Region Nordjylland

Region Nordjylland

Bispensgade 37, 9800 Hjørring

Sygeplejersker til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Hjørring

En fantastisk personalegruppe, som har fokus på at hjælpe og understøtte hinanden, søger nye kollegaer til et spændende akut sengeafsnit med kompleks sygepleje og et fagligt højt kompetence niveau. Når man først brænder for den Ortopædkirurgiske sygepleje, så bliver man hængende, og vi har en del kollegaer med op til 30-40 års erfaring i den ortopædkirurgiske sygepleje. Så uanset om du er nyuddannet eller erfaren i andet speciale, så er der erfarne kræfter i afsnittet, som du kan læne dig op ad

Er det noget for dig, så vil vi glæde os til at sige Goddag til dig som vores nye kollega.

Patienter og pårørende hos os….

Du kommer til at deltage i sygeplejen til vores ortopædkirurgiske patienter, der er ældre mennesker ofte med flere forskellige sygdomme, som ud over deres ortopædkirurgiske lidelse, kan være med til at gøre forløbet mere komplekst. Du vil med dine sygeplejefaglige observationer og handlinger gøre en forskel for disse patienter og pårørende. Dit fokus er på det gode patientforløb, hvor patient og pårørende involveres i situationen. Det sker blandt andet gennem stuegang og i en velplanlagt udskrivelsesproces. Ud fra dine interesser får du mulighed for at vælge netop dine ansvarsområder, men du vil mestre sygeplejen til alle vores forløb.

Afsnittet modtager patienter med forskellige ortopædkirurgiske lidelser blandt andre:

  • Patienter med kroniske og diabetiske sår – sårbehandling er en daglig opgave
  • Amputationspatienter – regimer og koordinering af tværfaglighed vigtig opgave
  • Ældre patienter med hoftenære frakturer – en del af regionernes kvalitetsprogram, hvor vi gennem flere år har været blandt de bedste i DK til at varetage disse forløb
  • Traume patienter –bla. malleol-, bækken, skulder/albue frakturer og bløddelsskader.

Der er stort fokus på kompetenceudvikling i afsnittet, og vi varetager mange komplekse sygeplejeopgaver. Herunder kan blandt andet nævnes;

  • Rhabdomyolyse patienter – varetagelse af forceret diurese
  • Airvo behandling – respiratorisk støtte.
  • Hjemme iv – koordinering heraf
  • Smerte- og epidural katere – kompleks msertebehandling
  • Patienter obs nekrotiserende facit og kompartment syndrom.
  • KOL, iskæmisk hjertesygdom, nyresygdom som en del af de konkurrerende sygdom hos kroniske og ældre patienter, som stiller krav til kompetencer inden for den medicinske sygepleje.
  • Ortopædkirurgisk sygepleje i den præ- og postoperative fase.

Her er godt at være….

Afdelingen har arbejdet målrettet med det kollegiale samarbejde og trivsel, og er kendt for at tage godt imod nye kollegaer, hvor der er plads til at være ny med alle de spørgsmål og behov for sparring det indebærer. Vi arbejder hver 2. eller 3 weekend efter ønske, fokus på mulighed for sammenhængende 3 ugers sommerferie, og medarbejderne bestemmer selv, hvordan de vil arbejde i helligdagsperioder ud fra pointsystem. Alt dette har stor betydning for trivsel og arbejdsmiljø i afsnittet. Socialt er der flere personaleaktiviteter som den årlige juletur, tur på Bondestuen fredage eftermiddag og arrangementer med tværfaglige kollegaer. Ledelsesmæssigt arbejdes der med en høj grad af involvering og fokus på trivsel i afsnittet. Som nyuddannet sygeplejerske deltager du i kurset ”Godt fra Start” og du kan her læse mere om at være sygeplejerske i Region Nordjylland: Sygeplejerske I RN

Kan du kende dig selv i nogle af nedenstående udsagn?

  • At du er nysgerrig og har lyst til at lære den ortopædkirurgiske sygepleje og dine kollegaer at kende.
  • At du er omstillingsparat, da vi er akut afsnit, hvor planen fra morgenstunden hurtigt kan ændre sig.
  • At du har interesse i at kommunikere på en respektfuld måde og formidle dine overvejelser på forståelig vis. Dette er især nødvendigt i vores dialog med patient og pårørende, der skal kunne forstå vores sygeplejefaglige prioriteringer i en for dem svær tid.
  • At du har lyst og mod på den komplekse koordineringsopgave omkring udskrivelser af ældre patienter, som oveni har fået en bevægeapparatslidelse.
  • At du er smilende og imødekommende – også når patienterne bliver utålmodige og ventetiden bliver lang.

Hvem er vi….

  • Akut sengeafsnit med plads til 19 ortopædkirurgiske patienter
  • Gode kollegaer både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og en serviceassistent.
  • Sygeplejerske med særlig klinisk funktion for udvikling og undervisning – forvent at blive udfordret og understøttet fra den kant.
  • Sygeplejerske med særlig klinisk funktion for uddannelse – kompetent overblik over vores uddannelsesforpligtigelse.
  • Uddannelsessted for elever og studerende, 2 praktikvejleder og 3 kliniske vejledere i afsnittet.
  • Tæt samarbejde med vores ambulatorier, sammedagskirurgiske afsnit samt operationsafsnittet.
  • Aalborg Universitetshospital men bor på Regionshospitalet Nordjylland i Hjørring, det gode akutsygehus nord for Limfjorden, hvor vi har gode samarbejdsrelationer på tværs af organisationerne.

Vi tilbyder….

  • Fast stilling fra 1/7 2026 eller efter aftale
  • Et afsnit hvor vi gerne vil skabe et miljø med fokus på de gode historier og giver hinanden high-five, når vi hver dag løser opgaverne i et afsnit med højt patientflow og høj kompleksitet.
  • Oplæring ved erfarent personale ud fra introduktionsprogram.
  • Nyuddannet – deltagelse i Godt fra start forløb.

Læs mere om Ortopædkirurgisk Speciale i Hjørring i dette link: Ortopædkirurgi Hjørring

Vil du være med? Så send os en ansøgning via linket senest 19/6 2026

Er du under uddannelse/på barsel og først klar efter sommer, så send gerne en ansøgning, vi har mulighed for at ansætte på forskellige tidspunkter.

Ved indstilling til ansættelse indhentes straffeattest og børneattest. Der vil ligeledes blive indhentet referencer ved indstilling til ansættelse. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomster. Arbejdstiden vil indtil videre være dag-, aften og nat, eller evt. kun 2 skiftet vagt med en daglig arbejdstid på 8 timer. Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner. Dit primære ansættelsessted vil være Ortopædkirurgisk Sengeafsnit, men for at understøtte sammenhængende patientforløb og kompetenceudvikling kan du eventuelt på sigt forvente at skulle arbejde i andre afsnit under afdelingen. Det drejer sig om følgende afsnit: Ortopædkirurgisk Ambulatorium og sammedagskirurgisk afsnit. Dette sker altid ud fra en faglig begrundelse, oplæring og med et varsel på minimum 4 uger. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Jane Andersen
    j.andersen@rn.dk
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    143906
  • Quick-nr.
    492063
  • Indrykningsdato
    09-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Kontaktperson
    Jane Andersen
    j.andersen@rn.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    143906
  • Quick-nr.
    492063
  • Indrykningsdato
    09-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til Ældremedicinsk afsnit

Regionshospital Nordjylland  |  Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Sygeplejerske

Opslået
20-05-2026

Ansøgningsfrist
11-06-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til Akut Sengeafsnit, Aalborg Universitetshospital, Thisted

Aalborg Universitetshospital  |  Højtoftevej 2, 7700 Thisted
Sygeplejerske

Opslået
04-05-2026

Ansøgningsfrist
25-05-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmssygdomme

Aalborg Universitetshospital  |  Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Sygeplejerske

Opslået
07-05-2026

Ansøgningsfrist
24-05-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejersker til Børn- og Ungeafdelingen, Regionshospital Nordjylland, Hjørring

Regionshospital Nordjylland  |  Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Sygeplejerske

Opslået
11-05-2026

Ansøgningsfrist
10-06-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Operationssygeplejerske søges til Plastik- og Brystkirurgisk Afsnit

Aalborg Universitetshospital  |  Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Sygeplejerske

Opslået
04-05-2026

Ansøgningsfrist
21-05-2026