Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C

Sygeplejerske søges til barselsvikariat på sengeafsnit B3, Hjertemedicinsk Afdeling, OUH

Har du hjertet på rette sted – og lyst til at bruge det i en specialiseret hjertemedicinsk afdeling med høj faglighed, stærkt teamwork og god stemning? Vi har udsigt til flere babylykker blandt kollegerne og søger derfor flere barselsvikarer til en stilling som sygeplejerske i vores hjertemedicinske afdeling. Her bliver du en del af et engageret tværfagligt team, der hver dag arbejder for at give patienter med hjertesygdom et trygt og sammenhængende forløb. 

OM DIG  
Vi forventer, at du:  

  • ønsker at gøre en forskel for den medicinske patient og dennes pårørende. 
  • har en oprigtig interesse i basissygepleje og tiltrækkes af den specialiserede kardiologiske sygepleje. 
  • trives med dage, som sjældent ligner hinanden.  
  • kan tilpasse din sygepleje til mange forskellige patienter - til korte såvel som lange patientforløb.  
  • har gode samarbejdsevner, mono- og tværfagligt.  
  • kan lide at arbejde sammen med fagligt nysgerrige kollegaer og selv er nysgerrig. 
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø. 

Hos os må du gerne være nyuddannet sygeplejerske. Vi forventer til gengæld, at du tager medansvar for din læring, og at du er er nysgerrig og reflekterende. Det danner grundlag for, at vi i fællesskab kan udvide dine kompetencer. Vi håber, du har fået lyst til at være en del af vores velfungerende team, hvor du vil få et arbejdsliv, som du bliver stolt af og faktisk ikke kan undvære. 

HVEM ER VI OG HVAD BLIVER DU EN DEL AF?  
Afdelingens speciale er patienter med endocardit, som typisk er indlagt 3-6 uger, patienter med hjertesvigt og patienter med hjerteklapsygdomme, som både kan være akutte og elektive til implantation af en ny hjerteklap via lysken. Desuden har vi mindre patientgrupper med medfødte hjertesygdomme, hjertetransplanterede og patienter med pulmonal hypertension. Patientgruppen er mangfoldig, og består både af unge og ældre, og af selvhjulpne og personer med stort behov for grundlæggende og speciel sygepleje.    

Hjertemedicinsk Afdeling B’s team af (ca. 240) specialister undersøger, diagnosticerer og behandler årligt mere end 30.000 patienter med alle former for hjertesygdomme. Afdelingen har både lokal-, regional- og landsdelsfunktion og er gatekeeper til behandling på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.  

Vores kerneopgave er patienter og pårørende. Vi brænder for at levere så god en udredning eller behandling som overhovedet muligt. For at understøtte kerneopgaven bruger vi meget tid på at udvikle og forske samtidig med, at vi stræber efter at være en rigtig god arbejdsplads for vores mange dygtige medarbejdere. 

VI TILBYDER 
Hjertemedicinsk sengeafsnit B3 er gennemsyret af høj faglighed og med afdelingens mange ressourcepersoner, får du rig mulighed for sparring og udvikling. Du bliver en del af en kollegagruppe med mange forskellige kompetencer og stor aldersspredning, som alle brænder for B3, kollegaerne og for specialet. Når du ansættes på B3, indgår du desuden i et lokalt 1-årigt oplæringsforløb med løbende samtaler med oplæringsansvarlige, og mentorer samt i OUH’s introforløb for nyuddannede sygeplejersker ”Kom godt i gang”. Nyansatte sygeplejersker i Afdeling B deltager også i fastlagte reflektionsseancer om relevante emner. Du bliver således en del af en afdeling, hvor både personlig og faglig udvikling står højt på dagordenen. 
Patienter og studerende fortæller ofte, at B3 har en god stemning, som skinner igennem hele afdelingen. Det er vi stolte af, for vi er en afdeling, hvor trivsel vægtes højt.  
Som sygeplejerske på B3 bliver du en del af et engageret team, hvor der ikke er langt fra ord til handling. Her er tonen uformel, og vi har respekt for hinanden. Arbejdspladsen skal nemlig være et trygt sted at udvikle sig. Vi sætter patienten først og møder den enkelte patient, hvor vedkommende er. Vi yder også målrettet og effektiv behandling samt en omsorgsfuld sygepleje. På B3 får du med andre ord en unik chance for at gøre en forskel for hjertepatienter og deres pårørende.   
Vagterne er på 8 til 8,5 timer, og du kommer til at arbejde hver tredje weekend. Vi anvender ønskeplan i vagtplanlægning, og på den måde får du mulighed for at have indflydelse på egen arbejdstid. 

YDERLIGERE INFORMATION 
Du kan læse mere på www.ouh.dk/afdb
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Nadia Panduro Dall; tlf. 4038 4314, Nadia.Panduro.Dall@rsyd.dk
Du er også altid velkommen til at kigge forbi for at hilse på os. Vi glæder os til at høre fra dig.  
Barselsvikariatet er af 12 måneders varighed.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.  

Der er ansøgningsfrist den 10. juni 2026. Samtaler afholdes løbende.  
Stillingen er til besættelse 1. august 2026 eller efter aftale.    

Bemærk, at denne stilling er en ordinær stilling, og ikke en evalueringsstilling. Ønsker du at komme i betragtning til en evalueringsansættelse som sygeplejerske, kan du tilmelde dig Region Syddanmarks jobbank

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Karin Koertz
    Karin.Koertz@rsyd.dk
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    236032
  • Quick-nr.
    492051
  • Indrykningsdato
    21-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Karin Koertz
    Karin.Koertz@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    236032
  • Quick-nr.
    492051
  • Indrykningsdato
    21-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2026
På baggrund af dette job