Maria Scheutz eller fysioterapeut Martin Fredberg på telefon: 38 38 49 49. Du er også meget velkommen til at komme forbi og se Hospice.  

Der er ansøgningsfrist onsdag d. 16. juni 2026 kl. 23.59.  

Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag d. 19. juni 2026. Yderligere oplysninger finder du på vores hjemmeside: www.diakonissestiftelsen.dk/hospice 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Diakonissestiftelsens Hospice
  • Kontaktperson
    Maria Scheutz
    masc@diakonissen.dk
    +4538384949
  • Adresse
    Dronningensvej 24, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Quick-nr.
    492033
  • Indrykningsdato
    21-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Diakonissestiftelsens Hospice
  • Adresse
    Dronningensvej 24, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Maria Scheutz
    masc@diakonissen.dk
    +4538384949
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Quick-nr.
    492033
  • Indrykningsdato
    21-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-06-2026
På baggrund af dette job