Region Sjælland

Region Sjælland

Nørregade 7B, 1165 København K

Faglig leder søges til helt nyt behandlingstilbud, der skal hjælpe unge som har angst og depression

Drømmer du om at gøre en forskel og hjælpe unge mennesker i hele Region Østdanmark med deres mentale trivsel? Som faglig leder for et helt nyt behandlingstilbud får du muligheden for at sikre hurtig behandling af høj kvalitet, og dermed kan du hjælpe unge mennesker i hele regionen med at bevare styringen over deres eget liv.

Du har nu mulighed for at være med til at etablere et helt nyt behandlingstilbud for unge i alderen 18-24 år med let/moderat depression og angst. Sammen med kliniklederen vil du stå i spidsen for at udvikle, kvalitetssikre og implementere faglige tiltag og sætte den faglige retning.

Din rolle som faglig leder

Som faglig leder får du en helt central rolle i etableringen af det nye behandlingstilbud sammen med kliniklederen, ligesom du har det faglige ledelsesansvar for behandlingsklinikken.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte følgende:

  • At være rollemodel for høj faglighed og god klinisk praksis
  • At bidrage aktivt til opbygningen af et velfungerende team med fokus på trivsel, psykologisk tryghed og et godt arbejdsmiljø
  • At skabe tværfagligt og psykologfagligt arbejdsmiljø med fokus på læring og udvikling
  • At fremme trivsel, arbejdsmiljø og en anerkendende kultur – tydelig kommunikation, høj trivsel og et sundt arbejdsmiljø
  • At have fokus på udvikling og digitale tiltag

Som fagligleder kommer du til at referere til kliniklederen og til afdelingsledelsen i Afdeling for Sundhed, Forløb og Forebyggelse, der ligger på Midt- og Vestsjællands Hospital i Slagelse, Fælledvej 6, 4200 Slagelse.

Hvem er du?

Vi forventer, at du har baggrund som psykolog – gerne specialpsykolog med en stærk faglig viden, positiv indlevelse og stort engagement. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Formår at navigere i en hverdag med mange forskellige opgaver og i et komplekst sundhedsvæsen i forandring
  • Er dygtig til at skabe struktur, retning og engagement blandt medarbejderne
  • Arbejder systematisk og løsningsorienteret
  • Har let ved at skabe gode relationer på tværs af fagligheder og sektorer

Om klinikken

Målet med den nye klinik er at tilbyde unge borgere med let til moderat angst og depression let og hurtig adgang til behandling af høj kvalitet, for dermed at forebygge forværring af lettere psykiske vanskeligheder. Tilbuddet skal med sit forebyggende formål være med at sikre, at unge borgere kan modtage hurtig behandling tilpasset deres behov, så den unge kan opretholde tilknytning til uddannelse eller arbejde og bevare sociale relationer.

Den nye klinik er forankret på Midt- og Vestsjællands Hospital, men kommer til at dække alle unge borgere i hele Region Østdanmark.

Klinikkens fysiske placering er i København, og der tilbydes derfor hovedsageligt online behandling til de unge borgere.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, og vi ønsker, at du starter den 1. august 2026 eller snarest muligt.

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: onsdag, den 10. juni 2026

Ansættelsessamtaler afholdes den 15. og 16. juni 2026 (evt. anden samtalerunde den 22. juni 2026)

Interesseret?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos cheflæge Birgitte B. Moltke på tlf. 24813144 eller e-mail bimol@regionsjaelland.dk

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Birgitte Moltke
    bimol@regionsjaelland.dk
    24813144
  • Adresse
    Nørregade 7B, 1165 København K
  • Stillingstyper
    Psykolog, Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    052287
  • Quick-nr.
    492179
  • Indrykningsdato
    20-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Nørregade 7B, 1165 København K
  • Kontaktperson
    Birgitte Moltke
    bimol@regionsjaelland.dk
    24813144
  • Stillingstyper
    Psykolog & Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    052287
  • Quick-nr.
    492179
  • Indrykningsdato
    20-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Bliv psykolog i helt ny behandlingsklinik for unge mellem 18 og 24 år i Region Østdanmark

Psykiatrien  |  Nørregade 7B, 1165 København K
Psykolog

Opslået
20-05-2026

Ansøgningsfrist
17-06-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Er du klinisk neuropsykolog med interesse for neurorehabilitering?

Næstved Sygehus  |  Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Psykolog

Opslået
18-05-2026

Ansøgningsfrist
12-06-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Dejligt arbejdsfællesskab ønsker ny psykologkollega

Psykiatrien  |  Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
Psykolog & Psykolog med specialfunktion

Opslået
15-05-2026

Ansøgningsfrist
10-06-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Primærbehandlinger til OPUS Vest, Psykiatrien Slagelse og Holbæk

Psykiatrien  |  Fælledvej 1, 4200 Slagelse
Psykolog

Opslået
22-05-2026

Ansøgningsfrist
12-06-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Region Sjællands Børne- og Ungdomspsykiatri søger en erfaren psykolog eller en specialpsykolog til undervisning, supervision og rådgivning i STIME

Psykiatrien  |  Toftebakken 1A, 4000 Roskilde
Psykolog

Opslået
12-05-2026

Ansøgningsfrist
07-06-2026