Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Børne - hjerte - intensiv. Ønsker du at gøre en forskel for børn og deres familier i en højintensiv afdeling?

Hjerte/Lungekirurgisk Intensiv afd. 4141 søger 2 sygeplejersker, med dansk autorisation til fast stilling, med ansættelse pr. 1. september 2026 eller efter aftale

Er du en ambitiøs sygeplejerske, der vil udvikle dig fagligt samtidig med, at du har det sjovt?  Så kom til samtale hos os i børnegruppen på 4141, Hjerte/Lungekirurgisk intensiv.  

Vi befinder os i opgang 41 på 4. sal, hvor vi er et lille børneintensivt afsnit på 5 sengepladser i et større voksenintensiv afsnit. I vores intensivafsnit behandler vi børn og unge med hjerte- og lungesygdom. Vi har landsfunktion for børn med medfødt hjertesygdom, hvor vi modtager ca. 150-200 operationspatienter om året. Vi stabiliserer patienter i alderen 0-18 år efter hjerte-/lungekirurgi, men modtager også patienter med akut opstået sygdom. Skal et barn hjerte-/lungetransplanteres vil det også komme til stabilisering hos os. Det betyder, at indlæggelsesvarighed spænder mellem meget korte opvågningsforløb og forløb af flere dage/uger og en sjælden gang imellem måneder. Vi er normeret til 1,5 personale pr. barn. Forældrene til de indlagte børn er ikke medindlagte, men er en naturlig del af plejen og vi vægter den familiecentrerede sygepleje højt.  

Du kan under din ansættelse forvente at få udvidet dine kompetencer og faglige kundskaber, gennem flere relevante undervisningsforløb. Det er en forventning du gennemfører intensivspecialuddannelsen, hvis du ikke har den i forvejen.  

En karrierevej hos os ser typisk således ud:  

  • Introduktion til specialuddannelsen i intensiv sygepleje, hvis du ikke er specialuddannet 
  • Specialespecifik undervisning til nyansatte sygeplejersker på hjerteintensiv 
  • Afsnitsspecifik avanceret hjertelungeredning og scenarietræning af akutte tilstande hos børn 
  • 2, 4, 10 og 18 måneders casegennemgang og samtale 
  • To årige intensiv specialuddannelse, hvis den ikke haves i forvejen 
  • Transplantationscertificering 
  • Certificering til ECMO-behandling 
  • Kongenit efteruddannelse  

Det særlige for vores afsnit er, at vi ugentligt har undervisningssessioner hos vores kliniske sygeplejespecialister. De kliniske sygeplejespecialister underviser både i problematikker hos børn, voksne og pårørende. I vores afdeling har vi tilknyttet en psykolog, som vi bruger til obligatorisk gruppesupervision, der er indlagt i normtimerne. Psykologen bruges også som aflastende funktion for personalet, når vi har svære patientforløb. 

Vi lægger stor vægt på at have indflydelse på egen vagtplan og har et tæt samarbejde med vores vagtplanlægger. Du vil under din oplæring være tilknyttet to mentorer i typisk 2-3 måneder afhængig af din erfaring. Under oplæringen vil du ikke tælle som en del af normeringen.  

Vi er en lille personalegruppe med både sygeplejersker, SOSU-assistenter og i øjeblikket et hold af medicinstuderende. Vi samarbejder meget tæt med de tilknyttede anæstesilæger, hvor vi gensidigt lære og sparrer med hinanden. Vi er derfor en alsidig personalegruppe med et aldersspænd på 28 – 69 år, hvoraf flere kolleger har 10-30 års erfaring, mens andre få år. Det betyder, at vi komplimenterer hinanden på kryds og tværs, og at vi har stor rummelighed. Selvom vi er fordybede og seriøse om vores patienter og deres pårørende, så bruger vi tid på at tale og grine med hinanden. En god arbejdsdag kan derfor være en dag, hvor man har tid og plads til både at udføre sine arbejdsopgaver og lære nyt, men også hvor man har mulighed for at tale om løst og fast med sine kolleger.  

Vi søger derfor en kollega, som har et par års erfaring som sygeplejerske, gerne med erfaring fra pædiatri, kardiologi eller intensiv, der er modig og frisk på at lære nyt og udvikle sig. Vi ønsker en kollega, som trives godt med en arbejdsplads, hvor arbejdsdagen kan have forskellige tempi. Du skal derfor synes, det er spændende, når tingene skal gå stærkt lige så vel som at have tiden til at fordybe sig. 

Lyder det som en spændende arbejdsplads for dig, så send os din ansøgning. Vi har også mulighed for at tilbyde en følgevagt. Vi glæder os til at høre fra dig!  

Ansøgningsprocedure

Er du i tvivl om det er noget for dig, og har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Helle Schiønning på tlf.: 3545 6576 eller ansvarshavende på 3545 5383.

Ansøgningsfrist d. 21. juni 2026. Ansættelsessamtaler afholdes ultimo uge 26, 2026.

Ansættelsesvilkår: 

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Helle Schiønning Svenson
    Helle.schioenning.svenson.01@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    268855
  • Quick-nr.
    492133
  • Indrykningsdato
    22-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Helle Schiønning Svenson
    Helle.schioenning.svenson.01@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    268855
  • Quick-nr.
    492133
  • Indrykningsdato
    22-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske og social- og sundhedsassistent søges til Ortopædkirurgisk Afsnit på Bornholms Hospital

Bornholms Hospital  |  Ullasvej 8, 3700 Rønne
Sygeplejerske

Opslået
22-05-2026

Ansøgningsfrist
21-06-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Erfaren sygeplejerske gerne med relevant akademisk uddannelse søges til stilling som klinisk underviser på Psykiatrisk Center København (PCK)

Psykiatrisk Center København  |  Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
11-05-2026

Ansøgningsfrist
28-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Står intensivt speciale, høj faglighed og gode kollegaer højt på ønskelisten?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
04-05-2026

Ansøgningsfrist
01-07-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du klar til at gøre en forskel i ældrepsykiatrien? Psykiatrisk Center Ballerup søger en sygeplejerske til vores døgnafsnit

Herlev og Gentofte hospital  |  Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
17-05-2026

Ansøgningsfrist
31-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi er nu flyttet ud til nye fine lokaler på Bispebjerg Hospital, og derfor er vi opnormeret. Vi søger derfor en koordinerende ansvarshavende sygeplejerske (Trisse) i fortrinsvis nattevagter, til afsnit B2 på Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København  |  Esther Amundsens Vej 36, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
08-05-2026

Ansøgningsfrist
22-05-2026