Region Midtjylland

Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers søger en speciallæge eller overlæge indenfor sektoren for skulder/albue-kirurgi

En stilling som special- eller overlæge ved Ortopædkirurgisk Afdeling er ledig til besættelse pr. 1. september 2026 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

En af vores 3 specialister har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en ny kollega – det kan være en yngre kirurg med behov for yderligere specialisering. Det kan også være en erfaren specialist med mod på at tage yderligere fagligt og forløbsmæssigt ansvar i afdelingen.
 
Om stillingen
Skulder/albue sektoren har en stor ambulant, dagkirurgisk og protesekirurgisk produktion. Dagkirurgisk foretages primært skopiske procedurer. Protesekirurgien foregår som udgangspunkt sammedagskirurgisk, men på vores centrale operationsgang. 

Ved behov kan der foregå relevant kirurgisk oplæring, fx i skulderproteeser og skulder/albue-traumatologiske procedurer af mere kompleks karakter.

Afdelingen har 2 speciallæger i tilstedeværelse 15-18, hvorfor subakutte, mere komplekse operationer ofte kan afvikles i dette tidsrum i dynamisk dialog mellem sektorerne.

Afdelingen har traumemodtagelse med tilstedeværelsesvagt af ortopædkirurgisk bagvagt og for/mellemvagt - stillingen indgår i bagvagten, der er 12-skiftet.
Vi ønsker en kollega med høj faglig ekspertise og lyst til uddannelse af yngre læger, sygeplejersker og andet personale. Du skal have lyst til både at være kirurgisk ekspert og en god kollega - vi sætter pris på en uformel omgangstone og er afhængige af at alle bidrager til fællesskabet, så afdelingen kan være en god arbejdsplads for alle ansatte.

Vi forventer derudover

- at du deltager i forskning og udvikling og gerne går foran med nye projekter

- at du deltager i kvalitetssikring og arbejde med patientsikkerhed

- at du deltager i undervisning af lægestuderende

- at du gerne vil supervisere og uddanne yngre læger på daglig basis

Vi tilbyder

- en rigtig god afdeling med en dynamisk lægestab og gode relationer

- en flad ledelsesstruktur med mulighed for at få indflydelse

- muligheder for forskning med støtte fra hospitalets Forskningsstøtteenhed

- mulighed for yderligere oplæring indenfor fagområderne

Om Ortopædkirurgisk Afdeling
Ortopædkirurgisk Afdeling består af en lægestab på 37 læger, heraf 21 speciallæger. En skulderoverlæge er uddannelsesansvarlig ledende overlæge, og afdelingen har 2 kliniske lektorer ved Aarhus Universitet. Vi har KBU-læger, introlæger og HU-læger i uddannelse.

Afdelingen varetager hovedfunktion indenfor fagområderne håndkirurgi, traumatologi og  hofte/knæalloplastikkirurgi samt regionsfunktion indenfor fodkirurgi og skulder/albuekirurgi.

Afdelingen omfatter ambulatorium, sengeafdeling, korttidsafsnit og sårklinik. Operationer foregår på OP, dagkirurgisk og i ambulatoriet. Afdelingen har det lægefaglige ansvar for Skadestuen.

Afdelingen har fælles afdelingsledelse i overafdelingen Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv og har dermed 2 cheflæger for hhv. ortopædkirurgi og anæstesi samt 1 chefsygeplejerske.

Se nærmere om Regionshospitalet Randers og afdelingen på www.fagperson.regionshospitalet-randers.dk/afdelinger/ortopadkirurgi/ eller www.fagperson.regionshospitalet-randers.dk/om-os/ambitioner-og-vardier/vision-og-strategi/

 

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. 
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Regionshospitalet Randers, Ortopædkirurgisk, Operation og Intensiv.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Cheflæge, lektor, PhD Michael Kjeldager Tjørnild, tlf 2074 3410, mictjo@rm.dk

Ledende uddannelsesansvarlig overlæge Karen Romme, tlf 2290 7116, karrom@rm.dk

Overlæge, PhD Søren Deutch, tlf 2128 0438, soerdeut@rm.dk

Din ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde elektronisk senest søndag den 21. juni 2026, med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland, som kan findes her.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag i uge 26.


Stillingen er en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Michael Tjørnild
    Michael.tjornild@rm.dk
    +4578422101
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstype
    Overlæge, Speciallæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    65401
  • Quick-nr.
    492336
  • Indrykningsdato
    29-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Michael Tjørnild
    Michael.tjornild@rm.dk
    +4578422101
  • Stillingstype
    Overlæge & Speciallæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    65401
  • Quick-nr.
    492336
  • Indrykningsdato
    29-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Speciallæge til håndkirurgi ved Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Speciallæge  |  Ortopædisk kirurgi

Opslået
04-05-2026

Ansøgningsfrist
05-06-2026