Region Midtjylland

AFP Sengeafsnit 7

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Souschef søges til psykiatrisk sengeafsnit, S7, AUH

Vi søger en souschef til vores afsnit inden for psykosespecialet, som har lyst til at kombinere klinisk praksis med en aktiv rolle i udvikling, læring og implementering. Stillingen rummer både drift og udvikling og kræver, at du kan bevæge dig naturligt mellem patientnært arbejde og opgaver, der understøtter kollegers læring og afsnittets faglige retning.  

Hvem er vi?  
I Sengeafsnit S7 behandler vi patienter over 18 år, som primært lider af skizofreni og andre former for psykoselidelser. Vi har 24 sengepladser og 2 overbelægningspladser, så vi i alt kan rumme 26 patienter. Udover at vi har en spændende og alsidig hverdag, hvor der ikke er to dage, der er ens, følger vi en fast struktur med forskellige tiltag i løbet af dagen, som er medvirkende til at støtte op om patientens recovery. Vi har et stort fokus på miljøterapeutiske tiltag samt Safe Wards for at nedbringe brug af tvang.  

Hvad kan vi tilbyde? 
Vi tilbyder en alsidig stilling i et specialiseret psykoseafsnit, hvor du får mulighed for at præge både den kliniske praksis, den faglige udvikling og den daglige ledelse i tæt samarbejde med afsnitsledelsen. Du bliver en del af et engageret fagligt miljø med fokus på kvalitet, læring og samarbejde. 

På hverdage arbejdes der primært i dagvagt, hvor der er afsat tid til at varetage funktionens særlige opgaver inden for koordinering, undervisning og udvikling. Der vil være weekendvagt i blandede vagter hver 4. uge.  Der vil indimellem være behov for, at du efter aftale træder til i plejen i dagtimerne – enten i dele af eller hele vagter. 

I funktionen som souschef arbejder du i tæt samarbejde med afsnitsledelsen, bestående af ledende specialpsykolog og to oversygeplejersker. Her vil du få medansvar for den daglige drift, faglige udvikling og koordinering i afsnittet samt bidrage til at sikre retning, kvalitet og sammenhæng i opgaveløsningen. Du vil desuden få en vigtig rolle i at bidrage til et godt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. 

Du vil arbejde tæt med afsnittets læger, socialrådgiver samt afsnittets nøglepersoner, herunder AMIR’er, og forløbskoordinatorer, med henblik på at understøtte et velfungerende tværfagligt samarbejde, høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb. 

I funktionen får du en central rolle i arbejdet med implementering og undervisning i Fundamentals of Care (FoC), hvor du bidrager til at omsætte teori til praksis i hverdagen. Du vil samtidig have en vigtig opgave i at støtte medarbejdere med vejlederfunktion, herunder i arbejdet med SOSU-elever og sygeplejestuderende. Her vil du fungere som sparringspartner og være med til at styrke kvaliteten i vejledningen og læringsmiljøet. 

Du vil desuden arbejde med implementering af nye tiltag, eksempelvis V-Risk, og understøtte de teams, der arbejder med reviews, så de kommer godt fra start og får etableret en systematisk tilgang. En del af opgaven er også at formidle viden og skabe fælles retning gennem oplæg med afsæt i forbedringstavlen. 

Som introduktionsansvarlig sygeplejerske får du en særlig rolle i at sikre gode og strukturerede introduktionsforløb for nye medarbejdere, så de oplever en tryg start og bliver godt integreret i afsnittet. 

Du kan læse mere om rollen som souschef, herunder ansvarsområder og arbejdsopgaver her: Stillings- og funktionsbeskrivelse for souschef i Afdeling for Psykoser, AUHP

Hvem søger vi? 
Vi søger en sygeplejerske med erfaring inden for psykiatri, herunder arbejde med psykosepatienter i sengeafsnit.  

  • Du har erfaring med eller interesse for undervisning, vejledning og implementeringsprocesser og trives i et samarbejdende miljø.  
  • Du arbejder selvstændigt og formår at være en synlig og tilgængelig ressource for dine kolleger.  
  • Erfaring med eller interesse for ledelse og koordinering vægtes højt. 

Som ny medarbejder i S7 bliver du klædt godt på til specialet og modtager relevant undervisning samt kurser. Du vil blive tilknyttet en mentor og så vidt muligt følge dennes vagtplan den første tid. Du bliver en del af en personalegruppe bestående af velkvalificerede, engagerede kollegaer, hvor der er rig mulighed for faglig sparring. 

Vil du vide mere? 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anja Grundvad tlf. 51858214 eller ledende specialpsykolog Anne Petersen på tlf. 20280065.  

Ansøgningsfrist onsdag den 10. juni. Samtaler forventes afholdt fredag den 12. juni. 

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026. 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Anja Grundvad
    anjagrun@rm.dk
    51858214
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    65324
  • Quick-nr.
    492131
  • Indrykningsdato
    22-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Anja Grundvad
    anjagrun@rm.dk
    51858214
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    65324
  • Quick-nr.
    492131
  • Indrykningsdato
    22-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske med interesse for stomipleje søges til en fast stilling i Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
08-05-2026

Ansøgningsfrist
21-06-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til Børn og Unge Sengeafsnit, Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
18-05-2026

Ansøgningsfrist
14-06-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til en fast stilling i Klinik for Depression, AUH

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
Sygeplejerske

Opslået
19-05-2026

Ansøgningsfrist
10-06-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Holmstrupgård søger medarbejdere til Ressourceteamet; et internt team bestående af faste fleksible medarbejdere, med start snarest muligt eller senest d. 1. august 2026.

Socialområdet  |  Holmstrupgårdvej, 39, 8220 Brabrand
Sygeplejerske

Opslået
21-05-2026

Ansøgningsfrist
04-06-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling (TIB), AUH Psykiatrien

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Sygeplejerske

Opslået
08-05-2026

Ansøgningsfrist
07-06-2026