Region Hovedstaden
Gentofte Hospitalsvej 12, stuen, 2900 Hellerup
Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Gentofte Hospital, klinik 1, søger: Ambulatoriesygeplejerske primært til det håndkirurgiske speciale med weekendvagt hver 6. weekend i afdelingens sengeafsnit.
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, klinik 1 – håndambulatoriet, 37 timer om ugen med weekendvagt hver 6. weekend i vores tilhørende sengeafsnit efter endt oplæring fra 1/8-2026 eller efter aftale. De indlagte patienter i weekenden er primært elektive hofte- og knæalloplastikpatienter samt enkelte revisionspatienter med infektion til IV-antibiotikabehandling.
Stillingen ønskes besat med en sygeplejerske gerne med noget erfaring fra specialet eller fra en skadestue og samtidig har interesse for den kirurgiske sygepleje og Det gode patientforløb både for den ambulante og den indlagte patient.
Vi er en del af et stort ambulatorie med flere subspecialer: Håndkirurgi, Skulder- og Albuekirurgi, Hofte-,Knæ-, Fodkirurgi, Tumor og Idrætskirurgi. I både håndambulatoriet og skulder/albueambulatoriet har vi som noget nyt fået kontrolfunktion for skadepatienter primært henvist fra skadestuer.
- Har du interesse og flair for den kirurgiske sygepleje herunder sårpleje og er god til korttidskontakt til patienterne?
- Har du mod på at lære et subspeciale med mange forskelligartede diagnoser, behandlinger og opgaver?
- Trives du i arbejdsgangene på et hospital og er fortrolig med Sundhedsplatformen?
- Synes du det tværfaglige samarbejde er udviklende og vigtigt for det gode forløb?
Kan du svare ja til ovenstående, er det lige dig, vi mangler!
Håndklinik 1 dækker både elektive funktioner, hvor patienterne kommer til forundersøgelse og kontrol samt opfølgning på skader og videre behandling primært henvist fra skadestuer.
Der er selvstændige sygeplejelister med diverse sygeplejeopgaver – suturfjernelse, en hel del sårpleje, ombandagering, gipsanlæggelser, information, råd og vejledning.
Af daglige opgaver kan nævnes:
- Sygeplejeambulatorium
- Sygeplejevejledning via telefonkonsultationer
- Information af vores operations- og kontrolpatienter
Derudover er vi altid i gang med at:
- Videreudvikle og højne sygeplejen i klinikkerne
- Styrke det tværfaglige samarbejde
- Optimere vores patientforløb
Vi er en engageret og erfaren sygeplejegruppe, der er gode til at sparre med hinanden. Aldersmæssigt er vi en blanding af yngre og lidt ældre sygeplejersker, hvilket giver en god dynamik i hele gruppen også i forhold til patienterne. Vores sygepleje tager udgangspunkt i begrebsrammen” Fundamentals of Care”.
Vi arbejder kontinuerligt med udvikling af patientforløbene i klinikken og har fokus på den patientoplevede kvalitet. Vi har udviklingsprojekter i afdelingen i tæt samarbejde med afdelingens læger. Vi har undervisning én gang om ugen oftest relateret til ortopædkirurgisk sygepleje.
Vi har fokus på introduktion af nye medarbejdere, hvor du vil blive tilknyttet 1-2 kolleger i et mentorforløb. Vi taler åbent om vores arbejdsmiljø og anvender et kompetenceprogram i forbindelse med MUS-samtaler.
Alt afhængig af tidligere erfaring inden for specialet aftales der en individuel oplæringsperiode i sengeafdelingen.
Klinikken er med til at uddanne afdelingens studerende både i korte og lidt længere perioder. Vi har en kliniskvejleder samt en uddannelses- og forskningsansvarlig sygeplejerske tilknyttet klinikken som sparringspartner.
Om afdelingen:
Afdeling for Led- og Knoglekirurgi er i evig bevægelse, så udvikling og forandring er således en stor del af vores hverdag, hvor patientforløb og patienttilfredshed er i fokus.
Vi har et tæt og godt samarbejde med vores kolleger i sengeafdelingen og de øvrige subspecialer og har efter det sidste par år været en del af weekendvagterne. Det fremmer samarbejdet og kendskabet til hinanden og sætter nye perspektiver i spil.
I Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Herlev og Gentofte Hospital, får du ca. 350 kolleger fordelt på to matrikler. Afdelingen har hovedfunktion inden for traumatologi og infektions- og idrætskirurgi, regionsfunktion inden for fod, ankel- og hofte/knæalloplastikkirurgi og højt specialiseret funktion inden for skulder-, albue- og håndkirurgi.
Den akutte behandling varetages primært på Herlev Hospital og den elektive behandling foregår på Gentofte Hospital. Håndkirurgien varetager både den subakutte og den elektive funktion ud over skadekontroller, som både hånd- og skulder/albuesektionen er blevet en del af.
Vi arbejder ud fra hospitalets ”Godt behandlet” og begrebsrammen ”Fundamentals of Care”.
Vi følger nøje med i både personalets trivsel og patienttilfredshed og arbejder med fokus på ”Grøn omstilling”.
Stillingen ønskes besat 1/8-2026 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomsten.
Ansøgningsfrist 10/6-2026 og samtaler i uge 26.
Ansøgningen stiles til oversygeplejerske Bente Nisted Olsen.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Bente Nisted Olsen på tlf.nr. 3867 3277 eller håndklinikkens sygeplejersker på tlf.nr. 3867 4430.
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Hospital -
Kontaktperson
Bente Nisted Olsen
bente.nisted.olsen@regionh.dk - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 12, stuen, 2900 Hellerup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
268818 - Quick-nr.
492040 - Indrykningsdato
21-05-2026 -
Ansøgningsfrist
10-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Hospital - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 12, stuen, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Bente Nisted Olsen
bente.nisted.olsen@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
268818 - Quick-nr.
492040 - Indrykningsdato
21-05-2026 -
Ansøgningsfrist
10-06-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Er DU vores nye OPERATIONSSYGEPLEJERSKE, som vi savner til Dagkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital?
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
18-05-2026Ansøgningsfrist
02-06-2026 -
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til spændende gastromedicinsk speciale
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
28-04-2026Ansøgningsfrist
28-05-2026 -
Vil du arbejde i psykiatriens frontlinje? Sygeplejerske søges til akut-modtagelse i Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 29, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
13-05-2026Ansøgningsfrist
27-05-2026 -
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent i fortrinsvis nattevagter, søges til Psykiatrisk Center København, afdeling Bornholm
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Helsevej 3, 3700 Rønne
SygeplejerskeOpslået
04-05-2026Ansøgningsfrist
21-05-2026 -
Erfaren sygeplejerske gerne med relevant akademisk uddannelse søges til stilling som klinisk underviser på Psykiatrisk Center København (PCK)
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
11-05-2026Ansøgningsfrist
28-05-2026