Region Sjælland

Region Sjælland

Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk

Overlæge eller speciallæge i psykiatri til OPUS Vest

Vil du som speciallæge i psykiatri være en del af et OPUS-team med høj faglighed, erfarne kolleger og reel mulighed for at præge den kliniske praksis?

Vi søger en overlæge eller speciallæge i psykiatri til OPUS Vest i Psykiatrien Vest. Stillingen er oplagt for dig, der trives med ambulant psykosebehandling, længerevarende patientforløb, diagnostisk fordybelse og tæt tværfagligt samarbejde.

Om OPUS og OPUS Vest

OPUS er et evidensbaseret, landsdækkende behandlingstilbud til unge i alderen 18–35 år med debuterende psykose.

Behandlingen er intensiv, ambulant og tilrettelagt som et op til toårigt forløb med fokus på tidlig indsats, recovery, systematisk udredning og behandling samt inddragelse af pårørende og relevante samarbejdspartnere.

OPUS Vest har været samlet som team i lidt over et år og er nu i en fase, hvor den fælles faglige praksis konsolideres og videreudvikles. Teamet har høj faglig tyngde med mange erfarne behandlere, og den lægefaglige vurdering spiller en central rolle i den fortsatte udvikling af behandlingen.

OPUS Vest har hovedsæde i Holbæk og dækker hele Psykiatrien Vest i Region Sjælland. Der er OPUS-behandlere på matrikler i Holbæk, Slagelse, Ringsted, Kalundborg og Nykøbing Sjælland. Arbejdsstedet er som udgangspunkt Holbæk med 1–2 ugentlige fremmødedage i Slagelse efter nærmere aftale. Der kan desuden efter aftale være mulighed for hjemmearbejde eller arbejde fra online klinik.

Teamet har aktuelt ca. 220 patienter og samarbejder tæt med Kompetencecenter for Debuterende Psykose i Roskilde samt øvrige relevante samarbejdspartnere.

Om teamet

OPUS Vest er sammensat med fokus på høj faglig kvalitet og tværfaglighed.

Teamet består aktuelt af ledende overlæge, oversygeplejerske, overlæge, specialpsykolog, psykolog, sygeplejersker, socialrådgivere og sekretær.

Der arbejdes systematisk med fælles faglige standarder, løbende sparring og refleksion.

Stillingen

Stillingen kan afhængigt af kvalifikationer besættes som overlæge eller speciallæge (afdelingslæge).

Som overlæge/speciallæge i OPUS Vest får du en central rolle i udredning og behandling af unge med psykoselidelser samt i den fortsatte konsolidering og udvikling af teamets faglige praksis. Diagnostik, psykofarmakologi, behandlingsansvar og faglig sparring er centrale opgaver, og den lægefaglige vurdering er en aktiv og integreret del af den tværfaglige behandling.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Diagnostisk udredning og behandling
  • Medicinsk behandlingsansvar
  • Deltagelse i ugentlige behandlings- og visitationskonferencer med fokus på psykopatologi, diagnostik og behandlingsplanlægning
  • Lægefaglig sparring i det tværfaglige team
  • Bidrag til videreudvikling og implementering af OPUS-behandling og supplerende tilbud
  • Undervisning og uddannelse af yngre læger og øvrige faggrupper

Faglig udvikling

OPUS Vest arbejder efter et struktureret og veldokumenteret behandlingskoncept og prioriterer faglig udvikling højt. Du bliver en del af et miljø med systematisk vidensdeling og løbende faglig fordybelse, herunder årlige nationale OPUS-dage, månedlige interne eller eksterne oplæg som led i den lokale faglige fortsættelse, fire årlige teamdage samt temadage for speciallæger og H2-læger. Derudover indgår OPUS Vest i faste, fælles sparringsmøder med speciallæger fra sengeafsnittene, hvilket understøtter sammenhæng i patientforløb og et stærkt tværgående lægefagligt fællesskab.

Kvalifikationer

Vi søger en kollega, der:

  • Er speciallæge i psykiatri
  • Har interesse for og engagement i behandling af unge med psykoselidelser
  • Trives i et tværfagligt samarbejde og bidrager til et positivt arbejdsmiljø
  • Ønsker at bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af OPUS Vest
  • Har lyst til at deltage i undervisning og tværgående opgaver

For overlægestillinger forudsættes opfyldelse af Sundhedsstyrelsens syv lægeroller.

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt og fagligt udfordrende arbejde i et specialiseret OPUS-team
  • Et stærkt tværfagligt fællesskab med høj faglighed
  • Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling
  • Mulighed for reel indflydelse på faglig udvikling og praksis

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt fuldtid.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Region Sjælland og FAS.

Der indhentes straffeattest ved alle nyansættelser (§22).

Du kan læse om Psykiatrien i Region Sjælland her.

Ansøgningsfrist 12. juni 2026

Ansættelsessamtaler: 17. juni 2026 Holbæk

Vil du vide mere

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte:

Ledende overlæge Christina Wenneberg, tlf. 41 55 86 00

Oversygeplejerske Anne Fugmann, tlf. 21 29 85 30

Cheflæge Henrik Søltoft, tlf. 23 35 58 84

Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale, også hvis du blot er nysgerrig på stillingen og gerne vil høre mere, før du eventuelt søger.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital:

Et sted i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.


Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Christina Wenneberg
    cwe@regionsjaelland.dk
    41 55 86 00
  • Adresse
    Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge, Speciallæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    052334
  • Quick-nr.
    492113
  • Indrykningsdato
    22-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Christina Wenneberg
    cwe@regionsjaelland.dk
    41 55 86 00
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge & Speciallæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    052334
  • Quick-nr.
    492113
  • Indrykningsdato
    22-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

I-stilling til Psykiatrien Vest, Psykiatrien Slagelse

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Læge & Introduktionsstilling & Reservelæge  |  Psykiatri

Opslået
05-05-2026

Ansøgningsfrist
07-06-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge til Psykiatrien Vest, Distriktspsykiatrien Slagelse

Psykiatrien  |  Fælledvej 1, 4200 Slagelse
Læge & Speciallæge  |  Psykiatri

Opslået
24-03-2026

Ansøgningsfrist
01-06-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæge/overlæge til Center for Funktionelle Lidelser

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 12, 4600 Køge
Læge & Overlæge & Speciallæge  |  Almen medicin & Arbejdsmedicin & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Reumatologi & Neurologi & Psykiatri

Opslået
24-04-2026

Ansøgningsfrist
15-06-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge i psykiatri til OPUS-team i Greve – en eftertragtet stilling, i en tid med kvalificeret ansættelsesstop.

Psykiatrien  |  Rådhusholmen 5, 2670 Greve
Læge & Overlæge & Speciallæge  |  Psykiatri

Opslået
05-05-2026

Ansøgningsfrist
01-06-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge til Distriktspsykiatrien i Maribo & Onlineklinikken, Psykiatrien SYD

Psykiatrien  |  Kidnakken 12, 4930 Maribo
Læge & Overlæge & Speciallæge  |  Psykiatri

Opslået
23-04-2026

Ansøgningsfrist
23-05-2026