Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sundhedsadministrativ leder til Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse
Vi vil gerne fange dig, der har lyst til og interesse for at arbejde med ledelse, og som vil stå i spidsen for drift og udvikling af et team bestående af fem lægesekretærer og en sundhedsadministrativ koordinator i Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse.
Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse søger en erfaren og visionær sundhedsadministrativ leder, der har fagligheden grundigt på plads og samtidig tydeligt kan sikre retning, kvalitet og sammenhæng og som ser muligheder i forbedringsarbejde som del af et forbedringshospital.
Om afdelingen
Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse er en højt specialiseret enhed med ca. 100 sengepladser fordelt på fem afsnit i den regionale retspsykiatri, fire afsnit på Sikringen og der udover ca. 130 patienter i Retspsykiatrisk Ambulatorium.
Den sundhedsadministrative funktion består af et mindre, dedikeret team på seks lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinator, som arbejder sammen om at understøtte afdelingens kliniske drift, dokumentation, registrering og patientforløb.
Om stillingen
Stillingen er nyoprettet og del af ny organisering.
Som sundhedsadministrativ leder får du det overordnede ansvar for lægesekretærer og SAK’er og skal sikre en velfungerende, stabil og udviklingsorienteret administrativ drift. Udover ledelsesopgaven tager du også del i opgaveløsningen i driften og sekretærbemandingen på afsnittene. Det betyder, at en del af din hverdag også vil være opgaveløsning i sengeafsnit og ambulatorium.
Afdelingens sekretærgruppe er fordelt på den regionale retspsykiatri, på Sikringsafdelingen og i Retspsykiatrisk Ambulatorium. Med et stort fokus på trivsel vil det blive din opgave at skabe samling på gruppen, f.eks. ved møder, afløsningsmodeller og sparring på tværs. Samtidig er det også dit ansvar at sikre optimal arbejdstilrettelæggelse, videndeling og anvendelse af den enkeltes kompetencer, og samtidig med god trivsel for øje.
Du bliver en del af afdelingens ledelsesteam (afdelingsledelse, ledende overlæger, stabsleder og oversygeplejersker) og får en central rolle i at skabe sammenhæng mellem administrative processer på tværs af afsnit og samarbejde på tværs af afsnit og fag.
Din hverdag bliver afvekslende, og du skal bl.a.
- understøtte sekretærernes faglige udvikling, herunder kompetenceudvikling og afholdelse af MUS
- være overordnet ansvarlig for korrekt og rettidig registrering og øvrige administrative funktioner, der relaterer sig til patienter og patientforløb
- samarbejder og koordinering med afsnitsledelserne
- sikrer stabil drift og bedst mulig ressourceudnyttelse af sekretærarbejdet på tværs af afsnit
- arbejder med løbende udvikling af faglighed og opgaveløsning
Dine primære opgaver er
- Personaleledelse, herunder MUS, omsorgssamtaler og mødeledelse
- Ledelse på tværs af afsnit og matrikler, herunder både nær- og distanceledelse
- Deltagelse i driften med egne sundhedsadministrative opgaver i afsnittene
- Sikre stabil drift, kvalitet og ensartede administrative arbejdsgange, herunder overholdelse af deadlines
- Understøtte korrekt registrering, dokumentation og datakvalitet
- Bidrage aktivt til det samlede ledelsesarbejde, herunder tværgående samarbejde og projekter
- Ansvar for teamets kompetenceudvikling samt implementering af nye arbejdsgange og digitale løsninger
Vi søger dig, der
med nærvær, overblik og godt humør er klar til at gå forrest i samarbejdet, på vegne af gruppen og på tværs af både afsnit og faggrupper. Vi forventer, at du arbejder aktivt for et sundt og positivt arbejdsmiljø og at du
- er uddannet lægesekretær og har indgående forståelse for lægesekretærfaglighed og sundhedsadministrative processer
- har ledererfaring, både personale- og driftsledelse
- har erfaring fra Sundhedsvæsenet, erfaring fra Psykiatrien er en fordel
- evner at skabe nærvær og retning på tværs af afsnit
- har viden om eller interesse for retspsykiatriens særlige rammer og krav
- trives i et tværfagligt miljø på tværs af matrikler
- arbejder struktureret, strategisk og med blik for både drift og udvikling
- kommunikerer klart, empatisk og med gennemslagskraft
Vi tilbyder
- En lederrolle i en stor og højt specialiseret retspsykiatrisk afdeling
- Et stærkt og engageret ledelsesteam med fokus på samarbejde, faglighed og udvikling
- Mulighed for at præge og videreudvikle den sundhedsadministrative funktion
- Mulighed for at præge egen stilling og struktur
- Et arbejdsmiljø med høj kompleksitet – og høj mening
- Gode muligheder for kompetence- og lederudvikling
Arbejdssted
Afdeling for Retspsykiatri, Fælledvej 6 i Slagelse.
Ramme for stillingen
Fuldtid, 37 timer
Arbejdstid i dagvagter i hverdage
Ansættelse efter HK-overenskomst for lægesekretærer m.fl.
Ansættelse
- august 2026
Ansøgningen skal sendes via link og skal være modtaget senest 16/6
Samtaler afholdes løbende
Yderligere oplysninger om stillingen og afdelingen kontakt:
Chefsygeplejerske Anne Lundqvist Eisenhardt på telefon 9359 5870
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Anne Eisenhardt
aeise@regionsjaelland.dk
9359 5870 - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
052357 - Quick-nr.
492173 - Indrykningsdato
26-05-2026 -
Ansøgningsfrist
16-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Anne Eisenhardt
aeise@regionsjaelland.dk
9359 5870 - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
052357 - Quick-nr.
492173 - Indrykningsdato
26-05-2026 -
Ansøgningsfrist
16-06-2026