Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C

Nærværende og visionær oversygeplejerske søges til Ortopædkirurgisk Afdeling O, OUH

Har du en stærk relationsskabende og tværfaglig profil – og motiveres du af at lede, udvikle og inspirere en stor gruppe engagerede medarbejdere? Kan du sætte retning uden at miste nærværet? Og kan du bevare roen, selv når kaffemaskinen er i stykker og operationsprogrammet ændrer sig inden frokost? Så læs gerne videre.

Vi søger pr. 1. august 2026 en oversygeplejerske til et tæt og ligeværdigt ledelsesmakkerskab med oversygeplejerske Laura Kjær Andersen for vores ambulatorium og sengeafsnit i Odense, og i nær fremtid to ledende overlæger der tilknyttes henholdsvis sengeafsnittet og ambulatoriet.

Om afdelingen

Ortopædkirurgisk Afdeling O på OUH er en højt specialiseret afdeling, hvor alle ortopædkirurgiske specialer er repræsenteret.

I både sengeafsnit og ambulatorium møder du en bredt sammensat personalegruppe med forskellige erfaringer, aldre og fagligheder. Vi lægger stor vægt høj faglighed – og så tværs af faggrupper – og på et stærkt fællesskab.

Vi prioriterer:

  • et omsorgsfuldt og anerkendende arbejdsmiljø
  • ordentlig kommunikation og respekt for hinandens fagligheder
  • høj faglighed uden højtidelighed
  • trygge og sammenhængende patientforløb

Medarbejderne arbejder på tværs af sengeafsnit og ambulatorium – og det gør oversygeplejerskerne også.

Det nye OUH og fremtidens ortopædkirurgi

OUH er i bevægelse mod det nye OUH, samtidig med at Svendborg Sygehus udvikles som specialesygehus. Det betyder, at vi hele tiden arbejder med klinisk prioritering, optimering patientforløb og samarbejde på tværs af OUH´s afdelinger.

Som en del af oversygeplejersketeamet får du en central rolle i at:

  • udvikle og optimere patientforløb i tæt samarbejde med medarbejdere, patienter og pårørende
  • sikre en arbejdsplanlægning, der både giver mening for patientforløbene og for personalet.
  • styrke det interdisciplinære samarbejde, så patienter oplever excellent sygepleje, fysioterapi og ergoterapi
  • navigere sikkert gennem forandringer uden at miste hverken retning eller humor

På OUH handler ledelse først og fremmest om at sætte patienten først. Det gør vi blandt andet med afsæt i:

  • Patientpyramiden
  • Ledelsesgrundlaget Ledelse på OUH
  • Den Syddanske Forbedringsmodel
  • Medarbejderskabet

Om stillingen

Du får – sammen med din oversygeplejerskekollega – det fælles ledelsesansvar for cirka 90 engagerede medarbejdere bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygeplejesekretær samt ergo- og fysioterapeuter. Herunder vil du have dagligt samarbejde med vores store gruppe af læger og sekretærer.

I fordeler ansvarsområder mellem jer ud fra kompetencer, interesser og sund fornuft. Målet er ikke at gøre alting ens – men at spille hinanden gode.

Personalegruppen er præget af stærkt fagligt engagement og høj grad af ansvarlighed. Her arbejder man ikke bare for patienten – men også for hinanden.

Dine ledelsesopgaver

Du kommer blandt andet til at:

  • sætte en tydelig retning og skabe følgeskab sammen med din ledelsesmakker, og i nær fremtid sammen med to ledende overlæger
  • gøre arbejdsglæde til mere end et punkt på trivselsmålingen
  • understøtte kompetenceudvikling og robusthed hos både terapeuter og sygeplejefaglige medarbejdere
  • sikre høj faglig kvalitet gennem udvikling, uddannelse og forskning – blandt andet via vores nye tværfaglige ortopædkirurgiske akademi
  • være synlig, tilgængelig og nærværende i hverdagen

Vi tilbyder

  • et stærkt ledelsesmakkerskab, hvor man ikke står alene med beslutningerne. Desuden en ledergruppe med høj grad af hjælpsomhed og sparringsmuligheder.
  • mulighed for at træde ind i ledelse – også selvom du ikke allerede har en masse ledelseserfaring
  • engagerede og dygtige medarbejdere med forskellige kompetencer og perspektiver
  • en spændende og omskiftelig hverdag, hvor ingen dage er ens
  • lederteam med fokus på sparring, udvikling og samarbejde
  • lederuddannelse på masterniveau - såfremt du ikke allerede har.

Vi søger dig, der:

  • først og fremmest har et helhedsorienteret menneskesyn og en nærværende ledelsesstil
  • er nysgerrig på andre faggruppers kompetencer og kan skabe samarbejde på tværs
  • kan stå stærkt i forandringsprocesser – også når tempoet er højt
  • møder patienter, kolleger og samarbejdspartnere med ordentlighed, respekt og humor
  • tager ansvar og følger opgaver til dørs (også de mindre sjove)
  • er udviklingsorienteret og motiveres af kvalitet, uddannelse og forbedringer
  • har blik for ressourcer og økonomi uden at miste fokus på mennesker
  • leder tillidsfuldt, lyttende og involverende
  • prioriterer trivsel, arbejdsglæde og en god tone.

 

Hos os får du mulighed for at sætte tydelige aftryk på både medarbejdere, patientforløb og fremtidens ortopædkirurgi – sammen med mennesker, der brænder for det, de gør.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Se gerne afdelingens instagramprofil og linkedIn.

 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Malene Mink Kristensen tlf. 21620629


Ansøgningsfrist er d. 14/6-2026  

Samtaler afholdes d. 19/6-2026

Vi glæder os til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Ann Hofstedt
    ann.hofstedt@rsyd.dk
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    236125
  • Quick-nr.
    492395
  • Indrykningsdato
    29-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Ann Hofstedt
    ann.hofstedt@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    236125
  • Quick-nr.
    492395
  • Indrykningsdato
    29-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Oversygeplejerske søges til Operationsgang 1, Sygehus Lillebælt i Kolding

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Ledende sygeplejerske

Opslået
18-05-2026

Ansøgningsfrist
11-06-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Oversygeplejerske til Intensiv: Skab sammenhængskraft og faglig stolthed på tværs af sygehus Sønderjylland

Sygehus Sønderjylland  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Ledende sygeplejerske

Opslået
19-05-2026

Ansøgningsfrist
12-08-2026