Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Ph.d.-stipendium i Infektionspædiatri

Klinisk håndtering af Børn og Unge med Positiv Bloddyrkning

Ved Rigshospitalet, BørneUngeKlinikken, opslås to 3-årige ph.d.-stipendier til besættelse pr. 15. august eller 1. september 2026.

Vi søger to engagerede og analytisk stærke læger til kliniknære ph.d.-forløb om børn og unge med positiv bloddyrkning. Projektet er forankret i det nationale forskningssamarbejde CHILD mellem de danske børneafdelinger.

Projektet

Børn og unge med positiv bloddyrkning udgør en heterogen patientgruppe, hvor den kliniske håndtering ofte varierer betydeligt. Centrale spørgsmål omfatter blandt andet valg og varighed af antibiotikabehandling, behov for intravenøs versus oral behandling, behov for kontrolbloddyrkninger og ekkokardiografi samt identifikation af patienter med øget risiko for komplikationer eller tilbagefald. Samtidig er evidensgrundlaget for mange kliniske beslutninger begrænset.

Projektet vil undersøge kliniske forløb og prognostiske faktorer hos børn og unge med positiv bloddyrkning med henblik på at forbedre risikostratificering og understøtte en mere individualiseret diagnostik og behandling. Projektet vil blandt andet fokusere på, hvilke patienter der kan behandles med kortere eller mindre invasiv antibiotikabehandling uden øget risiko for komplikationer eller tilbagefald.

Projektet vil omfatte

  • nationale kohortestudier med statistisk modellering og risikostratificering, herunder analyser af behandlingsforløb og prognostiske faktorer
  • delprojekter inden for nye diagnostiske undersøgelser, herunder bakterielt DNA, samt omics-baserede biomarkører (bl.a. proteomics) med henblik på at optimere individualiseret behandling
  • deltagelse i nationale randomiserede forsøg om antibiotikabehandling til børn og unge med positiv bloddyrkning.

Projektet omfatter to delprojekter – det ene vedrører tidligere raske børn med bakteriæmi, mens det andet fokuserer på børn med underliggende kroniske sygdomme. De to ph.d.-studerende vil hver især blive primærtilknyttet ét af delprojekterne, men vil arbejde sammen i den daglige drift af begge delprojekter.

Der vil være mulighed for tæt samarbejde med kliniske forskere og statistikere.

En forskningsuddannelse

De ph.d.-studerende vil blive en del af et aktivt forskningsmiljø med stor erfaring inden for kliniske studier, registerforskning og translationel infektionsforskning.

Forventninger til dig

Du er læge. Du er engageret, ambitiøs og struktureret med interesse for infektionspædiatri og klinisk forskning.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Region Hovedstaden og den relevante faglige organisation.

Ansøgningsprocedure

Ansøgning med kort motivationsbrev, CV og eventuel publikationsliste sendes senest den 9. juni 2026 kl. 23.59 via rekrutteringssystemet (link indsættes).

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag d. 19. juni 2026.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Ulrikka Nygaard
Overlæge, professor, dr. med.
BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet
Tlf. 35 45 97 61

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Ulrikka Nygaard
    Ulrikka.Nygaard@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-08-2026
  • Regionens jobnr.
    268868
  • Quick-nr.
    492155
  • Indrykningsdato
    26-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Ulrikka Nygaard
    Ulrikka.Nygaard@regionh.dk
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-08-2026
  • Regionens jobnr.
    268868
  • Quick-nr.
    492155
  • Indrykningsdato
    26-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-06-2026
På baggrund af dette job