Medicinsk Afdeling, læger
Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
Speciallæge i Intern medicin: Lungesygdomme
Vil du være en del af vores lungemedicinske team på Regionshospitalet Horsens?
Medicinsk Afdeling søger efter en speciallæge i intern medicin: Lungemedicin med interesse for lægelig videreuddannelse, som vil være med til at videreudvikle det lungemedicinske område i Horsens med fokus på Vælg Klogt og implementering af Sundhedsreformen og samtidig har lyst til at være en del af fællesskabet i Medicinsk Afdeling. Stillingen er til besættelse 1. december 2026 eller efter aftale.
Du får fast funktion i vores lungemedicinske klinik, hvor det lungemedicinske team aktuelt består af 5 speciallæger, 2 HU-læger og 5 specialiserede sygeplejersker og sekretærer, som har et tæt og velfungerende tværfagligt samarbejde. Her arbejder vi med selvorganisering, der bla. betyder, at der er en kort vej fra idé til nye tiltag og beslutninger. Selvorganiseringen har skabt et involverende, dynamisk og attraktivt miljø, hvor alle lungemedicinske læger påtager sig forskellige faglige, udviklingsmæssige og organisatoriske opgaver, hvilket du forventes at tage aktivt del i.
Som speciallæge i lungemedicin bliver du tilknyttet Medicinsk Sengeafsnit 1, som er et velfungerende sengeafsnit med 25 sengepladser. Her indlægges lungemedicinske- og gastroenterologiske specialepatienter og intern medicinske patienter. Afsnittet varetager bl.a high flow- og NIV-behandling af lungepatienter. Til sengeafsnittet er tilknyttet Medicinsk Dagafsnit og Diagnostisk Klinik, der varetager opfølgning og elektive udredningsforløb.
Til sengeafsnittet er der tilknyttet faste speciallæger i lungemedicin, gastroenterologi og reumatologi.
Samtidig bliver du en del af en stor medicinsk afdeling med 37 speciallæger, hvor du deltager i opgaverne omkring de lungemedicinske og intern medicinske patienter sammen med kolleger fra de øvrige medicinske specialer.
I Medicinsk Afdeling har vi stor uddannelsesaktivitet af yngre læger på alle uddannelsestrin. Vi søger en speciallæge, som er interesseret i og har ambitioner for den lægelig videreuddannelse i afdelingen. Stillingen kan kombineres med at blive en del af vores uddannelsesteam, som uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL) efter nærmere aftale.
Vi søger en kollega som:
- altid sætter patienten først
- byder sig til i hverdagen, da vi er fælles om vores opgaver
- er innovativ og interesseret i faglig udvikling
- er motiveret for at indgå i tætte tværfaglige teams
- har gode faglige og sociale kompetencer
- vil deltage i at uddanne yngre læger og sygeplejersker inden for lungeområdet
- har erfaring med lægelig videreuddannelse, fx som UKYL
Vi tilbyder:
- en arbejdsplads med fokus på kollegialitet, trivsel og det gode arbejdsmiljø
- en velfungerende speciallægegruppe, hvor det faglige fællesskab og samarbejde er prioriteret
- en afdeling med fokus på balancen mellem drift, uddannelse og forskning
- en flad ledelsesstruktur med gode muligheder for at få afprøvet og implementeret nye tiltag
- en afdeling, hvor samarbejde tværfagligt, internt og eksternt, vægtes højt
- mulighed for at deltage i samarbejdet om lægelig videreuddannelse
Medicinsk Afdeling
Medicinsk Afdeling er en intern medicinsk afdeling med funktioner på Regionshospitalet Horsens og Skanderborg Sundhedscenter, og har i alt 44 sengepladser og årstidsvarierede sengepladser fra november til maj. Vi har fokus på sammenhængende patientforløb, tværfagligt samarbejde, høj faglig kvalitet, Vælg Klogt og rettidig palliation. Vi varetager diagnostik, pleje og behandling inden for endokrinologi, lungemedicin, gastroenterologi/hepatologi, geriatri og reumatologi og med tilhørende ambulant funktion og uddannelseslæger inden for alle specialer. Medicinsk Afdeling har også tilknyttet Dialyseafsnittet, som drives i samarbejde med Nyremedicinsk Afdeling, AUH.
Regionshospitalet Horsens er et af Region Midtjyllands akuthospitaler. Akutte patienter modtages hovedsageligt via Akutafdelingen. De akutte hjertemedicinske patienter modtages dog direkte i Hjertemedicinsk Sengeafsnit.
Hospitalet indgår i klyngesamarbejde med Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg kommuner.
Undervisningsforpligtelse
Medicinsk afdeling er en uddannelsesafdeling, som uddanner læger i introduktions- og hoveduddannelse - heraf 3 hoveduddannelsesforløb i lungesygdomme. Herudover undervises studerende fra flere semestre og Medicinsk Afdelings eget personale. Det forventes, at du som speciallæge understøtter og deltager aktivt i de daglige supervisions- og uddannelsesopgaver og bidrager til et trygt og udviklende læringsmiljø.
Arbejdstilrettelæggelse
Stillingen indeholder vagtforpligtigelse i speciallægevagtlaget som tilstedeværelsesvagt. Der er vagtfællesskab med Hjertesygdomme. Derudover deltager speciallægen, sammen med afdelingens øvrige speciallæger, i stuegang på de medicinske sengeafsnit og som medicinsk speciallæge i Akutafdelingen i weekender og på helligdage.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse og aflønningen skal forhandles med relevant organisation.
Stillingen er 37 timer/uge.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Ansøgning
Ansøgning kan struktureres omkring speciallægens 7 roller. Ansøgning, CV og anden dokumentation uploades og fremsendes elektronisk.
Ansøgningsfrist 14.06.26
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 24.06.26
Yderligere information
Vi inviterer gerne på besøg i afdelingen og byder på en uforpligtende kop kaffe.
Henvendelse til ledende overlæge Anita Rath Sørensen, tlf. 7842 6999 eller cheflæge Louise Wamberg, tlf 7842 6962 for yderligere oplysninger.
Læs om hospitalet og de aktuelle udviklingsprojekter på www.Regionshospitalet-horsens.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Horsens -
Kontaktperson
Anita Rath Sørensen
anisoere@rm.dk
+4578426999 - Adresse
Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
65391 - Quick-nr.
492318 - Indrykningsdato
29-05-2026 -
Ansøgningsfrist
14-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Horsens - Adresse
Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens -
Kontaktperson
Anita Rath Sørensen
anisoere@rm.dk
+4578426999 - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
65391 - Quick-nr.
492318 - Indrykningsdato
29-05-2026 -
Ansøgningsfrist
14-06-2026