Region Midtjylland

HR Uddannelse og Arbejdsmiljø

Heibergs Alle, 5A, 8800 Viborg

Uddannelsesansvarlig for sygeplejeuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen – med hjerne, hjerte og vilje.

Vil du være med til at forme fremtidens sundhedsuddannelser på et hospital i forandring? Brænder du for at udvikle det kliniske læringsmiljø for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever? Og har du fagligheden til at omsætte din erfaring til at udvikle vejledning som disciplin og vejledere som professionelle fagpersoner?

Så har vi en spændende stilling som uddannelsesansvarlig ved Hospitalsenhed Midt til besættelse pr. 1. august 2026. Stillingen er på fuldtid.

Dine opgaver
Som uddannelsesansvarlig får du ansvar for at koordinere uddannelsesforløb for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever samt understøtte deres læring i tæt samarbejde med vejledere og ledere på tværs af hospitalet. Du vil facilitere netværk for vejledere, samarbejde med uddannelsesinstitutioner og deltage aktivt i pædagogiske og organisatoriske udviklingsprojekter.

Akuthospitalerne skal fremover varetage nye opgaver inden for sundheds- og omsorgspladser, akutsygepleje og rehabilitering. Vi arbejder samtidig på at integrere og ligestille voksenpsykiatri som et af specialerne i hospitalet. Det har også betydning for opgaverne i forbindelse med grunduddannelse.

Dine primære opgaver vil omfatte:

  • Koordinering og udvikling af kvaliteten i kliniske uddannelsesforløb og udvikle gode læringsmiljøer for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever
  • Udvikling af uddannelsesforløb, der matcher de nye opgaver inden for sundheds- og omsorgspladser, akutsygepleje og rehabilitering
  • Facilitering af vejledernetværk og samarbejde med uddannelsesinstitutioner 
  • Opgaver med planlægnings, drift og udvikling i forbindelse med grunduddannelse


Du vil arbejde tæt sammen med vejledere og afdelinger om at skabe gode læringsmiljøer. 

I Hospitalsenhed Midt har vi ambitioner om at videreudvikle simulationsindsatsen, og du vil blive en del af dette arbejde. 

Om os
I HR Uddannelse og Arbejdsmiljø bliver du en del af et team på 16 engagerede kolleger, der arbejder med uddannelse, arbejdsmiljø og forflytning i de mange opgaver, fagligheder og sammenhænge, som et integreret akuthospital rummer. Vi er optaget af at levere kompetent og brugbar hjælp til hospitalets ledere og medarbejdere, bidrage til udvikling og styrke vores faglighed til gavn for helheden.

Hos os finder du et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi udvikler og udfordrer hinandens faglighed med nysgerrighed og respekt. Vi har et godt sammenhold med højt til loftet, humor og plads til forskellighed. Vi deler viden på tværs og tager afsæt i både vores strategier og de behov og ønsker, som ledere og medarbejdere har i deres hverdag.

Om dig
Vi søger en medarbejder med en sundhedsfaglig professionsbachelor, klinisk erfaring og en akademisk overbygning på master- eller kandidatniveau. Din faglige baggrund kombineret med din interesse for uddannelse og pædagogik gør dig i stand til sammen med vejledere at skabe meningsfulde læringsrum for elever og studerende.

Du har solid erfaring med eller uddannelse inden for didaktik og pædagogik, og du har kendskab til klinisk uddannelse. Vi lægger vægt på, at du aktivt kan bruge din erfaring som afsæt for de kommende forandringer og nye opgaver, som hospitalet står over for. Viden om eller erfaring med simulationsbaseret læring eller e-didaktik er et plus.

Som person er du struktureret og kan håndtere varierede opgavetyper med skiftende deadlines. Du trives med at samarbejde på tværs af faggrupper og organisatoriske niveauer, og du formår at etablere stærke relationer i mange forskellige sammenhænge. Din kommunikation er klar og imødekommende, og du har gode digitale kompetencer, som du bruger aktivt i dit arbejde.

Du kan træffe beslutninger, der balancerer individuelle ønsker og organisationens behov, og du navigerer sikkert i en kompleks hospitalskontekst. Du er udviklingsorienteret og ser muligheder i at integrere ny teknologi i uddannelsesforløbene. Du har humor og et positivt sind, for det har vi også.

Vi tilbyder 
Hos os får du kompetente og engagerede kolleger, der er optaget af pædagogik, didaktik og udvikling på uddannelsesområdet. Du bliver en del af et arbejdsmiljø præget af faglig nysgerrighed og ønsket om at skabe brugbare resultater på et fagligt kvalificeret grundlag.

Du kan forvente:

  • Et arbejde, hvor to dage sjældent ligner hinanden
  • En stor grad af selvstændighed i planlægning af arbejdsdagen og mulighed for hjemmearbejde
  • Faglig ledelse tæt på og kollegial sparring 
  • Et grundigt onboardingprogram med mentorordning, der sikrer en god start i jobbet
  • Vi er åbne for at drøfte fejl og succeser, så vi kan lære af hinanden. 
  • Du får mulighed for at præge dine egne opgaver og løbende udvikle dine kompetencer.


Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Administrationen

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af HR Uddannelse og Arbejdsmiljø Lars Riise på telefon 3052 0515. 

Din ansøgning
Din ansøgning med oplysninger om motivation for stillingen, uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 12. juni 2026.

Vi holder ansættelsessamtaler den 22. juni 2026.

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Lars Riise
    larjns@rm.dk
    3052 0515
  • Adresse
    Heibergs Alle, 5A, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    65314
  • Quick-nr.
    492090
  • Indrykningsdato
    22-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle, 5A, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Lars Riise
    larjns@rm.dk
    3052 0515
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    65314
  • Quick-nr.
    492090
  • Indrykningsdato
    22-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Faglig stærk ergoterapeut søges til botilbuddet Pilebakken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland. 

Socialområdet  |  Pilevej 4, 8653 Them
Ergoterapeut

Opslået
04-05-2026

Ansøgningsfrist
01-06-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sønderparken søger fagligt stærke og engagerede ergoterapeut

Socialområdet  |  Søndergade 21, 8783 Hornsyld
Ergoterapeut

Opslået
08-05-2026

Ansøgningsfrist
25-05-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Holmstrupgård søger medarbejdere til Ressourceteamet; et internt team bestående af faste fleksible medarbejdere, med start snarest muligt eller senest d. 1. august 2026.

Socialområdet  |  Holmstrupgårdvej, 39, 8220 Brabrand
Ergoterapeut

Opslået
21-05-2026

Ansøgningsfrist
04-06-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Holmstrupgård søger 3-4 medarbejdere på 37 timer pr. uge, en stilling vil være et barselsvikariat, de øvrige er faste stillinger. Alle med opstart snarest muligt eller senest d. 1. august 2026.

Socialområdet  |  Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
Ergoterapeut

Opslået
13-05-2026

Ansøgningsfrist
01-06-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Ergoterapeut søges til botilbud i Hedensted – vil du gøre en forskel i hverdagen?

Socialområdet  |  Bækketoften 2C, st. 1, 8722 Hedensted
Ergoterapeut

Opslået
11-05-2026

Ansøgningsfrist
25-05-2026