Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Læger søges til Upernavik og Qaanaaq

Til dig, der ønsker nærhed i patientkontakten og et arbejdsliv med mening

Nogle lægestillinger handler mest om drift. Andre giver plads til både faglighed, ansvar og relationer.

I Upernavik og Qaanaaq søger vi læger til sundhedscentrene i 2026 – 2027, det er til dig, der trives i det brede kliniske arbejde og som ønsker at gøre en reel forskel i et mindre samfund, hvor nærhed til patienterne stadig er en vigtig del af hverdagen.

Her bliver du en del af et tæt tværfagligt samarbejde, hvor faglig sparring, fleksibilitet og hjælpsomhed er afgørende. Du får en varieret arbejdsdag med stor selvstændighed og mulighed for at bruge dine kompetencer bredt – både i konsultationen, sengeafdelingen og ved akutte patienter.

Om arbejdet

Du vil primært arbejde med almenmedicinske opgaver i konsultation og ambulatorium samt stuegang på indlagte patienter.

Patienterne henvender sig med både almindelige almenmedicinske problemstillinger og akutte skader eller sygdomme. De mest kritisk syge patienter overflyttes til Ilulissat Regionssygehus eller Dronning Ingrids Hospital, og du vil derfor også få en vigtig rolle i vurdering og stabilisering af patienter før transport.

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med sygeplejersker, sundhedsassistenter, tolke og øvrige faggrupper. På sundhedscentrene er der adgang til både laboratorie- og røntgenfaciliteter, og du får veludstyrede konsultationsrum samt adgang til tolk efter behov.

Telemedicin er en integreret del af hverdagen, og du vil have tæt samarbejde med speciallæger i både Nuuk og Danmark.

Vi ser gerne, at du

  • Er speciallæge i almen medicin eller har bred klinisk erfaring
  • Trives med alsidige opgaver og selvstændigt ansvar
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Kan bevare ro og overblik i akutte situationer
  • Har lyst til at være en del af et mindre arbejdssted, hvor man hjælper hinanden

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Gynækologiske undersøgelser
  • Medicinske aborter
  • Spiral- og implanon-anlæggelse
  • Suturering
  • Ultralydsundersøgelser

Upernavik eller Qaanaaq?

  • Upernavik
    Sundhedscentret i Upernavik er bemandet med to læger og har 14 sengepladser. Her vil hverdagen bestå af en kombination af konsultationsarbejde og mere klassisk sygehusarbejde.
     
  • Qaanaaq
    I Qaanaaq vil du være eneste læge på sundhedscentret. Derfor er det en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i Grønland eller har erfaring med selvstændigt arbejde i mindre enheder.

Bygder og telemedicin

Regionen dækker et stort geografisk område med mange bygder, og telemedicin anvendes i vid udstrækning som en del af patientbehandlingen.

Der vil være planlagte besøg i bygderne efter regionens masterplan, og du forventes at deltage efter behov. Under bygdebesøg vil du altid være ledsaget af andet sundhedspersonale, og der vil være tolk til rådighed.

Vi tilbyder

  • Et spændende og meningsfuldt arbejde med stor faglig variation
  • Mulighed for at følge patienterne tæt og gøre en reel forskel
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde
  • Faglige udfordringer og personlig udvikling
  • Et professionelt og støttende arbejdsmiljø
  • En hverdag med naturen tæt på og mulighed for helt særlige oplevelser i fritiden

Om regionen

Region Avannaa består af byerne Ilulissat, Upernavik, Uummannaq og Qaanaaq. Samlet bor der i regionen ca. 11.000 mennesker fordelt i de 4 byer og 23 bygder.
Området er hjemsted for Ilulissat Isfjord, en UNESCO-verdensarvsliste. Klimaet er barskt med meget kolde vintre og kølige somre, og isskosser og gletsjere dominerer landskabet.
Traditionelle livsformer som jagt og fiskeri spiller en vigtig rolle i dagligdagen.
Transport i regionen kan være udfordret af store geografiske afstande og det barske klima. Trods disse udfordringer er der etableret faciliteter som skoler, institutioner og lufthavne i de større byer, hvilket understøtter det spredte samfund.
Nordgrønland er således en region, der kombinerer enestående natur og en stærk kulturel identitet med de udfordringer, der følger med livet i Arktis

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 1. juli 2026 eller efter aftale

Der er flere ledig perioder i 2026, men vi modtager også gerne ansøgere til 2027

Ansøgningsfrist: D. 28. juni 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionslæge Kasper Buris Stougaard på e-mail: KBST@PEQQIK.GL

(Informations omkring dagligdagen på Upernavik og Qaanaaq Sundhedscenter, kan indhentes ved Led. Regionskoordinator Jill Jensen på e-mail: JHJE@PEQQIK.GL eller tlf. +299 52 52 95)

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Speciallæge
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Quick-nr.
    492110
  • Indrykningsdato
    22-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    28-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Speciallæge
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Quick-nr.
    492110
  • Indrykningsdato
    22-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    28-06-2026
På baggrund af dette job