Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Klinisk underviser i ergoterapi søges til Bispebjerg og Frederiksberg hospital

Klinisk underviser i ergoterapi søges til Bispebjerg og Frederiksberg hospital 

Brænder du for udvikling og praksislæring af ergoterapeutstuderende? 

- Så kig med her! 

Vi søger en erfaren ergoterapeut til at varetage stillingen som klinisk underviser i ergoterapi. I tæt samarbejde med vores nuværende kliniske underviser i ergoterapi skal du udvikle,
tilrettelægge og afholde den kliniske undervisning af i alt 8 studerende fra Københavns Professionshøjskole i praktikforløbende 4. og 6. semester. De studerende vil blive tilknyttet de neurologiske, geriatriske og ortopædkirurgiske afdelinger og du vil have ansvaret for 4 studerende per forløb.

Om stillingen 

Du kommer til at være en del af et dynamisk og engageret team på i alt 6 kliniske undervisere, 4 undervisere i fysioterapi og 2 undervisere i ergoterapi. Vi samarbejder både mono- og tværfagligt omkring udviklingen og tilrettelæggelsen af praktikforløbene og vægter den faglige sparring i hverdagen højt.

Din kerneopgave som klinisk underviser er at planlægge, koordinere, gennemføre og evaluere de studerendes kliniske undervisningsforløb, med fokus på at bringe teori i spil i klinisk praksis. Ved slutningen af hvert forløb afvikler du som eksaminator eksaminer i samarbejde med Københavns Professionshøjskole.

Under praktikforløbene skal du undervise i klinisk faglige og teoretiske emner, vejlede, supervisere og koordinere omkring de patientforløb, hvor de studerende indgår. Vi arbejder ud fra Powerful Practice, og dette forventes at være en fundamental del af undervisningen.
For at understøtte de studerende i den kliniske ræsonnering bedst muligt, er du til stede sammen med de studerende på sengeafdelingerne, og dermed superviserer og observerer du for at kunne give dem feedback i deres praktiske færdigheder og kompetencer.

En vigtig opgave er ligeledes at skabe et godt netværk og samarbejde med terapeuter og tværfagligt personale i afdelingerne.

Du arbejder tæt med Københavns Professionshøjskole, hvor der er mulighed for at erfaringsudveksle med andre kliniske undervisere i ergoterapi samt indgå i en mentorordning i dit opstartsforløb.  

 

Som klinisk underviser hos os får du: 

  • Fantastiske kollegaer med bred klinisk erfaring og hvor et godt sammenhold er i højsæde 
  • Mulighed for at tilrettelægge din egen hverdag 
  • Mulighed for at udvikle dine faglige, pædagogiske og didaktiske kompetencer 
  • Mulighed for at sætte dit præg på kvalitetsudviklingen af den kliniske undervisning 
  • Mulighed for at arbejde tværfagligt både omkring patienten og med udviklingen af det kliniske undervisningstilbud  
  • Mulighed for at understøtte forskning og udvikling i afdelingen med implementering af nye tiltag 

Vi forventer: 

  • Du har minimum 2 års klinisk erfaring som ergoterapeut 
  • Du har meget gerne en kandidat, master eller gennemført det kliniske vejledermodul 
  • Du har pædagogisk flair og øje for studerendes ressourcer og udviklingspunkter, og kan håndtere en eventuel svær samtale
  • Du har øje for kvaliteten i den kliniske undervisning gennem egen faglig og pædagogisk udvikling 
  • Du kan arbejde selvstændigt, planlægge og strukturere hverdagen samt bevare overblikket 
  • Du kan lide at arbejde innovativt og eksperimenterende 
  • Du kan facilitere til det gode samarbejde på afdelingerne, med de øvrige kliniske undervisere og med ergoterapeutuddannelsen på Københavns Professionshøjskole

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer og er til besættelse 1. august 2026

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Nysgerrig?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
overterapeut Charlotte Søgaard Nielsen på telefon 29 17 56 45
eller se meget mere om dine kommende kollegaer på vores instagram
https://www.instagram.com/fysergobfh/

Ansøgning

Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til
overterapeut Charlotte Søgaard Nielsen

Søg stillingen via linket til højre senest søndag d. 21. juni 2026

Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 25. juni 2026

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Charlotte Søgaard Nielsen
    Charlotte.Soegaard.Nielsen@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    268968
  • Quick-nr.
    492417
  • Indrykningsdato
    01-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Charlotte Søgaard Nielsen
    Charlotte.Soegaard.Nielsen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    268968
  • Quick-nr.
    492417
  • Indrykningsdato
    01-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Udviklingsergoterapeut på Rigshospitalet - Glostrup søges - Til at forme fremtidens ergoterapi i akut stroke og almen neurologi

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
Ergoterapeut med specialfunktion

Opslået
08-05-2026

Ansøgningsfrist
11-06-2026