Region Nordjylland
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Stilling som speciallæge ved uro/genitalradiologisk sektion, Billeddiagnostisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Vi har ved Radiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital en stilling som vagtbærende speciallæge til besættelse snarest muligt i vores uro/genitalradiologiske sektion.
Har du erfaring indenfor det uro/genitalradiologiske område er det en fordel, men ikke noget krav, da vi regner med at du får en skræddersyet efteruddannelse, for at du kan blive vores nye kollega mange år frem. Afdelingen er fremadstormende, og vi ser lige nu ind i en afdeling, der har potentiale til at blive Danmarks bedste både uddannelsesmæssigt, fagligt og ikke mindst arbejdsmiljømæssigt. Kom og vær en del af denne fantastiske rejse..!!
Afdelingen er delt i sektioner indenfor gastroradiologi, onko- og thoraxradiologi, perifer interventionsradiologi, neurointerventionsradiologi, mammaradiologi, neuroradiologi,
muskuloskeletalradiologi, pædiatrisk radiologi og uro/genital radiologi.
Om afdelingen og sektionen
Afdelingen er også en af landets største med et årligt undersøgelsesantal på ca. 300.000. Vi diagnosticerer, undersøger og behandler patienter indlagt på Aalborg Universitetshospital samt henviste patienter fra de praktiserende læger i Region Nordjylland. Derudover udføres de højt specialiserede funktioner indenfor radiologi i Region Nordjylland kun i Aalborg.
Afdelingen er lige nu fordelt på 6 matrikler: Aalborg Nord, Aalborg Syd, Aalborg Hospitalsbyen, Thisted, Hobro og Farsø. Den opslåede stilling er fysisk placeret i Aalborg, og fra maj 2026 med tjeneste i Hospitalsbyen
Der er tæt samarbejde på tværs af sektionerne og godt samarbejde med sekretærer og radiografer som giver den optimale forhold for arbejde og udvikling og ikke mindst det gode arbejdsmiljø.
Uro/genital-sektionen er en sektion med en god stemning, mange spændende opgaver og plads til udvikling.
Vi udfører højt specialiseret diagnostik og behandling indenfor alle områder af det urogenitale radiologiske speciale med flere ugentlige MDT-konferencer og daglige konferencer.
Det er en sektion som udfører et stort antal ultralyd-, CT- og MR-skanninger samt interventioner, som fx nefrostomier og suprapubisk kateter anlæggelse, hvor vi har regionsfunktion.
Der er et tæt samarbejde med Urologisk Afdeling både i daglig drift, men også i forbindelse til PNL-operation. Vi har et mål om, at vi i 2026 opstarter cryo-behandling af nyretumorer.
Der arbejdes på udvikling i sektionen, for eksempel i forbindelse med den regionale funktion på MR-prostata, hvor vi har fået AI-software til at støtte diagnostikken. Med nye Dual-energi CT-skannere er der planlagt udvikling af CT-teknikken, specielt inden for nyresten diagnostik, ligesom der også er mulighed for udvikling i andre diagnostiske områder.
I maj 2026 flytter vores uroradiologiske sektion til vores nye hospital, Hospitalsbyen, hvor du kommer til at arbejde med en masse nyt apparatur hvilket skaber fantastiske muligheder for at udvikling på højt internationalt niveau.
Personlige kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i radiologi med ønsket om at arbejde med uro-genital radiologi. En speciallæge med gode samarbejdsevner, fleksibilitet, loyalitet og empati. Der lægges stor vægt på de personlige kvalifikationer og interesse for fagområdet, samt evnen at være en holdspiller.
Erfaring og ønske om at deltage i videnskabelige aktiviteter anses som en fordel.
Forskning og udvikling
Som universitetshospital har forskning og udvikling en høj prioritet og Radiologisk Afdeling har etableret en selvstændig forskningsenhed. Universitetshospitalet indgår i væsentlig grad i både introduktions- og hoveduddannelsen i radiologi. Der arbejdes kontinuerligt på at udvikle et godt læringsmiljø, der sikrer de yngre læger en solid basis- og specialistuddannelse. Der vil derfor i stillingen indgå lægelig undervisning og supervision af yngre læger. Ligesom der vil være mulighed for forskning og publicering.
I stillingen lægger vi således overordnet vægt på:
- Ambitioner som medicinsk ekspert
- Gode samarbejdsevner
- Lyst og vilje til at arbejde i teams med lægekolleger, men også tværfagligt både i
afdelingen og med vores kliniske kolleger
- At du tager ansvar for løsning af afdelingens/sektionens opgaver
- Gode kommunikative evner
- At du har en tillidsvækkende og anerkendende omgangsform
- At du er aktivt deltagende i uddannelsen og oplæringen af læger under
uddannelse
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Chef for Radiologisk Afdeling Peter Buss Lasborg tlf. 40207594 eller ledende overlæge for kar- og urogenital sektion Robert Leusink 97665199 eller på mail: rojl@rn.dk
Ansøger vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland. Da en del af skemaet skal udfyldes af ansøger, bedes skemaet rekvireret på hjemmesiden: http://www.aalborguh.rn.dk/Service/Kompetenceskema
Ved ansættelser i Region Nordjylland skal der indhentes reference samt børneattest på den ansøger, der ønskes ansat.
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for YL eller OVL indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Motiveret ansøgning vedlægges curriculum vitae. Ansøgning skal ske gennem regionens rekrutteringssystem https://rn.dk/da/Genveje/Karriere/Ledige-job
Samtaler og ansættelse forventes afholdt løbende.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Peter Buss Lasborg
peter.lasborg@rn.dk
40207594 - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
143917 - Quick-nr.
492234 - Indrykningsdato
27-05-2026 -
Ansøgningsfrist
31-07-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Peter Buss Lasborg
peter.lasborg@rn.dk
40207594 - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
143917 - Quick-nr.
492234 - Indrykningsdato
27-05-2026 -
Ansøgningsfrist
31-07-2026