Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B.Winsløws Vej 4, Indgang 85, stuen, 5000 Odense C

Er du overlæge/speciallæge med interesse for palliativ indsats?

Vil du være med til at videreudvikle de palliative tilbud til patienter med alvorlig livstruende sygdom uanset diagnose? Så er du måske vores nye kollega. I Palliativ Enhed har vi en fast lægestilling ledig til besættelse pr. 1. august 2026 eller snarest muligt derefter.


Palliativ Enhed
Den Palliative Enhed er en selvstændig enhed under Onkologisk Afdeling R, OUH. Vi yder specialiseret palliativ indsats til patienter med uhelbredelig, livstruende sygdom og komplekse palliative problemstillinger samt til deres pårørende.

Enheden består af et udkørende team (Palliativt Team Fyn), som har lokaler i både Odense og Svendborg, og Palliativt Sengeafsnit, som er beliggende i Odense. Vi arbejder tværfagligt, og i enheden er der ansat følgende faggrupper: læger, sygeplejersker, sekretærer, psykologer, fysioterapeuter, socialrådgivere, præst og koordinator for frivillige.


Opgaver
Lægerne i Palliativ Enhed varetager en bred vifte af kliniske funktioner. Fordelingen af de enkelte ansvarsområder aftales indbyrdes i speciallægegruppen afhængig af interesse og kvalifikationer. I alle funktioner lægger vi vægt på det tværfaglige samarbejde. Vores vigtigste opgaver er:

  • palliativ indsats til patienter i eget hjem med uhelbredelig, livstruende sygdom og komplekse palliative problemstillinger

  • rådgivning til sundhedspersonale, som behandler palliative patienter

  • lægefunktion i Palliativt Sengeafsnit

  • lægefunktion på Hospice Fyn

  • lægefunktion på Hospice Sydfyn

  • lægefunktionen i de palliative senge på Afdeling M/FAM i Svendborg

  • tilsynsfunktion

  • døgndækkende telefonvagt for læger i Region Syddanmark

Vi deltager i den kliniske videreuddannelse af onkologiske I- og H-læger og prioriterer undervisning af personale i både primær- og sekundærsektor højt. Palliativ Enhed står aktuelt over for en række spændende udviklingsopgaver, blandt andet i forbindelse med implementering af Kræftplan V.


Kvalifikationer
Vi forventer, at du:

  • er speciallæge i klinisk onkologi, anæstesiologi, et intern medicinsk speciale, almen medicin eller et andet relevant speciale

  • har interesse for palliativ medicin og lyst til at udvikle dine kompetencer inden for fagområdet

  • har gode samarbejdsevner, gode kommunikative evner og lyst til at indgå i tværfagligt samarbejde med en anerkendende tilgang


Derudover ser vi gerne, at du har interesse for og erfaring med forskning og udvikling, og at du har organisatoriske evner. Hvis du ansættes som overlæge, skal du have mindst 5 års anciennitet som speciallæge.


Ansættelsesforhold
Du bliver ansat i Onkologisk Afdeling R, OUH med funktion i Palliativt Enhed. Du må regne med funktion på både OUH Odense Universitetshospital og OUH Svendborg Sygehus samt Hospice Fyn og Hospice Sydfyn. Stillingen er i udgangspunktet på fuld tid (37 timer ugentligt).

Efter en oplæringsperiode indgår du sammen med de øvrige speciallæger i en vagtordning med tilstedeværelse til kl. 18 på hverdage og til kl. 15 på lørdage med efterfølgende beredskabsvagt.

Du refererer til den ledende overlæge i Palliativ Enhed. Løn- og ansættelsesforhold er i overensstemmelse med gældende overenskomst.


Ansøgning
Du bedes i ansøgningen forholde dig til egne kompetencer inden for de syv lægeroller (medicinsk ekspert/lægefaglig, kommunikator, samarbejder, leder/administrator/organisator, sundhedsfremmer, akademiker/forsker/underviser og professionel) og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for disse kompetencer.


Der er ansøgningsfrist tirsdag den 16. juni, og samtaler forventes afholdt mandag den 22. juni. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026 eller snarest muligt derefter.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Mette Kelstrup Hallas på telefon 29 38 75 93 eller e-mail: mette.hallas@rsyd.dk

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Ann Christina Just Petersen
    a-c.just@rsyd.dk
  • Adresse
    J.B.Winsløws Vej 4, Indgang 85, stuen, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    236127
  • Quick-nr.
    492397
  • Indrykningsdato
    30-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B.Winsløws Vej 4, Indgang 85, stuen, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Ann Christina Just Petersen
    a-c.just@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    236127
  • Quick-nr.
    492397
  • Indrykningsdato
    30-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Overlæge med særlig funktion inden for mamma cancer og komplikationer til kræftbehandling

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus  |  Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Overlæge  |  Klinisk onkologi

Opslået
21-05-2026

Ansøgningsfrist
07-06-2026